LIVE-FÆNOMENET SAVEUS ANNONCERER KARRIERENS HIDTIL STØRSTE HEADLINER SHOWS OG UDGIVER NY SINGLE

Til november 2022 rammer Saveus endnu en musikalsk milepæl, når han gæster både Royal Arena og Aarhus Congress Center. Nyheden lander samtidig med udgivelsen af tredje single, "Dark Vibrations", fra det kommende nye Saveus-album, Rainman.
På blot 12 timer var samtlige billetter revet væk i Aarhus, og i løbet af få dage fulgte de tre andre shows. I alt skulle fire store spillesteder i landets fire største byer have markeret Saveus’ længeventede comeback til den danske livescene. Sådan blev det som bekendt ikke. Men selvfølgelig slutter historien ikke her.
For trods et slag, der vil sende selv den mest erfarne kæmpe i gulvet, rejser Saveus sig på ny, når han med sit band gør klar til at overvinde 2022 og indtage både Royal Arena og ACC, Aarhus;
”Da alt blev aflyst, var jeg fuldstændig destrueret indeni. Det er på scenen, jeg føler og ved, at jeg og bandet gør en forskel, når vi møder vores publikum. Alt det, vi havde bygget op og glædet os til, blev bare revet væk. Men nu gør vi det! Og vi kommer tilbage større og vildere end nogensinde – med tro på fremtiden, fællesskabet og musik, der igen kan forene os alle sammen,” fortæller Martin Hedegaard.
De to seneste udgivelser, gospelhymnen, "Church Full of Bad Men", og den intense, hårdtslående "Bloodmoney", vidner om, at Saveus er tilbage i storform – og der er mere på vej!
Sammen med annonceringen af de to koncerter lander nemlig "Dark Vibrations" – endnu en medrivende sang, der kræver lytterens fulde opmærksomhed, og som i den grad varmer op til hvad der bliver Saveus’ andet album og opfølger til Neuro fra 2018, hvor Saveus indtog Roskilde Festivals Orange Scene med hits som "Ready To Die", "Everchanging", "Himalaya" og "Levitate Me".
Både form og ny musik blev testet foran et yderst opmærksomt og indlevet publikum, da Saveus spillede på SPOT Festival i Aarhus i september måned. GAFFA kvitterede med topkarakter – 6 stjerner! – og ordene: ”Den totale symbiose mellem kunstner og publikum – amen!”
Billetterne til koncerterne i Royal Arena og Aarhus Congress Center går i salg via pre-sale i Saveus’ nyhedsbrev samt det officielle billetsalg, som starter tirsdag den 1. februar kl. 10.00 via Ticketmaster.
SAVEUS LIVE – EFTERÅRET 2022
Lørdag den 5. november: ACC, Aarhus
Lørdag den 12. november: Royal Arena, København
Alle henvendelser om det kommende album skal ske til Wiebke Averbeck på Wiebke.Averbeck@umusic.co
Nøgleord
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Queens of the Stone Age vender tilbage til Danmark15.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Katakombernes ekko rammer København, når de amerikanske rockikoner indtager DR Koncerthuset fredag den 24. oktober 2025 – som del af en eksklusiv og anderledes koncertoplevelse: The Catacombs Tour.
Hiphopfænomenet Kneecap vender tilbage til Danmark9.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år har Kneecap skabt enorm international opmærksomhed med deres unikke blanding af syleskarp hiphop, det irske sprog og politisk aktivisme. Den 3. og 4. september 2025 kan den omtalte trio opleves live i Store VEGA.
APHACA ANNONCERER EKSTRAKONCERTER I FORUM & ACC7.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er gode nyheder til de mange fans, der ikke nåede at sikre sig billet til APHACAs totalt udsolgte forårskoncerter i 2026. Den storhittende københavnske kvartet annoncerer i dag ekstrakoncerter i både Aarhus og København.
TooManyLeftHands & Magicbox indtager Royal Arena med historisk stort elektronisk show16.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. april 2026 bliver en milepæl i dansk elektronisk musikhistorie. For første gang nogensinde rykker TooManyLeftHands og Magicbox-festen ind i Royal Arena med et historisk stort elektronisk show – og det bliver samtidig det største DJ-show af en dansk artist på dansk grund nogensinde.
Popsensationen Benson Boone kommer til Danmark30.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grammy-nominerede verdensstjerne giver koncert i Royal Arena lørdag den 15. november 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum