Kashmir frigiver flere billetter til deres længeventede comeback-koncerter i Herning og København den 26.-28. maj 2022

Med produktionen så godt som på plads har det været muligt at sætte yderligere billetter i salg til Kashmirs stort anlagte arenakoncerter – men man skal være hurtig, for der meldes om få billetter i begge byer.
Billetterne blev revet væk, da Kashmir i 2019 annoncerede deres første koncerter i fem år, som skulle finde sted i Royal Arena og Jyske Bank Boxen i maj 2020. Det førte til tilføjelsen af endnu en eftertragtet koncert i København, og der var lagt i ovnen til en magisk genforening for et af landets mest legendariske og betydningsfulde rockbands.
Euforien var enorm hos bandets fans ved tanken om genforeningen, så lige så mærkbar var skuffelsen, da det i starten af 2020 stod klart, at koncerterne måtte udskydes grundet pandemien.
Kasper Eistrup udtaler:
”Vi har glædet os i snart 3 år til at fejre vores fælles historie med vores fans. Vi har arbejdet hårdt på at skabe den ideelle Kashmir-oplevelse i de helt rette rammer, så vores koncerter i maj kan blive en stor fejring af hele musikkataloget, relationerne til vores fans og de fælles oplevelser, vi har skabt og haft sammen igennem tiden!”
Igennem deres prisvindende karriere har Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg, Asger Techau og Henrik Lindstrand i fællesskab skabt et ikonisk bagkatalog og et helt unikt bånd til en fanskare, der har taget bandet til sig, som var de familie, og sangene ind i livet, som var de en naturlig del af hverdagen.
Lige siden albumdebuten med Travelogue i 1994 har Kashmir med hver udgivelse rykket grænserne for dansk rock og fundet nye måder at afsøge og lege med genren på. Og hvad end musikken har klinget af grunge, funk eller storladen poprock, så har det altid været tydeligt at høre, når Kashmir har været navnet bag.
Om bandet skulle genopstå efter mange års selvvalgt dvale var uvist, da de tilbage i 2019 annoncerede deres comeback i kølvandet på, hvad forsanger Kasper Eistrup kaldte en ”rørende efterspørgsel fra vores fans”.
Nu sker det endelig, og bandet tager deres mange fans med på en rejse gennem hele Kashmir-kataloget og genopliver de klassiske sange, der for mange udgjorde soundtracket til 90’ernes og 00’ernes ungdom.
De udskudte koncerter finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning den 26. maj 2022 og i Royal Arena i København den 27. og 28. maj 2022. Der er nu sat et begrænset antal ekstra billetter i salg til samtlige koncerter.
Billetter kan købes på ticketmaster.dk.
Nøgleord
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
TooManyLeftHands & Magicbox indtager Royal Arena med historisk stort elektronisk show16.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. april 2026 bliver en milepæl i dansk elektronisk musikhistorie. For første gang nogensinde rykker TooManyLeftHands og Magicbox-festen ind i Royal Arena med et historisk stort elektronisk show – og det bliver samtidig det største DJ-show af en dansk artist på dansk grund nogensinde.
Popsensationen Benson Boone kommer til Danmark30.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grammy-nominerede verdensstjerne giver koncert i Royal Arena lørdag den 15. november 2025.
Den brasilianske succestrio Gilsons annoncerer dansk koncert28.5.2025 10:00:25 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i deres karriere lægger den brasilianske trio Gilsons vejen forbi Danmark, når de giver koncert i DR Koncerthusets Studie 2 den 28. september 2025.
White Lies annoncerer europaturné og udgiver ny musik21.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den britiske trio gæster Tobakken i Esbjerg og VEGA i København i februar 2026.
Jesse Welles kommer til København13.5.2025 15:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske folk-trubadur giver koncert i Amager Bio den 13. december 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum