Din billige flæskesteg produceres med kunstige kønshormoner og regulering af ornens testosteron

Begrebet eksternaliteter dækker alle de effekter, der ikke har en markedspris, og som der derfor ikke betales for. Her er vi ved kernen til den billige flæskesteg, for den lave pris  er bl.a. mulig, fordi en række effekter af produktionen slet ikke prissættes, f.eks. de velfærdsmæssige følger af den tårnhøje effektivitet på grisene, konsekvenserne af resistens over for antibiotika og ødelæggelsen af vores vandmiljø.   

Et ekstra skub til effektiviteten, og et gok i nøden til prisen og grisen, er kunstig regulering af grisenes produktion af kønshormoner.

Brunstsynkronisering af polte (unge ikke-drægtige hungrise) er vidt udbredt i dag. Forbruget svarer til, at 9 ud af 10 polte i dag hormonbehandles inden den første inseminering. Hos poltene snyder man kroppen ved at indgive det stof, som normalt hæmmer ægløsning og brunst hos dyret. I dag medicineres mindst 458.333 søer årligt. Det svarer til 90 pct. af årsbestanden. 

De tre varemærker, Altresyn, Folliplan og Siufertil, er blevet uundværlige kemiske hjælpemidler til synkronisering af de førstegangsfødende grisesøer.

Mere flæsk med mindre foder

Et andet eksempel er immunokastration eller kemisk kastration af hangrise (orner), som i stigende grad bliver brugt i produktionen.

Hvis man undlader kastration af ornegrisene, vil nogle af disse grise ved slagtning have ornelugt i kødet. Ornelugt er meget ubehageligt og bestemt ikke befordrende for appetitten. Det er svært at finde alle grise med ornelugt på slagterierne, og eksportmarkederne vil ikke kendes ved dem.

På den anden side har hangrise, altså hangrise som ikke er blevet kastrerede, en højere kødprocent og et lavere foderforbrug end de kastrerede grise – galtgrisene. Alt dette giver, sammen med fordelene ved nu ikke længere at skulle kastrere grisen, en økonomisk gevinst, som branchen længe har været på jagt efter.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris har dokumenteret, at der er en betydelig gevinst ved at undlade fysisk kastration. Gevinsten er på 83 kroner pr. gris for en given foderpris i forhold til en galtgris, dvs. en kastreret gris på gammeldags facon. Den økonomiske gevinst ved produktion af immunokastrerede grise er dog noget lavere. Her er gevinsten på 25 kroner mere end en galtgris.  

Standser testiklernes produktion af testosteron og androstenon

Testiklernes udvikling og funktion kontrolleres af et stof, som hedder GnRF – gonadotropin-releasing factor. Dette stof produceres i den del af hjernen, som kaldes hypothalamus. 

GnRF binder sig til hypofysen, som regulerer en hel række hormonelle processer i kroppen via nogle overordnede hormoner. GnRF regulerer hypofysens udskillelse af LH og FSH, som begge styrer testiklernes hormonproduktion primært produktionen af testosteron og androstenon, som er er det stof som sammen med skatol, der produceres i tarmen, er hovedansvarlige for ornelugten.  

Improvac® er en vaccine til grise, der stimulerer grisens immunsystem til at danne antistoffer mod GnRF. Dette standser testiklernes produktion af testosteron og androstenon.

Vaccinen gives to gange med fire ugers mellemrum, og sidste vaccination skal gives fire uger før slagtetidspunktet. Efter anden vaccination ophører testiklerne helt med hormonproduktion.

Det er naturligvis en lettelse for personalet ikke at skulle lokalbedøve og kastrere hangrisene, dvs. bortskære testiklerne, og der er en velfærdsmæssig gevinst ved at undlade kastration , men vaccination af de store hangrise med Improvac er bestemt ikke uden risici.

Anbefalingerne præciserer, at der skal udvises den største forsigtighed ved brug af vaccinen. Man skal benytte en særlig sprøjte, som beskytter mod kanyleuheld. Ved en utilsigtet selvinjektion vil vaccinen vil have lignende effekt på mennesker, særligt hvis man er ude for uheld med kanylerne to gange, hvad der næsten er uundgåeligt i praksis. Vaccinen standser altså også testiklernes produktion af testosteron og androstenon hos mænd.

Gravide kvinder må slet ikke anvende vaccinen.

Ukendt miljøeffekt

Immunokastration fungerer ikke som et væksthormon i traditionel forstand, snarere tværtimod, men ved at undlade fysisk kastration af smågrisen får man øget naturlig vækst hos hangrisene i en længere periode, og det er denne vækst, som man så regulerer i slutningen af vækstperioden for at undgå ornelugten. Oveni vaccineringen får man altså en betydelig økonomisk gevinst.

Brunstsynkronisering og immunokastration griber ind i dyrenes naturlige kønsliv med stoffer, som bestemt ikke er risikofrie at anvende for personalet. Hvad disse stoffer betyder for miljøet, når de lukkes ud med gyllen, er ikke undersøgt.

 Brugen af kunstig regulering af grisenes hormonproduktion deklareres ikke på din flæskesteg. Vil du være sikker på at få den ’rene’ vare uden kemiske dikkedarer, så køb økologisk.