TV 2 markerer kong Frederiks første nytårstale med storslået royal optakt
16.12.2024 11:41:07 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Natasja Crone og Abdel Aziz Mahmoud er værter, når TV 2 varmer op til kong Frederiks allerførste nytårstale. TV 2 transmitterer desuden 'Børnenes nytårstale' og 'Statsministerens nytårstale' nytårsdag.

Der bliver en historisk aften, når kong Frederik tirsdag 31. december klokken 18.00 holder sin allerførste nytårstale. Vil han lægge en ny stil, og hvordan vil han håndtere den imødesete tale, som hans mor har holdt de seneste 52 år? Det bliver nogle af spørgsmålene, som Natasja Crone og Abdel Aziz Mahmoud kommer til at kredse om i 'Kongens første nytårstale', som begynder klokken 15.00 på TV 2 på årets sidste dag.
- Jeg glæder mig enormt, og på TV 2 har vi valgt at fokusere på talen, fra vi begynder at sende midt på eftermiddagen. Vi kan jo godt have en tendens til at kalde alt muligt for historisk, når vi beretter om begivenheder på tv - men lige den her tale er netop det. Kong Frederiks første direkte tale til nationen siden tronskiftet. Spændende på alle mulige måder og en dag, hvor det er særligt sjovt og interessant for mig at være på arbejde, siger Natasja Crone.
'Kongens første nytårstale' er et royalt program med fuld fokus på kong Frederik, hans første tid på tronen og den opgave, han har overtaget fra dronning Margrethe. Der bliver masser af tilbageblik fra året, der er gået i kongehuset, i programmet, som har Ulla Terkelsen og Berlingskes kongehuskommentator, Jakob Steen Olsen, som faste eksperter i panelet.
Natasja Crone og Abdel Aziz Mahmoud får også besøg af blandt andre Sofie Linde, Thomas Vinterberg, Brian Riemer, Søren Brostrøm med flere, som alle kan fortælle om deres erfaringer med at holde vigtige taler og hvilke elementer, man bør have med. Rasmus Staghøj er vært på Amalienborg Slotsplads og taler med mange af de fremmødte og forventningsfulde danskere, som dukker op for at være en del af det historiske øjeblik. Programmet har også snore ud i rigsfællesskabet til Færøerne og Grønland – alt sammen med blik på kunsten at holde en god tale.
- Det er en tradition på TV 2, at vi laver optakt til nytårstalen fra vores studie i Tivoli, før vi rykker ind på Amalienborg Slotsplads. 2024 er et særligt og historisk år, når kongen holder sin første nytårstale. Derfor fylder vi i år studiet med markante danskere, der alle har holdt taler, vi husker. Det bliver en særlig, rørende og bestemt også humoristisk eftermiddag, før Natasja Crone og Abdel Aziz Mahmoud med sædvanlig højtidelighed retter vores fokus mod den vigtigste tale af alle: Majestætens, siger Henriette Ladegaard-Pedersen, programredaktør TV 2.
Børnene får ordet inden statsministeren
Det er efterhånden en fast tradition, at Danmarks statsminister holder tale i forbindelse med nytåret. Sådan har det været siden 1940, og når statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag 1. januar klokken 18.00 på TV 2 taler direkte til seerne, er det hendes sjette nytårstale.
Forud for statsministerens nytårstale fra Marienborg er Mikkel Kryger vært for 'Børnenes nytårstale', som bliver transmitteret på TV 2 klokken 17.00 med optakt fra klokken 16.50. Alle børn under 18 år har kunnet indsende deres bud på årets nytårstale, hvoraf én er blevet udvalgt til at blive sendt lige inden statsministerens nytårstale, mens yderligere tre taler kan ses på TV 2 Play mellem jul og nytår.

Bag 'Børnenes nytårstale' står TV 2 og UNICEF Danmark, der med initiativet ønsker at styrke børns stemmer i den offentlige debat – og deres deltagelse i den demokratiske samtale. Og UNICEF Danmark har udviklet undervisningsmaterialer til mellemtrin og udskoling, der klæder børn og unge på til at tage ordet og holde en tale.
Det er andet år i træk, at TV 2 sender 'Børnenes nytårstale'. Sidste år var det 13-årige Maria Højsgaard-Lauridsen fra Aalborg, der blev udvalgt til at få sin tale vist.
- Jeg går tit rundt med en følelse af, at voksne lader som om, de lytter til børn. Men i virkeligheden tager de os ikke alvorligt, lød det blandt andet i hendes nytårstale.
'Børnenes nytårstale' bliver sendt frem til klokken 17.25, hvorefter fokus bliver rettet mod statsminister Mette Frederiksens nytårstale.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Forræder - Ukendt grund' flytter ind på TV 28.4.2026 10:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter to sæsoner på TV 2 Echo flytter 'Forræder - Ukendt grund' nu til TV 2, hvor det sammen med den helt nye programudvidelse 'Forræder - Under kutten' og det øvrige 'Forræder'-univers skal være med til at styrke weekendunderholdningen og samle seere på tværs af aldersgrupper.
Ulla Pors ny indholdsdirektør i TV 2 – Anne Mette Svane udnævnes til nyhedsdirektør7.4.2026 11:15:11 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende nyhedsdirektør Ulla Pors træder ind i koncernens direktion som indholdsdirektør med ansvar for TV 2s indhold på tværs af nyheder og programmer, mens Anne Mette Svane bliver ny nyhedsdirektør.
Lotte Lindegaard ny fiktionschef i TV 2 – træder tilbage som indholdsdirektør7.4.2026 10:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Lotte Lindegaard har besluttet at forlade rollen som indholdsdirektør på TV 2 og bliver ny fiktionschef. En central stilling i den nye 2030-strategi, som hun sideløbende med sit arbejde som indholdsdirektør har varetaget siden september 2025.
2025-resultat giver TV 2 solidt afsæt til ny strategi med fokus på gennemslagskraft og relevans for alle26.3.2026 09:14:48 CET | Pressemeddelelse
Årsresultatet for 2025 markerer afslutningen på strategien 'Play til alle', som har gjort TV 2 Play til den mest sete streamingtjeneste i Danmark med 1,2 mio. abonnementer, og hvor TV 2s omsætning har rundet 4,3 mia. kr., mens knap hver anden omsætningskrone nu er digital – hvilket er omsat i øgede investeringer i dansk indhold og målrettede teknologiinvesteringer. Det giver TV 2 et stærkt udgangspunkt for 2030-strategien om at være nummer 1 i danskernes hverdag.
Få det sidste svar på TV 2 før du sætter dit kryds til folketingsvalget19.3.2026 14:24:05 CET | Pressemeddelelse
12 timer før valgstederne åbner, samler TV 2 de 12 partiledere til en sidste debat om valgets varmeste emner. Det sker i 'Det sidste svar' mandag 23. marts forud for halvandet døgn med intens valgdækning på TV 2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

