Transportminister lover: Færre klip til førere af udrykningskøretøjer
16.12.2024 09:56:17 CET | FOA | Pressemeddelelse
Transportministeren vil sikre førere af udrykningskøretøjer færre klip i kortet i fremtiden. Godt at ministeren har lyttet, siger FOA.

Hidtil er førere af udrykningskøretøjer, der kører galt, blevet straffet efter samme måde som alle andre. Det vil transportminister Thomas Danielsen nu gøre op med. I fremtiden skal førerne ikke længere få et klip i kørekortet eller få frataget deres kørekort, hvis de begår mindre alvorlige overtrædelser af loven.
”Vi er glade for, at ministeren endelig har lyttet. Som det er nu, risikerer brandmænd, ambulancereddere og alle andre der kører med blå blink at miste muligheden for at passe deres arbejde, simpelthen fordi de passer deres arbejde. Det er grotesk, at vi straffer dem, der passer på os allesammen, og det er på høje tid, at det laves om, siger Thomas Brücker, sektorformand for Teknik og Servicesektoren i FOA, der blandt andet organiserer ansatte på brand- og ambulanceområdet.
Kørere af udrykningskøretøjer har hidtil været underlagt færdselsloven på linje med alle andre der færdes i trafikken. Thomas Brücker fortæller, at FOA ofte oplever, at medlemmer kommer i klemme i de rigide regler, der hidtil har vært gældende på området.
”Skal man overholde færdselsloven, skal man holde for rødt og køre 50 i byen. Men hvad er fidusen så med udrykningskørsel? Der er jo en forventning om, at man kører over for rødt, men så tilsidesætter man færdselsloven, og så er det på eget ansvar. Det er godt, at regeringen nu vil ændre på den absurde situation,” mener Thomas Brücker.
Ændringen vil kun gælde for udrykningskørsel med blå blink. De pågældende personer vil dog fortsat være underlagt straffeloven, og kan blive straffet for personskader.
FOA har tidligere været i dialog med transportministeren om sagen. Ønsket har været, at udrykningspersonale ikke risikerer straf efter færdselsuheld, hvor der kun sker materiel skade. Fagforeningen vil nu kigge nærmere på transportministerens forslag.
Nøgleord
Kontakter
Thomas BrückerSektorformand
46 97 23 02
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum