Vælg Klogt-seminarer for ca. 400 deltagere

Del

Den 5. og 12. november gennemførte vi de første to Vælg Klogt-seminarer, der skal give os fælles viden om og inspiration til arbejdet med faglige fravalg.

På de to næsten identiske seminardage arbejdede ca. 400 af hospitalets medarbejdere med at identificere unødvendige undersøgelser og behandlinger samt lave planer for, hvordan vi kan fjerne det, der ikke giver værdi for patienterne.

Som optakt til transformationsarbejdet hørte vi:

✔️ Velkomst ved sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved og hospitalsdirektør Henning Voss.
✔️ Når mere ikke er bedre ved Susanne Axelsen, læge og leder af Vælg Klogt.
✔️ Faglige fravalg ved læge Cecilie Lapirtis (dag 1) og Fokus på blodprøver i klinikken ved Andi Albertsen, ledende overlæge, og Jette Brodersen, oversygeplejerske, fra Hjertesygdomme, Regionshospitalet Viborg (dag 2).
✔️ Vælg klogt – også hvis patienten klager ved Lizzi Krarup Jakobsen, direktør i Styrelsen for Patientklager.

Tiden over middag blev brugt på afdelingsvist og i grupper at arbejde med et emne, der var forberedt hjemmefra. Deltagerne kunne vælge enten at arbejde med implementering af en Vælg Klogt- anbefaling eller at arbejde med sit eget emne vedr. faglige fravalg. Alle grupper udfyldte en lille skabelon ”Hvad arbejder vi med?”.

Begge seminar-dage blev rundet af med en Mentimeter for at få den umiddelbare fornemmelse af stemningen på dagen.

- Her blev vi bekræftet i, at vi er på et godt spor, idet mange oplever det som positivt, at vi prioriterer tid til fælles viden, inspiration og at vi gør det tværfagligt, siger Stine Rønsholdt, hospitalets projektleder på Vælg Klogt.

Baggrunden for Vælg Klogt-seminarerne

Efter en vellykket pilotworkshop i sommeren 2023 bakkede hospitalets afdelingsledelseskreds op om at udvide initiativet.

Derfor er indsatsen blevet udviklet i samarbejde med Vælg Klogt-organisationen til en egentlig seminardag, hvoraf de to første nu er gennemført med hver 200 deltagere. I 2025 planlægges fire mere og det samme i 2026.

Vi tror på, at Vælg Klogt har vist den retning, som vi sammen skal gå for at transformere vores fælles sundhedsvæsen og arbejder hen imod at blive Vælg Klogt-ambassade - en fælles referenceramme, som skal give os:

  • Fælles viden, indsigt og sprog.​
  • Fælles forståelse​.
  • Fælles tryghed ved at gå nye veje (defensiv medicin, hvad med mig/mine patienter, de opgaver, jeg plejer at tage mig af?)​. 

På Regionshospitalet Horsens er det en ledelsesmæssig prioritering at få endnu flere medarbejdere aktiveret i det tværfaglige arbejde med faglige fravalg, og vi bliver Vælg Klogt-Ambassade, når vi har:

  • Implementeret ≥ 75% af anbefalingerne, som er rettet mod hospitaler, samt ≥ 2 anbefalinger i samarbejde med almen praksis.
  • 80% af medarbejderne har opnået viden om Vælg Klogt og det fælles sprog gennem struktureret undervisning og/eller seminar. 

Om Vælg Klogt

Vælg Klogt er en organisation skabt i et ligeværdigt samarbejde mellem Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber​.

Vælg Klogt bidrager til faglig prioritering i sundhedsvæsenet​ og arbejder for at skabe en kulturændring, hvor mere ikke er bedre. Læs mere om Vælg Klogt på deres hjemmeside.

Kontakter

Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.

Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye