DTD Concerts

Kaizers Orchestra kommer til Danmark for første gang i over 10 år

Del
Foto: Stian Andersen
Foto: Stian Andersen

Efter at have solgt 80.000 billetter på 14 minutter i hjemlandet Norge, annoncerer Kaizers Orchestra nu deres største Europa-tour til dato, som bringer dem forbi K.B. Hallen i København den 2. marts 2024.

Danmark har gennem tiden været et af de helt store lande for den anerkendte norske sekstet, Kaizers Orchestra. Bandet har blandt andet optrådt på Roskilde Festival, NorthSide og i Store VEGA af flere omgange, hvor de også har indspillet et live-album. Til foråret står K.B. Hallen for skud, når bandet gør deres længe ventede live-comeback på dansk jord.

10 år efter det sidste slag på deres velkendte olietønder annoncerede Kaizers Orchestra deres comeback sidste år til stor begejstring for deres mange fans. Dette blev efterfulgt af hele 56 udsolgte koncerter i Norge samt udgivelsen af to nye numre i løbet af sommeren 2023, "Dine Gamle Dager Er Nu" og "Kaleidoskophimmel".

- Vi fik en massiv respons her i Norge, og det har været overvældende at spille vores første koncerter her i september 2023 for vores meget tålmodige fans. Nu tager vi rundt i resten af Europa og håber på en lige så god modtagelse, siger forsanger Janove Ottesen.

I perioden 2001-2012 udgav Kaizers Orchestra otte studiealbums, som alle indtog førstepladsen på hitlisterne i Norge. Deres ikoniske nummer "Hjerteknuser" har været bandets mest populære sang siden udgivelsen i 2010 og vil selvfølgelig være på sætlisten, når de indtager scenen i K.B. Hallen den 2. marts 2024.

Billetsalget starter torsdag den 21. september kl. 10 via billetlugen.dk

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts

Saint clara indtager Falkonersalen og ACC med ny EP og overlagt vemod28.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I marts måned fyldte Saint clara Det Kongelige Teater og Musikhuset og blev kvitteret med stående bifald samt en 5-stjernet anmeldelse; ”Saint clara forvandlede Gamle Scene til et teatralsk popunivers med storladne ballader og intime øjeblikke.” Talentfulde Saint clara har udforsket sit eget følelsesliv på den nye EP Songs I Cry 2, som udkom i februar. Det er en samling af sange, som på den ene eller anden måde har rørt Saint clara; en playliste af nye, originale sange at tude til, heriblandt hendes nye store hit ”How I Love You”. En særlig musikalsk tilgang fordrer en særlig koncertoplevelse. Saint clara understreger på det kraftigste sit store fokus på sangskrivning og viser sit talent i nye og helt uvante former, når hun først på efteråret indtager scenen i både Aarhus og København, med et afdæmpet og fokuseret show. Nye og gamle sange fra hendes store sangkatalog bliver udfoldet uden store armbevægelser, dansere eller pyroteknik; bare Saint clara og hendes talentfulde band. ”Det bl

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye