NorthSide løfter sløret for Muse, The 1975, Nik & Jay og flere

Muse har i flere år været et af de mest efterspurgte navne til NorthSide. Det engelske rockband er garant for et unikt og spektakulært sceneshow, så der er noget at se frem til, når de sammen med andre stærke navne gæster NorthSide 2023.
Når den aarhusianske festival NorthSide for 12. gang slår portene op fra den 1. til den 3. juni 2023, er det med rockbandet Muse som et af årets hovednavne. Den britiske trio har været et af de mest ønskede navne til næste års festival og gav i sommer, hvad Politikens anmelder kaldte ”et bumlende triumftog af en koncert” på Tinderbox i Odense. Bandet er på turné i kølvandet på deres niende studiealbum Will of the People, og det bringer dem altså forbi Eskelunden og NorthSide til et brag af en stadionrockkoncert.
Internationale anmelder-darlings, følsom bedroompop og rebelsk artpop
Muse får selskab af flere landsfæller, heriblandt Manchester-kvartetten The 1975, som lige nu er aktuelle med deres anmelderroste femte album Being Funny In A Foreign Language, som har fået musikmediet Soundvenue til at kalde dem tidens måske mest interessante band.
White Lies tager revanche, efter deres planlagte optræden på NorthSide i 2020 blev aflyst som følge af pandemien. Siden da har ”To Lose My Life”-trioen udgivet deres sjette album As I Try Not To Fall Apart, som byder på mere af den dystre guitarrock, de i 2009 blev kendt for.
Den amerikanske multiplatinsælgende sangerinde og sangskriver LP har mere end to milliarder streams under bæltet og har skrevet sange for stjerner som Cher, Christina Aguilera og Rihanna. Hendes alternative, rockede poplyd gik verden rundt, da hun i 2015 udgav singlen “Lost on You”, som lå #1 i 15 lande og i skrivende stund har over 600.000.000 streams på Spotify.
Bedroompop-artisten og LGBTQ+-ikonet Cavetown bruger sangskrivning som ventil for sine allerdybeste tanker og følelser, og det har skaffet ham en loyal følgerskare blandt unge i hele verden, der kan relatere til de ærlige tekster sat over fængende popmelodier.
Sidst, men ikke mindst byder dagens internationale pakke på franske Jehnny Beth. Hun er kendt som frontkvinde i postpunkbandet Savages, men udgav i 2020 sit kompromisløse og artpoppede første soloalbum. Beth er kendt for sine hæsblæsende og uforudsigelige liveshows, så det kommer ikke til at gå stille for sig, når hun vælter NorthSide.
Nationale poplegender, landets sjoveste familiefest og fremtidens danske stjerner
Fra den danske musikscene præsenterer festivalen et udpluk af landet største talenter. Nik & Jay er endelig tilbage på livescenen og kaster stribevis af hits efter publikum, der også kan se frem til Benjamin Hav & Familiens rablende rapshow, som i år har lagt landet og den danske anmelderskare ned. eee gee var i år kandidat til at vinde P3 Talentet ved P3 Guld og er blevet storrost for sin organiske, country-klingende pop, der oser af internationalt potentiale. Lige så lovende tegner det for de to søstre i duoen PRISMA, som vandt titlen som ’Årets nye danske live-navn’ til Danish Music Awards for deres energiske og harmoniske rockudladninger.
Billetsalget starter onsdag den 30. november kl. 10.00
Fra på onsdag den 30. november vil det endelig være muligt at få fingrene i en partoutbillet til NorthSide 2023. Startprisen på en partoutbillet er 2.395 kr. + gebyr og kan købes via northside.dk.
Dagens 10 navne er:
Muse
Nik & Jay
The 1975
LP
White Lies
Cavetown
Benjamin Hav & Familien
Jehnny Beth
eee gee
PRISMA
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Lars Esmarch
PR Manager
presse@northside.dk
48888811
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra DTD Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Group
LCD Soundsystem, RAYE, Lukas Graham og Barry Can’t Swim til NorthSide 202530.10.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første navne er klar til NorthSide, som igen lægger vægt på international kvalitet, fællessang og toneangivende artister både fra Danmark og udlandet. Samtidig kan håbefulde gæster nu købe deres billet til festivalen. Aarhus får besøg af en række spændende kunstnere fra både ind- og udland, når NorthSide endnu engang inviterer gæster til musik og oplevelser i Eskelunden. De første otte navne er kommet på plakaten, der byder på både klassiske, internationale NorthSide-navne samt slagkraftige, danske artister: LCD Soundsystem (US) RAYE (UK) Barry Can’t Swim (UK) Lukas Graham The Dare (US) Denzel Curry (US) Kneecap (IE) ROYA LCD Soundsystem har i over 20 år tryllebundet musikfans og koncertgængere med deres unikke take på eletronisk rock og dance punk, og i samme periode må de siges at have været inspiration for en lang række bands og solister verden over. Gruppen er sågar klar med en ny tilføjelse til et i forvejen flot bagkatalog med et nyt album – det første i otte år! Med karismati
Danish music festival NorthSide to engage in largest afforestation project in region11.9.2024 09:42:54 CEST | Press release
The Danish festival NorthSide is known domestically and internationally as a pioneer in sustainable cultural events. Now the festival is once again leading the way by creating the NorthSide Forest, which aims to strengthen biodiversity around the festival’s native city of Aarhus as well as binding carbon equivalent to the event’s emissions for five years. A festival that makes forests? Yes, you read that right. In a historic collaboration with Aarhus Municipality and The Danish Climate Forest Fund, an independent, state-owned administrative body under the Ministry of the Environment of Denmark, NorthSide is funding the planting of at least 8.7 hectares of diverse conservation forest. In total, the NorthSide Forest will cover 10 hectares, with plans to develop the area so Aarhus residents can enjoy new nature experiences close to the city. “At NorthSide, we are constantly pushing the boundaries of what a festival can and should be. We have taken substantial leaps regarding sustainabilit
Kom med i NorthSide-skoven: Historisk projekt skaber nye naturområder til gavn for aarhusianerne5.9.2024 11:33:36 CEST | Pressemeddelelse
NorthSide er for mange kendt som pionerer inden for bæredygtige kulturbegivenheder. Nu går festivalen igen forrest ved at skabe NorthSide-skoven – og inviterer hele Aarhus med til at plante den til november. Mere biodiversitet. Bedre sikring af Aarhus’ grundvand. Binding af CO2. Og nye naturområder, som aarhusianerne kan boltre sig i. Sådan lyder listen med positive elementer i et nyt, ambitiøst projekt, der munder ud i NorthSide-skoven ved Vilhelmsborg syd for Aarhus. I et historisk samarbejde med Aarhus Kommune og Klimaskovfonden finansierer NorthSide plantningen af mindst 8,7 hektar varieret fredningsskov. I alt bliver det samlede område i NorthSide-skoven på 10 hektar, da festivalen har planer om at indrette den, så aarhusianerne kan bruge den til nye naturoplevelser tæt på byen. "NorthSide er en Aarhus-festival helt ind til benet, og vi ønsker at tage endnu mere del i udviklingen af byen. Vi sætter her et stort, lokalt projekt i søen, som er til gavn for alle aarhusianere,” siger
Store øjeblikke og god stemning på NorthSide 20249.6.2024 09:25:50 CEST | Pressemeddelelse
NorthSide 2024 er slut, og vi ser tilbage på en fantastisk festival med store musikalske øjeblikke og den helt rigtige atmosfære. Ikke mindst takket været et publikum, der viste sin vilje til at gøre årets festival mindeværdig. Sol gennem regn Vejret spillede en stor rolle i dette års festivaloplevelse. Den danske sommer, som vi kender den, skabte den perfekte ramme om både de intime og de storslåede koncerter. Selvom lørdagen bød på store mængder vand fra oven, lod gæsterne sig ikke påvirke. Regnslag og gummistøvler var en nødvendighed, men humøret og energien forblev højt hele dagen. - Det har været en fornøjelse at se, at gæsterne trodsede vejret lørdag og havde en fest på pladsen. Vi kan kun rose vores publikum for at vise viljen til at lave en fest sammen med os, selvom det regner, siger Brian Nielsen om festivalgængerne på sidstedagen. Bevægende højdepunkter fra musikkens ikoner Årets lineup har fået strålende anmeldelser fra både anmeldere og publikum. Fra de helt store hovednav
NorthSide 2024 er kommet stærkt fra start6.6.2024 17:38:18 CEST | Pressemeddelelse
Præcist klokken 12.00 torsdag slog NorthSide dørene op for 2024-udgaven af festivalen. Det er forløbet gnidningsfrit, og pladsen blev hurtigt indtaget af glade gæster med lyst til tre dages musik, mad og oplevelser. Flere tusinde festivalgængere rystede hurtigt regnen fra to, korte byger af sig og indtog Eskelunden til NorthSide 2024 med brede smil. Jens Unmack og resten af Love Shop gik på Astra efter en kort forsinkelse, og samtidigt indtog fremadstormende UNG-SKAB Nova og satte hurtigt gang i fællessang. Sidstnævntes største hit ’Sol Gennem Regn’ blev en rammende åbning for musikken på NorthSide 2024, hvor i alt 42 artister fra ind- og udland spiller på de tre scener i Eskelunden. Festen fortsatte på Nova, da Lucky Lo stagedivede ud til et publikum, der gik amok i teltet. Nyt tiltag ved indgangen var en stor succes Som noget helt nyt har NorthSide kun én indgang i år. Efter en vellykket afvikling af festivalen i 2023, har folkene bag festivalen besluttet, at det kun var nødvendigt a
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum