Oscar-vinderen Mark Ronson og The Blaze leverer festen på NorthSide

Stjerneproduceren og de franske visuelle mestre får blandt andet selskab af punkkometen IDLES og soulfulde Michael Kiwanuka
I denne runde annonceringer til NorthSide 2019 finder man blandt andet den Oscar-vindende superproducer Mark Ronson, der sammen med seks andre navne føjer punk, soul, electronica, pop og dancehall til programmet.
Mark Ronson er en af dette århundredes mest succesfulde engelske musikere og producere. Hans arbejde med Amy Winehouse på ”Back to Black” gjorde ham verdensberømt, og gennem de sidste 12 år har han haft hits sammen med Daniel Merriweather (”Stop Me”), Lily Allen (”Oh My God”) og Miley Cyrus (”Nothing Breaks Like a Heart”). Det helt store hit er dog ”Uptown Funk”, der gik nummer et i en lang række lande, og i dag står som en af de bedst sælgende singler nogensinde.
Senest har Mark Ronson også haft succes sammen med Diplo i duoen Silk City samt med den Oscar-vindende sang ”Shallow” fra soundtracket til ”A Star is Born”. Mark Ronson startede sin musikalske karriere som dj i New York for mere end 25 år siden, og sideløbende med at være en vanvittig succesfuld musiker og producer, er Ronson fortsat med at levere fantastiske shows, hvor hans enorme kærlighed til soul, pop, hiphop og funk præsenteres til perfektion.
Mark Ronson spiller fredag 7. juni på NorthSide 2019
Den franske house-duo The Blaze udsendte i 2018 deres debutalbum ”Dancehall”, der ikke skal ses som en hyldest til den jamaicanske musikgenre, men i stedet en hyldest til det rum, hvor folk fandt sammen om musikken. Herhjemme var der 5 stjerner fra GAFFA til debutpladen, og der var også roser, da The Blaze spillede deres første danske koncert sidste år. Fætrene Guillaume og Jonathan Alric er både musikere og filminstruktører, og derfor har duoen med stor succes sat fokus på at lave fascinerende musikvideoer. Både videoen til ”Virile” og videoen til ”Territory” har vundet priser og har ikke overraskende også fået millioner af afspilninger på YouTube. Så live har det visuelle også en fremtrædende plads i franskmændenes show, der er kendetegnet af både tyngde og personlighed i deres lettilgængelige house-musik.
The Blaze spiller lørdag 8. juni på NorthSide 2019
Der er også blevet plads til yderligere tre virkelig spændende internationale navne i denne runde offentliggørelser. Der var seks stjerner i GAFFA, da IDLES udgav deres andet album, ”Joy as an Act of Resistance”, og gruppen scorede også en nominering som Best Breakthrough Act til Brit Awards. De er et af de mest roste rockbands i England lige nu, og deres intense koncerter er det helt perfekte sted at opleve frontmand Joe Talbots intelligente og satiriske tekster. Tyske Alice Merton har hittet stort herhjemme med ”No Roots”, ”Lash Out” og ”Why So Serious”, og helt naturligt var hun også fremhævet, da GAFFA gav deres bud på 10 artister som bliver store i 2019. Debutpladen ”Mint” udkom i januar måned, hvor den superaktuelle sanger blandt andet blev rost af GAFFA for sit unikke bud på popmusik: ”Det er SÅ lækkert at høre en kvinde på musikscenen i 2019, der tør skille sig ud og have kant”. Sidste internationale navn er Michael Kiwanuka, der havde fart på fra starten sin karriere. Den ellers så rolige Michael Kiwanuka sikrede sig i 2011 en tjans som opvarmningsnavn for Adele, hvilket gav massiv eksponering for den talentfulde sangskriver, der sluttede et fantastisk år af med at vinde BBC’s Sound of 2012, to måneder før han var klar med debutpladen. Både debuten, ”Home Again”, og ”Love & Hate” opnåede stor hitlistesucces i hjemlandet, og hans profil er kun blevet større efter singlen ”Cold Little Heart” blev udvalgt som åbningsmelodi til den populære HBO-serie ”Big Little Lies”. Michael Kiwanuka blev desværre nødt til at aflyse sin koncert på NorthSide i 2013. Men siden da er han kun blevet et større og mere populært navn, så han er en kærkommen tilføjelse til festivalprogrammet.
IDLES, Alice Merton og Michael Kiwanuka spiller alle fredag 7. juni på NorthSide 2019
De sidste to navne er publikumsfavoritterne Bikstok og den unge stjerneduo Barselona. Sidstnævnte har gennem de sidste to år haft massiv succes på både P3 og P6 Beat med ”Hvornår”, ”Et år”, ”Alene hjem”, ”Barcelona”, ”Tættere på hende” og ”Fra Wien til Rom”. Successen strækker sig dog også til livescenen, hvor Barselona sidste år oplevede først at få fem stjerner i GAFFA for deres koncert på Spot Festival, og derefter blev koncerten udråbt som årets næstbedste festivalkoncert overhovedet af bladets læsere. Den fremadstormende duo skal dog være klar over, at der bliver konkurrence om at levere årets koncert på NorthSide, når Bikstok går på scenen. Trioen har ikke bare leveret et af de bedste danske debutalbum nogensinde med ”Over stok og sten”, men Eaggermand, Pharfar og Blæs Bukki har også gang på gang bevist, at de sammen med deres heftige liveband kan lægge publikum ned ved enhver lejlighed. Bikstok satte i 2013 gang i deres comeback med en koncert på NorthSide, og seks år senere er de nu både klar med ny musik og endnu en fest.
Barselona og Bikstok spiller lørdag 8. juni på NorthSide 2019
Efter dagens offentliggørelser er det foreløbige program til NorthSide 2019 som følger: Alice in Chains, Alice Merton, Barselona, Bikstok, The Blaze, Bon Iver, Cautious Clay, First Aid Kit, Foals, Georgia, Gnags, IDLES, Jada, Jonah Blacksmith Filmkoncert, Kaytranada, Khalid, Kurt Vile & The Violators, L.O.C., Lydmor, Major Lazer, Mark Ronson, Michael Kiwanuka, Migos, The Minds of 99, Nas, New Order, Peter Sommer & Tiggerne, The Streets, Suspekt, Tame Impala og Tove Lo.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Lars Esmarch
PR Manager
presse@northside.dk
48888811
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra DTD Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Group
LCD Soundsystem, RAYE, Lukas Graham og Barry Can’t Swim til NorthSide 202530.10.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første navne er klar til NorthSide, som igen lægger vægt på international kvalitet, fællessang og toneangivende artister både fra Danmark og udlandet. Samtidig kan håbefulde gæster nu købe deres billet til festivalen. Aarhus får besøg af en række spændende kunstnere fra både ind- og udland, når NorthSide endnu engang inviterer gæster til musik og oplevelser i Eskelunden. De første otte navne er kommet på plakaten, der byder på både klassiske, internationale NorthSide-navne samt slagkraftige, danske artister: LCD Soundsystem (US) RAYE (UK) Barry Can’t Swim (UK) Lukas Graham The Dare (US) Denzel Curry (US) Kneecap (IE) ROYA LCD Soundsystem har i over 20 år tryllebundet musikfans og koncertgængere med deres unikke take på eletronisk rock og dance punk, og i samme periode må de siges at have været inspiration for en lang række bands og solister verden over. Gruppen er sågar klar med en ny tilføjelse til et i forvejen flot bagkatalog med et nyt album – det første i otte år! Med karismati
Danish music festival NorthSide to engage in largest afforestation project in region11.9.2024 09:42:54 CEST | Press release
The Danish festival NorthSide is known domestically and internationally as a pioneer in sustainable cultural events. Now the festival is once again leading the way by creating the NorthSide Forest, which aims to strengthen biodiversity around the festival’s native city of Aarhus as well as binding carbon equivalent to the event’s emissions for five years. A festival that makes forests? Yes, you read that right. In a historic collaboration with Aarhus Municipality and The Danish Climate Forest Fund, an independent, state-owned administrative body under the Ministry of the Environment of Denmark, NorthSide is funding the planting of at least 8.7 hectares of diverse conservation forest. In total, the NorthSide Forest will cover 10 hectares, with plans to develop the area so Aarhus residents can enjoy new nature experiences close to the city. “At NorthSide, we are constantly pushing the boundaries of what a festival can and should be. We have taken substantial leaps regarding sustainabilit
Kom med i NorthSide-skoven: Historisk projekt skaber nye naturområder til gavn for aarhusianerne5.9.2024 11:33:36 CEST | Pressemeddelelse
NorthSide er for mange kendt som pionerer inden for bæredygtige kulturbegivenheder. Nu går festivalen igen forrest ved at skabe NorthSide-skoven – og inviterer hele Aarhus med til at plante den til november. Mere biodiversitet. Bedre sikring af Aarhus’ grundvand. Binding af CO2. Og nye naturområder, som aarhusianerne kan boltre sig i. Sådan lyder listen med positive elementer i et nyt, ambitiøst projekt, der munder ud i NorthSide-skoven ved Vilhelmsborg syd for Aarhus. I et historisk samarbejde med Aarhus Kommune og Klimaskovfonden finansierer NorthSide plantningen af mindst 8,7 hektar varieret fredningsskov. I alt bliver det samlede område i NorthSide-skoven på 10 hektar, da festivalen har planer om at indrette den, så aarhusianerne kan bruge den til nye naturoplevelser tæt på byen. "NorthSide er en Aarhus-festival helt ind til benet, og vi ønsker at tage endnu mere del i udviklingen af byen. Vi sætter her et stort, lokalt projekt i søen, som er til gavn for alle aarhusianere,” siger
Store øjeblikke og god stemning på NorthSide 20249.6.2024 09:25:50 CEST | Pressemeddelelse
NorthSide 2024 er slut, og vi ser tilbage på en fantastisk festival med store musikalske øjeblikke og den helt rigtige atmosfære. Ikke mindst takket været et publikum, der viste sin vilje til at gøre årets festival mindeværdig. Sol gennem regn Vejret spillede en stor rolle i dette års festivaloplevelse. Den danske sommer, som vi kender den, skabte den perfekte ramme om både de intime og de storslåede koncerter. Selvom lørdagen bød på store mængder vand fra oven, lod gæsterne sig ikke påvirke. Regnslag og gummistøvler var en nødvendighed, men humøret og energien forblev højt hele dagen. - Det har været en fornøjelse at se, at gæsterne trodsede vejret lørdag og havde en fest på pladsen. Vi kan kun rose vores publikum for at vise viljen til at lave en fest sammen med os, selvom det regner, siger Brian Nielsen om festivalgængerne på sidstedagen. Bevægende højdepunkter fra musikkens ikoner Årets lineup har fået strålende anmeldelser fra både anmeldere og publikum. Fra de helt store hovednav
NorthSide 2024 er kommet stærkt fra start6.6.2024 17:38:18 CEST | Pressemeddelelse
Præcist klokken 12.00 torsdag slog NorthSide dørene op for 2024-udgaven af festivalen. Det er forløbet gnidningsfrit, og pladsen blev hurtigt indtaget af glade gæster med lyst til tre dages musik, mad og oplevelser. Flere tusinde festivalgængere rystede hurtigt regnen fra to, korte byger af sig og indtog Eskelunden til NorthSide 2024 med brede smil. Jens Unmack og resten af Love Shop gik på Astra efter en kort forsinkelse, og samtidigt indtog fremadstormende UNG-SKAB Nova og satte hurtigt gang i fællessang. Sidstnævntes største hit ’Sol Gennem Regn’ blev en rammende åbning for musikken på NorthSide 2024, hvor i alt 42 artister fra ind- og udland spiller på de tre scener i Eskelunden. Festen fortsatte på Nova, da Lucky Lo stagedivede ud til et publikum, der gik amok i teltet. Nyt tiltag ved indgangen var en stor succes Som noget helt nyt har NorthSide kun én indgang i år. Efter en vellykket afvikling af festivalen i 2023, har folkene bag festivalen besluttet, at det kun var nødvendigt a
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum