Bon Iver, Major Lazer og The Streets til NorthSide

De tre internationale hovednavne får følgeskab af The Minds of 99, Lydmor og Cautious Clay
Så er startskuddet gået for 10. sæson med NorthSide, og i første musikalske udmelding kombineres et af de mest ønskede navne til NorthSide nogensinde med en vanvittig og konfettielskende trio samt en tilbagevenden for en af festivalens første hovednavne.
Da Bon Iver i 2016 udsendte albummet ”22, A Million”, tog han et stort skridt væk fra de følsomme og smukke ballader fra de to foregående udgivelser. Men det hiphop- og electronica-inspirerede resultat er et udfordrende mesterværk, der blev mødt med overvældende ros og ligefrem sammenligninger med ”Kid A” verden over. Live kombinerer Bon Iver dog gnidningsløst det nye materiale med elskede klassikere som ”For Emma” og ”Holocene” i en unik koncertoplevelse, der blev hyldet med fem hjerter af Politiken, da amerikaneren i 2017 spillede på Haven Festival.
Bon Iver har siden NorthSides begyndelse været et af de mest ønskede navne både for publikum og arrangører, og det er derfor fantastisk, at det endelig er lykkes at få den fremragende sangskriver på programmet.
Bon Iver spiller lørdag 8. juni på NorthSide 2019
Major Lazer har stået for nogle af de senere års største hits, og eksempelvis har ”Lean On (feat. MØ & DJ Snake)” sikret gruppen platinplader og førstepladser i store dele af verden. Med mere end 1,1 milliard afspilninger på Spotify og dobbelt så mange på YouTube er sangen et af årtiets største hits. ”Cold Water (feat. MØ & Justin Bieber)”, ”Watch Out for This (Bumaye)”, ”Bubble Butt”, ”Get Free” og ”Light it Up” har også været fast inventar på klubberne, og som man har kunnet opleve til flere store danske shows, leverer trioen altid en kæmpefest.
I 2018 stod Diplo for et af de mest imponerende shows i NorthSides historie, og der burde være garanti for, at det bliver mindst lige så spektakulært, når han i 2019 vender tilbage – denne gang sammen med kollegerne i Major Lazer.
Major Lazer spiller fredag 7. juni på NorthSide 2019
Da NorthSide i 2011 flyttede ind i Ådalen var et af festivalens hovednavne The Streets. Englænderen var på det tidspunkt på sin afskedsturné og leverede et fantastisk show, der samlede det bedste fra hans fortrinlige bagkatalog. Så lige så snart Mike Skinner i 2017 varslede et comeback for The Streets, begyndte kommentarerne at dukke op på de sociale medier fra gæster, der gerne ville have et gensyn med manden bag ”Dry Your Eyes”, ”Has It Come to This?” og ”When You Wasn’t Famous”. Siden da er der endda også dukket ny musik op fra The Streets, og vi ser nu i den grad frem til at få en af Englands bedste rappere tilbage til NorthSide.
The Streets spiller torsdag 6. juni på NorthSide 2019
Udover de tre internationale hovednavne sættes også The Minds of 99 på programmet, hvilket nærmest har været et folkekrav fra NorthSide-gæsterne. Bandet har siden sidste besøg i Ådalen hittet med ”Ung kniv”, ”Alle skuffer over tid” og ”K før ærlighed” og vundet priser for ep’en ”Solkongen del 1”. De har gennem tiden været et af de mest populære navne på festivalen, og derfor er der naturligvis genvalg til det altid energiske og medrivende band.
Derudover føjes også Lydmor og Cautious Clay til programmet. Jenny Rossander aka Lydmor pryder denne måneds forside af GAFFA og har netop udsendt det forrygende album ”I Told You I’d Tell Them Our Story”. Hun er aktuel lige nu med et visuelt imponerende show, der med garanti kommer til at gøre sig godt på NorthSide 2019, hvor man også vil kunne opleve amerikanske sanger Cautious Clay. Udover to roste ep-udgivelser (”Blood Type” og ”Resonance”) har den følsomme vokalist også fået opmærksomhed for kollaborationer med AlunaGeorge (”Superior Emotion” fra soundtracket til ”A Star is Born”), Lil Silva (”Always Wonder”) og Petit Biscuit (”Wake Up”). De luftige og jazz-inspirerede tracks har genereret behørig hype, og alt tyder på, at det er en fremtidig stjerne, der denne sommer skal spille sin første koncert på NorthSide.
The Minds of 99 spiller lørdag 8. juni, Lydmor spiller fredag 7. juni, og Cautious Clay spiller torsdag 6. juni på NorthSide 2019.
- Med denne start er vi kommet rigtig godt i gang med programlægningen til NorthSide. Det er seks meget forskellige navne, og flere af dem har ligget højt på ønskesedlen hos gæsterne i senere år. Særligt er vi stolte over og glade for, at det endelig er lykkedes at få Bon Iver til Aarhus. Han er en fænomenal kunstner, der er i konstant udvikling, og han har været blandt de mest ønskede til NorthSide siden festivalens begyndelse. Der er dog lang vej endnu og mere end 35 yderligere navne til, at vi er klar med den endelige plakat. Men som det ser ud lige nu, har vi en klar forventning om, at næste års program kommer til at kunne konkurrere med de allerbedste i vores historie, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.
Tiende udgave af NorthSide vil som i år blive afviklet fra torsdag til lørdag, hvilket giver mulighed for at afslutte festivalen med et brag lørdag nat.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Lars Esmarch
PR Manager
presse@northside.dk
48888811
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra DTD Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Group
LCD Soundsystem, RAYE, Lukas Graham og Barry Can’t Swim til NorthSide 202530.10.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første navne er klar til NorthSide, som igen lægger vægt på international kvalitet, fællessang og toneangivende artister både fra Danmark og udlandet. Samtidig kan håbefulde gæster nu købe deres billet til festivalen. Aarhus får besøg af en række spændende kunstnere fra både ind- og udland, når NorthSide endnu engang inviterer gæster til musik og oplevelser i Eskelunden. De første otte navne er kommet på plakaten, der byder på både klassiske, internationale NorthSide-navne samt slagkraftige, danske artister: LCD Soundsystem (US) RAYE (UK) Barry Can’t Swim (UK) Lukas Graham The Dare (US) Denzel Curry (US) Kneecap (IE) ROYA LCD Soundsystem har i over 20 år tryllebundet musikfans og koncertgængere med deres unikke take på eletronisk rock og dance punk, og i samme periode må de siges at have været inspiration for en lang række bands og solister verden over. Gruppen er sågar klar med en ny tilføjelse til et i forvejen flot bagkatalog med et nyt album – det første i otte år! Med karismati
Danish music festival NorthSide to engage in largest afforestation project in region11.9.2024 09:42:54 CEST | Press release
The Danish festival NorthSide is known domestically and internationally as a pioneer in sustainable cultural events. Now the festival is once again leading the way by creating the NorthSide Forest, which aims to strengthen biodiversity around the festival’s native city of Aarhus as well as binding carbon equivalent to the event’s emissions for five years. A festival that makes forests? Yes, you read that right. In a historic collaboration with Aarhus Municipality and The Danish Climate Forest Fund, an independent, state-owned administrative body under the Ministry of the Environment of Denmark, NorthSide is funding the planting of at least 8.7 hectares of diverse conservation forest. In total, the NorthSide Forest will cover 10 hectares, with plans to develop the area so Aarhus residents can enjoy new nature experiences close to the city. “At NorthSide, we are constantly pushing the boundaries of what a festival can and should be. We have taken substantial leaps regarding sustainabilit
Kom med i NorthSide-skoven: Historisk projekt skaber nye naturområder til gavn for aarhusianerne5.9.2024 11:33:36 CEST | Pressemeddelelse
NorthSide er for mange kendt som pionerer inden for bæredygtige kulturbegivenheder. Nu går festivalen igen forrest ved at skabe NorthSide-skoven – og inviterer hele Aarhus med til at plante den til november. Mere biodiversitet. Bedre sikring af Aarhus’ grundvand. Binding af CO2. Og nye naturområder, som aarhusianerne kan boltre sig i. Sådan lyder listen med positive elementer i et nyt, ambitiøst projekt, der munder ud i NorthSide-skoven ved Vilhelmsborg syd for Aarhus. I et historisk samarbejde med Aarhus Kommune og Klimaskovfonden finansierer NorthSide plantningen af mindst 8,7 hektar varieret fredningsskov. I alt bliver det samlede område i NorthSide-skoven på 10 hektar, da festivalen har planer om at indrette den, så aarhusianerne kan bruge den til nye naturoplevelser tæt på byen. "NorthSide er en Aarhus-festival helt ind til benet, og vi ønsker at tage endnu mere del i udviklingen af byen. Vi sætter her et stort, lokalt projekt i søen, som er til gavn for alle aarhusianere,” siger
Store øjeblikke og god stemning på NorthSide 20249.6.2024 09:25:50 CEST | Pressemeddelelse
NorthSide 2024 er slut, og vi ser tilbage på en fantastisk festival med store musikalske øjeblikke og den helt rigtige atmosfære. Ikke mindst takket været et publikum, der viste sin vilje til at gøre årets festival mindeværdig. Sol gennem regn Vejret spillede en stor rolle i dette års festivaloplevelse. Den danske sommer, som vi kender den, skabte den perfekte ramme om både de intime og de storslåede koncerter. Selvom lørdagen bød på store mængder vand fra oven, lod gæsterne sig ikke påvirke. Regnslag og gummistøvler var en nødvendighed, men humøret og energien forblev højt hele dagen. - Det har været en fornøjelse at se, at gæsterne trodsede vejret lørdag og havde en fest på pladsen. Vi kan kun rose vores publikum for at vise viljen til at lave en fest sammen med os, selvom det regner, siger Brian Nielsen om festivalgængerne på sidstedagen. Bevægende højdepunkter fra musikkens ikoner Årets lineup har fået strålende anmeldelser fra både anmeldere og publikum. Fra de helt store hovednav
NorthSide 2024 er kommet stærkt fra start6.6.2024 17:38:18 CEST | Pressemeddelelse
Præcist klokken 12.00 torsdag slog NorthSide dørene op for 2024-udgaven af festivalen. Det er forløbet gnidningsfrit, og pladsen blev hurtigt indtaget af glade gæster med lyst til tre dages musik, mad og oplevelser. Flere tusinde festivalgængere rystede hurtigt regnen fra to, korte byger af sig og indtog Eskelunden til NorthSide 2024 med brede smil. Jens Unmack og resten af Love Shop gik på Astra efter en kort forsinkelse, og samtidigt indtog fremadstormende UNG-SKAB Nova og satte hurtigt gang i fællessang. Sidstnævntes største hit ’Sol Gennem Regn’ blev en rammende åbning for musikken på NorthSide 2024, hvor i alt 42 artister fra ind- og udland spiller på de tre scener i Eskelunden. Festen fortsatte på Nova, da Lucky Lo stagedivede ud til et publikum, der gik amok i teltet. Nyt tiltag ved indgangen var en stor succes Som noget helt nyt har NorthSide kun én indgang i år. Efter en vellykket afvikling af festivalen i 2023, har folkene bag festivalen besluttet, at det kun var nødvendigt a
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum