NorthSide 2024 er kommet stærkt fra start

Del
Love Shop åbner Astra-scenen på NorthSide 2024 - Foto: Henrik Sørensen
Love Shop åbner Astra-scenen på NorthSide 2024 - Foto: Henrik Sørensen

Præcist klokken 12.00 torsdag slog NorthSide dørene op for 2024-udgaven af festivalen. Det er forløbet gnidningsfrit, og pladsen blev hurtigt indtaget af glade gæster med lyst til tre dages musik, mad og oplevelser.

Flere tusinde festivalgængere rystede hurtigt regnen fra to, korte byger af sig og indtog Eskelunden til NorthSide 2024 med brede smil.

Jens Unmack og resten af Love Shop gik på Astra efter en kort forsinkelse, og samtidigt indtog fremadstormende UNG-SKAB Nova og satte hurtigt gang i fællessang. Sidstnævntes største hit ’Sol Gennem Regn’ blev en rammende åbning for musikken på NorthSide 2024, hvor i alt 42 artister fra ind- og udland spiller på de tre scener i Eskelunden. Festen fortsatte på Nova, da Lucky Lo stagedivede ud til et publikum, der gik amok i teltet.

Nyt tiltag ved indgangen var en stor succes
Som noget helt nyt har NorthSide kun én indgang i år. Efter en vellykket afvikling af festivalen i 2023, har folkene bag festivalen besluttet, at det kun var nødvendigt at lede gæsterne ind gennem en enkelt indgang. I forbindelse med den manøvre er indgangsprocessen blevet adskilt, så gæsterne i år får armbånd på ved en række stationer på vej ind mod slusen, hvorefter de går igennem til visitering.

Vi har haft en rigtig god åbning. Vi har indrettet indgangen anderledes, således det giver et bedre flow, når publikum ankommer, og det har fungeret rigtig fint,” siger COO i DTD Group, som står bag NorthSide, Flemming Myllerup.

Store navne på vej
NorthSide byder i år nogle store, internationale og danske artister velkomne i Eskelunden. Senere i dag spiller queer-pop-ikonet Troye Sivan på Echo, ligesom legendariske Pulp går på Astra og lukker festivalens første dag.

Fredag er det især triphop-legenderne Massive Attack, der præger plakaten sammen med landsmændene The Smile, der består af Radiohead-medlemmerne Jonny Greenwood og Thom Yorke sammen med jazztrommeslageren Tom Skinner.

På lørdag kommer London-rapperen Loyle Carner forbi, og det samme gør den albumaktuelle, musikalske kamæleon St. Vincent. Festivalen bliver afrundet af de danske hiphop-ikoner fra Ukendt Kunstner, som med sikkerhed kommer til at tage Astra med storm.

Fakta om NorthSide 2024

  • NorthSide foregår på Aarhus’ eventplads Eskelunden fra d. 6. til og med d. 8. juni
  • I alt spiller 42 artister fra både Danmark og udlandet koncerter
  • I alt 5600 frivillige er med på festivalen både før, under og efter
  • NorthSide forventer, at godt og vel 30.000 mennesker vil være at finde på pladsen hver dag. Det er lidt flere end i 2023.
  • Nyt i år er en opgradering af området Skovbrynet med egen DJ og nye specialbarer, en bordtennis-bar og en bar bygget i samarbejde med Kredsløb bestående af genbrugsplast-paller

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81


Lars Esmarch
PR Manager
presse@northside.dk
48888811

Billeder

Følg pressemeddelelser fra DTD Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Group

LCD Soundsystem, RAYE, Lukas Graham og Barry Can’t Swim til NorthSide 202530.10.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

De første navne er klar til NorthSide, som igen lægger vægt på international kvalitet, fællessang og toneangivende artister både fra Danmark og udlandet. Samtidig kan håbefulde gæster nu købe deres billet til festivalen. Aarhus får besøg af en række spændende kunstnere fra både ind- og udland, når NorthSide endnu engang inviterer gæster til musik og oplevelser i Eskelunden. De første otte navne er kommet på plakaten, der byder på både klassiske, internationale NorthSide-navne samt slagkraftige, danske artister: LCD Soundsystem (US) RAYE (UK) Barry Can’t Swim (UK) Lukas Graham The Dare (US) Denzel Curry (US) Kneecap (IE) ROYA LCD Soundsystem har i over 20 år tryllebundet musikfans og koncertgængere med deres unikke take på eletronisk rock og dance punk, og i samme periode må de siges at have været inspiration for en lang række bands og solister verden over. Gruppen er sågar klar med en ny tilføjelse til et i forvejen flot bagkatalog med et nyt album – det første i otte år! Med karismati

Danish music festival NorthSide to engage in largest afforestation project in region11.9.2024 09:42:54 CEST | Press release

The Danish festival NorthSide is known domestically and internationally as a pioneer in sustainable cultural events. Now the festival is once again leading the way by creating the NorthSide Forest, which aims to strengthen biodiversity around the festival’s native city of Aarhus as well as binding carbon equivalent to the event’s emissions for five years. A festival that makes forests? Yes, you read that right. In a historic collaboration with Aarhus Municipality and The Danish Climate Forest Fund, an independent, state-owned administrative body under the Ministry of the Environment of Denmark, NorthSide is funding the planting of at least 8.7 hectares of diverse conservation forest. In total, the NorthSide Forest will cover 10 hectares, with plans to develop the area so Aarhus residents can enjoy new nature experiences close to the city. “At NorthSide, we are constantly pushing the boundaries of what a festival can and should be. We have taken substantial leaps regarding sustainabilit

Kom med i NorthSide-skoven: Historisk projekt skaber nye naturområder til gavn for aarhusianerne5.9.2024 11:33:36 CEST | Pressemeddelelse

NorthSide er for mange kendt som pionerer inden for bæredygtige kulturbegivenheder. Nu går festivalen igen forrest ved at skabe NorthSide-skoven – og inviterer hele Aarhus med til at plante den til november. Mere biodiversitet. Bedre sikring af Aarhus’ grundvand. Binding af CO2. Og nye naturområder, som aarhusianerne kan boltre sig i. Sådan lyder listen med positive elementer i et nyt, ambitiøst projekt, der munder ud i NorthSide-skoven ved Vilhelmsborg syd for Aarhus. I et historisk samarbejde med Aarhus Kommune og Klimaskovfonden finansierer NorthSide plantningen af mindst 8,7 hektar varieret fredningsskov. I alt bliver det samlede område i NorthSide-skoven på 10 hektar, da festivalen har planer om at indrette den, så aarhusianerne kan bruge den til nye naturoplevelser tæt på byen. "NorthSide er en Aarhus-festival helt ind til benet, og vi ønsker at tage endnu mere del i udviklingen af byen. Vi sætter her et stort, lokalt projekt i søen, som er til gavn for alle aarhusianere,” siger

Store øjeblikke og god stemning på NorthSide 20249.6.2024 09:25:50 CEST | Pressemeddelelse

NorthSide 2024 er slut, og vi ser tilbage på en fantastisk festival med store musikalske øjeblikke og den helt rigtige atmosfære. Ikke mindst takket været et publikum, der viste sin vilje til at gøre årets festival mindeværdig. Sol gennem regn Vejret spillede en stor rolle i dette års festivaloplevelse. Den danske sommer, som vi kender den, skabte den perfekte ramme om både de intime og de storslåede koncerter. Selvom lørdagen bød på store mængder vand fra oven, lod gæsterne sig ikke påvirke. Regnslag og gummistøvler var en nødvendighed, men humøret og energien forblev højt hele dagen. - Det har været en fornøjelse at se, at gæsterne trodsede vejret lørdag og havde en fest på pladsen. Vi kan kun rose vores publikum for at vise viljen til at lave en fest sammen med os, selvom det regner, siger Brian Nielsen om festivalgængerne på sidstedagen. Bevægende højdepunkter fra musikkens ikoner Årets lineup har fået strålende anmeldelser fra både anmeldere og publikum. Fra de helt store hovednav

Lad bare mundvandet drive: Her er maden til NorthSide 202426.4.2024 10:26:26 CEST | Pressemeddelelse

Empanadas, Halumi Burger, Pasta Ai Funghi... Sågar sodavandsis og kanelsnurrer! Der er noget for enhver smag, når NorthSide byder velkommen til musik, oplevelser, og selvfølgelig lækker, plantebaseret og økologisk mad. Vi har samlet både gengangere og nye madboder for at sikre, at alle NS-gæster bliver tilbudt retter, de synes om. Igen er det hele både grønt og lækkert - og kan dække sulten, uanset om den er lille eller stor. ”Endnu et år - endnu et bredt og lækkert udbud af mad til gæsterne”, siger Peter Skoven, NorthSides Director for mad, drikkevarer og atmosfære. ”Jeg kan garantere, at der er noget for enhver smag. Og så holder vi fast i at hjælpe nogle af de små up-and-coming producenter frem, mens vi stadig tilbyder de store trækplastre, som vi ved er publikumssucceser. Og ingen steder er der gået på kompromis med kvalitet og bæredygtighed – det er stadig en grundværdi for os, at vi vil gå forrest her”. Her er den komplette liste over madboder på NorthSide 2024: Troldgården Gorms

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye