Aarhus-tandlæge nyt medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse
16.12.2024 10:32:08 CET | Tandlægeforeningen | Pressemeddelelse
David Mørck fra Tandlægerne Frederiksbjerg i Aarhus skifter sin formandspost i Midtjysk Tandlægeforening ud med en plads i Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.

David Mørck, tandlæge og ejer af tandklinikken Tandlægerne Frederiksbjerg i Aarhus, er blevet valgt ind i Tandlægeforeningens hovedbestyrelse. Med beslutningen om at stille op til hovedbestyrelsen fulgte, at David Mørck ikke genopstillede som formand for Midtjysk Tandlægeforening.
Som medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse vil David Mørck først og fremmest arbejde for, at foreningens medlemsdemokrati bliver vedligeholdt, udviklet og forbedret.
- Vores medlemsdemokrati er noget af det fineste, vi har. Det skal vi værne om. Tandlægeforeningen er, som navnet også antyder, foreningen af og for alle tandlæger. Selv om vi arbejder i forskellige sektorer, er der mere, der binder os sammen, end der skiller os – især interessen for vores fag og patienter. Det gør os ikke til en ”patientforening”, for der bør ikke være nogen modsætning mellem det at levere god tandpleje til borgerne og det at have gode vilkår for tandlæger. Dette skal vi have synliggjort i en ny model for voksentandplejen, siger David Mørck.
Det er afgørende for David Mørck, at Tandlægeforeningen fortsat vil være en demokratisk forening, hvor medlemmerne former politikken, og hvor der er en god dialog mellem de regionale tandlægeforeninger og foreningens centrale bestyrelser og udvalg.
- Jeg står for ordentlighed og vil hellere have fred end krig. Så det er vigtigt, at vi taler godt sammen, og at tingene ikke bliver styret fra toppen, siger David Mørck.
Tidligere formand for Midtjysk Tandlægeforening
David Mørck dimitterede som tandlæge fra Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet i 2009. Efter at have haft ansættelser i såvel privat tandlægepraksis som kommunal tandpleje i Frederikshavn blev han i 2010 ansat på Tandklinikken Hasle Torv, hvor han fortsatte i syv år, indtil han i 2017 overtog sin nuværende klinik på Frederiks Allé i Aarhus.
Allerede i 2011 gik David Mørck ind i fagpolitisk arbejde i Tandlægeforeningen, idet han blev medlem af bestyrelsen for den daværende Kreds 5, Østjysk Tandlægeforening. Han fortsatte i den nuværende Midtjysk Tandlægeforening, som han blev formand for i 2022. David Mørck har i Tandlægeforeningens regi desuden haft poster i Privatansatte Tandlægers Udvalg og Klinikejerudvalget.
Dyrker crossfit
Den 47-årige David Mørck har siden 2004 været gift med Anne Sofie Hvid Mørck. Parret bor i Aarhus med deres to sønner på 16 og 19 år. I fritiden er David Mørck en entusiastisk crossfit-udøver, og derudover læser han gerne både fagbøger og skønlitteratur.
Kontakter
Charlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkKim AndreasenKommunikationskonsulent
Tlf:33 48 77 82kia@tdl.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger til regeringen: Vask tavlen ren og skrot tandkontoen4.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regerings løfte om foreløbig fire milliarder kroner til voksentandplejen frem mod 2030 er et historisk og tiltrængt løft. Men regeringen bør starte med at skrotte den såkaldte tandkonto, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger ser frem til historisk løft af danskernes tandsundhed2.6.2026 16:03:10 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regerings løfter om at investere fire milliarder kroner frem mod 2030 i danskernes tandsund er en rigtig god nyhed, der kan være med til at rette op på den store ulighed på området. Og det er helt nødvendigt, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger: Tandkonto bør følges op med hjælp til de syge17.12.2025 06:18:23 CET | Pressemeddelelse
Den nye aftale om voksentandplejen er uambitiøs. Det er især problematisk, at den flytter penge fra syge til raske patienter, mener Tandlægeforeningen.
Rapport: Lavtlønnede får ikke dækket behov for tandpleje11.12.2025 07:21:51 CET | Pressemeddelelse
Lavtlønnede går kun til tandlæge halvt så mange gange som de højtlønnede, viser en ny rapport fra Kraka Economics. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, der ikke bliver behandlet.
Tandlæger: Tandkonto kan være en god ide, hvis den skrues rigtigt sammen7.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at give alle voksne danskere en tandkonto kan være et godt redskab til at få flere til at gå til tandlægen. Men det er vigtigt, at danskere med tandsygdom også fortsat kan få tilskud til behandling, mener Tandlægeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum