LCD Soundsystem, RAYE, Lukas Graham og Barry Can’t Swim til NorthSide 2025

Del
LCD Soundsystem kommer til Aarhus - det er første gang i Danmark siden 2018. Foto: Tori McGraw
LCD Soundsystem kommer til Aarhus - det er første gang i Danmark siden 2018. Foto: Tori McGraw

De første navne er klar til NorthSide, som igen lægger vægt på international kvalitet, fællessang og toneangivende artister både fra Danmark og udlandet. Samtidig kan håbefulde gæster nu købe deres billet til festivalen.

Aarhus får besøg af en række spændende kunstnere fra både ind- og udland, når NorthSide endnu engang inviterer gæster til musik og oplevelser i Eskelunden. De første otte navne er kommet på plakaten, der byder på både klassiske, internationale NorthSide-navne samt slagkraftige, danske artister:

  • LCD Soundsystem (US)
  • RAYE (UK)
  • Barry Can’t Swim (UK)
  • Lukas Graham
  • The Dare (US)
  • Denzel Curry (US)
  • Kneecap (IE)
  • ROYA

LCD Soundsystem har i over 20 år tryllebundet musikfans og koncertgængere med deres unikke take på eletronisk rock og dance punk, og i samme periode må de siges at have været inspiration for en lang række bands og solister verden over. Gruppen er sågar klar med en ny tilføjelse til et i forvejen flot bagkatalog med et nyt album – det første i otte år! Med karismatiske James Murphy i front er de garanter for et fedt liveshow i Aarhus i juni, der i øvrigt bliver bandets første optræden i Danmark siden 2018.

- LCD Soundsystem er indbegrebet af NorthSides musik-DNA. Vi har faktisk budt på gruppen hvert eneste år siden festivalens begyndelse i 2010, så vi er selvfølgelig glade for endelig at kunne præsentere gruppen for det aarhusianske publikum, der mange år i træk har ønsket dem på plakaten, siger festivalchef på NorthSide, Brian Nielsen.

KIar til at blive blæst bagover af en af musikkens allerstørste stemmer lige nu? Britiske RAYE bringer sin blues- og R&B-inficerede, moderne pop med til Aarhus. Hendes selvbiografiske sange og collabs med nogle af de største, internationale stjerner har gjort hende til en must-see sangerinde i 2025.

-Vi glæder os til at præsentere en spirende verdensstjerne som RAYE, der om nogen er indbegrebet af den musikalske retning vi ønsker at sætte for fremtidens Northside, siger Brian Nielsen om den 27-årige sangerinde fra London.

Skotske elektroniske toner, aggressiv amerikanske rap og pop, irske knæskud og megahits hjemmefra
Fra længere mod nord på de britiske øer kommer den skotske DJ og producer Barry Can’t Swim, der med sikker hånd og et øre for fængende melodier blander jazz, house, afrobeats og elektroniske elementer i produktioner, du bare har lyst til at dykke ned i.

Apropos sans for melodier kan du også opleve den danske verdensstjerne Lukas Graham til fællessang under den aarhusianske sommerhimmel. For nyligt rundede megahittet ’7 Years’ to milliarderstreams på Spotify – og med en efterhånden ret omfattende diskografi i ryggen er der garanti for god stemning i Eskelunden, når Lukas Graham indtager scenen.

Kom med på en rowdy bytur i New York, hvor alt kan ske! The Dare skriver sig ind i tidens hårdtslående og samtale-dikterende popmusik med en attitude som få andre. The Dare er manden bag beatet på Charli XCXs store sommerhit fra 2024, ”Guess”, og har med sit gennembrudshit ”Girls” vist, at han også på egen hånd kan sætte tonen for, hvordan popmusik skal lyde – og hvordan den skal føles – i dag.

Amerikanske Denzel Curry har efterhånden vist, at han, som få rappere, kan genopfinde sig selv og blive ved med at have en indflydelse på sin genre. Med en energi som en duracell-kanin kan du være helt sikker på en forrygende, in-your-face koncert på NS25.

Var det noget med en omgang gælisk rap om de ofte hårde forhold for unge i Nordirland? Så glæd dig til den unikke hiphop-trio Kneecap, der både rapper og laver film om tilstandene i det ombruste hjemland.

Den danske elektroniske pop-duo ROYA står også klar til at skyde din sommer i gang i Eskelunden. Deres virale hit ”Cruise” er bare startskuddet til en spændende karriere, og et af de første spæde skridt bliver en besøgsværdig koncert på NorthSide 2025.

- Igen i år er vi glade for at kunne fremvise et foreløbigt program med spændende, internationale navne, samtidig med at vi insisterer på at hylde dansk talent og præsentere de danske artister, der gør en forskel på hitlisterne, siger Brian Nielsen om NS25-plakaten, som den altså ser ud lige nu

NS25-billetten kan købes allerede nu
Samtidig med de første artister på plakaten er billetsalget til NorthSide 2025 også åbnet. Partoutbilletter kan i en begrænset periode fås til 1895,- plus gebyr. Billetter kan købes nu på northside.dk/billetter.

NorthSide 2025 finder sted i Eskelunden i Aarhus fra torsdag d. 5. juni til lørdag d. 7. juni.

Foreløbigt program til NorthSide 2025:

Barry Can’t Swim (UK) // Denzel Curry (US) // Kneecap (IE) // LCD Soundsystem (US) // Lukas Graham // RAYE (UK) // ROYA // The Dare (US)

Pressekontakt: presse@northside.dk


Kontakter

Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81


Lars Esmarch
PR Manager
presse@northside.dk
48888811

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra DTD Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Group

Danish music festival NorthSide to engage in largest afforestation project in region11.9.2024 09:42:54 CEST | Press release

The Danish festival NorthSide is known domestically and internationally as a pioneer in sustainable cultural events. Now the festival is once again leading the way by creating the NorthSide Forest, which aims to strengthen biodiversity around the festival’s native city of Aarhus as well as binding carbon equivalent to the event’s emissions for five years. A festival that makes forests? Yes, you read that right. In a historic collaboration with Aarhus Municipality and The Danish Climate Forest Fund, an independent, state-owned administrative body under the Ministry of the Environment of Denmark, NorthSide is funding the planting of at least 8.7 hectares of diverse conservation forest. In total, the NorthSide Forest will cover 10 hectares, with plans to develop the area so Aarhus residents can enjoy new nature experiences close to the city. “At NorthSide, we are constantly pushing the boundaries of what a festival can and should be. We have taken substantial leaps regarding sustainabilit

Kom med i NorthSide-skoven: Historisk projekt skaber nye naturområder til gavn for aarhusianerne5.9.2024 11:33:36 CEST | Pressemeddelelse

NorthSide er for mange kendt som pionerer inden for bæredygtige kulturbegivenheder. Nu går festivalen igen forrest ved at skabe NorthSide-skoven – og inviterer hele Aarhus med til at plante den til november. Mere biodiversitet. Bedre sikring af Aarhus’ grundvand. Binding af CO2. Og nye naturområder, som aarhusianerne kan boltre sig i. Sådan lyder listen med positive elementer i et nyt, ambitiøst projekt, der munder ud i NorthSide-skoven ved Vilhelmsborg syd for Aarhus. I et historisk samarbejde med Aarhus Kommune og Klimaskovfonden finansierer NorthSide plantningen af mindst 8,7 hektar varieret fredningsskov. I alt bliver det samlede område i NorthSide-skoven på 10 hektar, da festivalen har planer om at indrette den, så aarhusianerne kan bruge den til nye naturoplevelser tæt på byen. "NorthSide er en Aarhus-festival helt ind til benet, og vi ønsker at tage endnu mere del i udviklingen af byen. Vi sætter her et stort, lokalt projekt i søen, som er til gavn for alle aarhusianere,” siger

Store øjeblikke og god stemning på NorthSide 20249.6.2024 09:25:50 CEST | Pressemeddelelse

NorthSide 2024 er slut, og vi ser tilbage på en fantastisk festival med store musikalske øjeblikke og den helt rigtige atmosfære. Ikke mindst takket været et publikum, der viste sin vilje til at gøre årets festival mindeværdig. Sol gennem regn Vejret spillede en stor rolle i dette års festivaloplevelse. Den danske sommer, som vi kender den, skabte den perfekte ramme om både de intime og de storslåede koncerter. Selvom lørdagen bød på store mængder vand fra oven, lod gæsterne sig ikke påvirke. Regnslag og gummistøvler var en nødvendighed, men humøret og energien forblev højt hele dagen. - Det har været en fornøjelse at se, at gæsterne trodsede vejret lørdag og havde en fest på pladsen. Vi kan kun rose vores publikum for at vise viljen til at lave en fest sammen med os, selvom det regner, siger Brian Nielsen om festivalgængerne på sidstedagen. Bevægende højdepunkter fra musikkens ikoner Årets lineup har fået strålende anmeldelser fra både anmeldere og publikum. Fra de helt store hovednav

NorthSide 2024 er kommet stærkt fra start6.6.2024 17:38:18 CEST | Pressemeddelelse

Præcist klokken 12.00 torsdag slog NorthSide dørene op for 2024-udgaven af festivalen. Det er forløbet gnidningsfrit, og pladsen blev hurtigt indtaget af glade gæster med lyst til tre dages musik, mad og oplevelser. Flere tusinde festivalgængere rystede hurtigt regnen fra to, korte byger af sig og indtog Eskelunden til NorthSide 2024 med brede smil. Jens Unmack og resten af Love Shop gik på Astra efter en kort forsinkelse, og samtidigt indtog fremadstormende UNG-SKAB Nova og satte hurtigt gang i fællessang. Sidstnævntes største hit ’Sol Gennem Regn’ blev en rammende åbning for musikken på NorthSide 2024, hvor i alt 42 artister fra ind- og udland spiller på de tre scener i Eskelunden. Festen fortsatte på Nova, da Lucky Lo stagedivede ud til et publikum, der gik amok i teltet. Nyt tiltag ved indgangen var en stor succes Som noget helt nyt har NorthSide kun én indgang i år. Efter en vellykket afvikling af festivalen i 2023, har folkene bag festivalen besluttet, at det kun var nødvendigt a

Lad bare mundvandet drive: Her er maden til NorthSide 202426.4.2024 10:26:26 CEST | Pressemeddelelse

Empanadas, Halumi Burger, Pasta Ai Funghi... Sågar sodavandsis og kanelsnurrer! Der er noget for enhver smag, når NorthSide byder velkommen til musik, oplevelser, og selvfølgelig lækker, plantebaseret og økologisk mad. Vi har samlet både gengangere og nye madboder for at sikre, at alle NS-gæster bliver tilbudt retter, de synes om. Igen er det hele både grønt og lækkert - og kan dække sulten, uanset om den er lille eller stor. ”Endnu et år - endnu et bredt og lækkert udbud af mad til gæsterne”, siger Peter Skoven, NorthSides Director for mad, drikkevarer og atmosfære. ”Jeg kan garantere, at der er noget for enhver smag. Og så holder vi fast i at hjælpe nogle af de små up-and-coming producenter frem, mens vi stadig tilbyder de store trækplastre, som vi ved er publikumssucceser. Og ingen steder er der gået på kompromis med kvalitet og bæredygtighed – det er stadig en grundværdi for os, at vi vil gå forrest her”. Her er den komplette liste over madboder på NorthSide 2024: Troldgården Gorms

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye