NorthSide tilføjer hele 25 nye navne: Lukas Graham, Sam Fender, Pusha T og MEDUZA rammer Eskelunden til sommer

Den aarhusianske festival har med tilføjelsen af 25 nye navne løftet sløret for størstedelen af programmet til sommerens udgave af NorthSide. Dagens store musikpakke byder på spændende kunstnere fra udlandet, både velkendte og spirende nye navne fra Danmark og flere optrædende til den elektroniske scene ELECTRA. Der er dog stadig et par overraskelser i vente, inden festivalen præsenterer det fulde lineup.
NorthSide løber i 2023 af stablen fra den 1. til 3. juni og finder for andet år i træk sted på den nye festivalplads i Eskelunden. Programmet byder allerede på navne som Muse, NxWorries (Anderson .Paak & Knxwledge), The 1975, Nik & Jay, Tobias Rahim, LP og First Aid Kit, og bliver nu betydeligt større med tilføjelsen af 25 danske og internationale navne.
I toppen af programmet finder vi hele Danmarks poporkester Lukas Graham, som har deres nye album 4 (The Pink Album) med sig, når de gæster NorthSide. Fra USA kommer den anmelderroste rapper Pusha T, som på sine seneste to album, DAYTONA (2018) og It’s Almost Dry (2022), har slået fast, at han er en af verdens bedste kunstnere på den internationale hiphopscene.
Sam Fender bliver af flere beskrevet som en ung, britisk udgave af Bruce Springsteen og er decideret stormet ind på rockscenen i hjemlandet, hvor han nu spiller arenakoncerter for over 40.000 publikummer, særligt takket være sit seneste album Seventeen Going Under.
Rockfans kan også se frem til at opleve den alternative, amerikanske indierocker Kevin Morby og det hæsblæsende britiske guitarband Nothing But Thieves, som senest har gæstet et udsolgt Amager Bio i København. Også det storslåede norske band Madrugada melder sin ankomst med deres filmiske lydbillede.
Fra Norge kommer også stjerneskuddet ARY, der udover et anmelderrost live-format kommer med sin blanding af hårdtslående elektronisk pop og skrøbelige klaverballader fra sit anmelderroste debutalbum For Evig. Langt væk fra det norske fjeld finder vi nigerianske Yemi Alade, der blandt andet har lavet musik med Beyoncé og med sine over 25 millioner fans er en af de absolut største popstjerner på det afrikanske kontinent lige nu.
Den danske talentmasse blomstrer stadig
I kølvandet på coronapandemien gav NorthSide sidste år overvejende ordet til danske artister, og selvom årets line-up igen er vendt tilbage til de internationale rødder, er der stadig plads til at hylde nogle af de store danske navne såvel som den spirende danske talentmasse, som festivalen tror på, kan blive morgendagens store stjerner.
Phlake og Folkeklubben har i en årrække præget den danske musikscene med henholdsvis blød R&B af international karakter, og 70’er-inspireret, dansksproget folk-rock, mens Lamin over det seneste år har bevist, hvorfor han er en af de mest lovende nye talenter på den danske hiphopscene. Blæst har tage den danske ungdom med storm med deres relaterbare tekstunivers og kæmpehits som ”Juice” og ”Ego”, mens popkometen Pil har vist sig at være en af den nye generations dygtigste sangskrivere.
Den fremadstormende, lokale Aarhus-kvintet Zar Paulo, har med deres finurlige dansksprogede tekstunivers lagt anmeldere ned på stribe for deres præstationer i studiet såvel som på scenen. De får selskab af Asger Nordtorp Pedersen, der under navnet Guldimund i 2022 blev den helt store vinder ved musikkritikernes fornemme pris Steppeulven, hvor han løb med hele tre priser for sit smukke værk Dem, Vi Plejede At Være. Kind Mod Kind er et helt nyt band at forelske sig i på festivalen. Gruppen har stadig til gode at udgive deres debutalbum, men har med deres klubbede popunivers pustet liv i troen på, at de kan blive et af landets helt store nye navne.
Sidst men ikke mindst inviterer festivalen til et nostalgisk gensyn med den aarhusianske musikarv i form af legendariske Sko/Torp, som var med til at definere den danske musikscene op gennem 90’erne. De vil til sommer gæste NorthSide med fuldt band til et brag af en hjemmebanekoncert.
Flere navne føjet til den elektroniske scene ELECTRA
Sidste år introducerede NorthSide den helt nye scene ELECTRA, som er dedikeret udelukkende til elektronisk musik. Festivalen har allerede afsløret de første tre navne – herunder Purple Disco Machine – og nu føjes yderligere otte navne til plakaten.
Den står blandt andet på kæmpehits fra den italienske trio MEDUZA, som bygger bro mellem house-genren og den kommercielle popscene i samarbejde med stjerner som Dermot Kennedy og Hozier. Tyske Marten Hørger har tidligere optrådt på festivaler som Glastonbury og Burning Man med sin ”feel good bass house”, mens svenske La Fleur bringer sin storroste house- og techno til Eskelunden. Også hollandske Nicky Elisabeth vil være at opleve, foruden en række danske erfarne DJs og producere: Christian Nielsen, DJ Cemetary og Poul Bones, Henri Matisse og SCHAARUP.
Dagsbilletter sættes i salg
Festivalen har også løftet sløret for, hvilke dage de forskellige artister skal spille, og i samme ombæring skydes årets salg af 1-dags- og 2-dagsbilletter i gang. Salget starter 1. februar kl. 10 via NorthSide.dk.
Det foreløbige program til NorthSide 2023 (nye navne markeret med fed) er:
ARY (NO)
Benjamin Hav & Familien
Blæst
Cavetown (UK)
eee gee
First Aid Kit (SE)
Folkeklubben
Gilli
Guldimund
JPEGMAFIA (US)
Kevin Morby (US)
Kind mod Kind
Lamin
LP (US)
Lukas Graham
Madrugada (NO)
Muse (UK)
Nik & Jay
Nothing But Thieves (UK)
NxWorries feat. Anderson .Paak & Knxwledge (US)
Phlake
Pil
PRISMA
Pusha T (US)
Sam Fender (UK)
Sko/Torp
The 1975 (UK)
Tobias Rahim
White Lies (UK)
Yemi Alade (NG)
Zar Paulo
ELECTRA
Christian Nielsen
Claptone (DE)
DJ Cemetary & Poul Bones
Henri Matisse
La Fleur (SE)
LF SYSTEM (UK)
Marten Hørger (DE)
MEDUZA (IT)
Nicky Elisabeth (NL)
Purple Disco Machine (DE)
SCHAARUP
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Lars Esmarch
PR Manager
presse@northside.dk
48888811
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DTD Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Group
LCD Soundsystem, RAYE, Lukas Graham og Barry Can’t Swim til NorthSide 202530.10.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første navne er klar til NorthSide, som igen lægger vægt på international kvalitet, fællessang og toneangivende artister både fra Danmark og udlandet. Samtidig kan håbefulde gæster nu købe deres billet til festivalen. Aarhus får besøg af en række spændende kunstnere fra både ind- og udland, når NorthSide endnu engang inviterer gæster til musik og oplevelser i Eskelunden. De første otte navne er kommet på plakaten, der byder på både klassiske, internationale NorthSide-navne samt slagkraftige, danske artister: LCD Soundsystem (US) RAYE (UK) Barry Can’t Swim (UK) Lukas Graham The Dare (US) Denzel Curry (US) Kneecap (IE) ROYA LCD Soundsystem har i over 20 år tryllebundet musikfans og koncertgængere med deres unikke take på eletronisk rock og dance punk, og i samme periode må de siges at have været inspiration for en lang række bands og solister verden over. Gruppen er sågar klar med en ny tilføjelse til et i forvejen flot bagkatalog med et nyt album – det første i otte år! Med karismati
Danish music festival NorthSide to engage in largest afforestation project in region11.9.2024 09:42:54 CEST | Press release
The Danish festival NorthSide is known domestically and internationally as a pioneer in sustainable cultural events. Now the festival is once again leading the way by creating the NorthSide Forest, which aims to strengthen biodiversity around the festival’s native city of Aarhus as well as binding carbon equivalent to the event’s emissions for five years. A festival that makes forests? Yes, you read that right. In a historic collaboration with Aarhus Municipality and The Danish Climate Forest Fund, an independent, state-owned administrative body under the Ministry of the Environment of Denmark, NorthSide is funding the planting of at least 8.7 hectares of diverse conservation forest. In total, the NorthSide Forest will cover 10 hectares, with plans to develop the area so Aarhus residents can enjoy new nature experiences close to the city. “At NorthSide, we are constantly pushing the boundaries of what a festival can and should be. We have taken substantial leaps regarding sustainabilit
Kom med i NorthSide-skoven: Historisk projekt skaber nye naturområder til gavn for aarhusianerne5.9.2024 11:33:36 CEST | Pressemeddelelse
NorthSide er for mange kendt som pionerer inden for bæredygtige kulturbegivenheder. Nu går festivalen igen forrest ved at skabe NorthSide-skoven – og inviterer hele Aarhus med til at plante den til november. Mere biodiversitet. Bedre sikring af Aarhus’ grundvand. Binding af CO2. Og nye naturområder, som aarhusianerne kan boltre sig i. Sådan lyder listen med positive elementer i et nyt, ambitiøst projekt, der munder ud i NorthSide-skoven ved Vilhelmsborg syd for Aarhus. I et historisk samarbejde med Aarhus Kommune og Klimaskovfonden finansierer NorthSide plantningen af mindst 8,7 hektar varieret fredningsskov. I alt bliver det samlede område i NorthSide-skoven på 10 hektar, da festivalen har planer om at indrette den, så aarhusianerne kan bruge den til nye naturoplevelser tæt på byen. "NorthSide er en Aarhus-festival helt ind til benet, og vi ønsker at tage endnu mere del i udviklingen af byen. Vi sætter her et stort, lokalt projekt i søen, som er til gavn for alle aarhusianere,” siger
Store øjeblikke og god stemning på NorthSide 20249.6.2024 09:25:50 CEST | Pressemeddelelse
NorthSide 2024 er slut, og vi ser tilbage på en fantastisk festival med store musikalske øjeblikke og den helt rigtige atmosfære. Ikke mindst takket været et publikum, der viste sin vilje til at gøre årets festival mindeværdig. Sol gennem regn Vejret spillede en stor rolle i dette års festivaloplevelse. Den danske sommer, som vi kender den, skabte den perfekte ramme om både de intime og de storslåede koncerter. Selvom lørdagen bød på store mængder vand fra oven, lod gæsterne sig ikke påvirke. Regnslag og gummistøvler var en nødvendighed, men humøret og energien forblev højt hele dagen. - Det har været en fornøjelse at se, at gæsterne trodsede vejret lørdag og havde en fest på pladsen. Vi kan kun rose vores publikum for at vise viljen til at lave en fest sammen med os, selvom det regner, siger Brian Nielsen om festivalgængerne på sidstedagen. Bevægende højdepunkter fra musikkens ikoner Årets lineup har fået strålende anmeldelser fra både anmeldere og publikum. Fra de helt store hovednav
NorthSide 2024 er kommet stærkt fra start6.6.2024 17:38:18 CEST | Pressemeddelelse
Præcist klokken 12.00 torsdag slog NorthSide dørene op for 2024-udgaven af festivalen. Det er forløbet gnidningsfrit, og pladsen blev hurtigt indtaget af glade gæster med lyst til tre dages musik, mad og oplevelser. Flere tusinde festivalgængere rystede hurtigt regnen fra to, korte byger af sig og indtog Eskelunden til NorthSide 2024 med brede smil. Jens Unmack og resten af Love Shop gik på Astra efter en kort forsinkelse, og samtidigt indtog fremadstormende UNG-SKAB Nova og satte hurtigt gang i fællessang. Sidstnævntes største hit ’Sol Gennem Regn’ blev en rammende åbning for musikken på NorthSide 2024, hvor i alt 42 artister fra ind- og udland spiller på de tre scener i Eskelunden. Festen fortsatte på Nova, da Lucky Lo stagedivede ud til et publikum, der gik amok i teltet. Nyt tiltag ved indgangen var en stor succes Som noget helt nyt har NorthSide kun én indgang i år. Efter en vellykket afvikling af festivalen i 2023, har folkene bag festivalen besluttet, at det kun var nødvendigt a
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum