Miljø- og Ligestillingsministeriet

Statens Kystpulje 2024: 53,5 mio. kroner går til kystbeskyttelse i Region Sjælland

Del

To projekter i Region Sjælland får i år støtte fra statens Kystpulje. ”En nødvendig hjælp til kommuner, der trues af den nye klimavirkelighed,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Regeringen og aftalepartierne bag Grøn Fond (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre) står bag aftalen om at afsætte 150 mio. kroner til kystpuljen i 2024, som nu bliver udmøntet.

Og den nye klimavirkelighed med vildere vejr og hyppigere stormfloder understreger behovet for at styrke kystbeskyttelsen i landets kommuner.

”Alle fremskrivninger og scenarier, vi arbejder med, fortæller entydigt, at vi vil få flere kraftige nedbørshændelser og et stigende havniveau, som især truer vores kystområder. Stormfloder, som statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år i slutningen af århundredet. Derfor støtter vi en række projekter, som vil hjælpe kommunerne til at beskytte udsatte områder lokalt mod oversvømmelser,” siger miljøminister Magnus Heunicke

Projekterne, der får støtte, er udvalgt efter, at Kystdirektoratet har gennemgået de 11 ansøgninger, som er modtaget fra kommuner over hele landet. Kystpuljen prioriterer de projekter, som er længst fremme i planlægningen, og hvor risikoreduktionen er størst.

De to projekter i Region Sjælland, som får støtte er:

Projekt

Støtteberettiget anlægsudgifter

Tilsagn, mio. kr.

Indhold

”Højvandsport i Nakskov – En stormflodsbarriere til sikring af by og borgere”,

Lolland Kommune

274,9 mio. kr.

27,6 mio. kr.

Kystbeskyttelsesanlægget består af en højvandsport med tilhørende landanlæg og et mindre dige, som samlet kan lukke indsejlingen til Nakskov Havn i tilfælde af højvande og sikre Nakskov by mod oversvømmelser. Projektet skal beskytte Nakskov mod oversvømmelsesscenarier, der svarer til 100-års hændelser i år 2100

”Kystbeskyttelse af Strøby Egede”, Stevns Kommune

64,8 mio. kr.

25,9 mio. kr.

Projektet omhandler erosions- og højvandssikring af Strøby Egede og Strøby Ladeplads. En strækning handler om højvandsbeskyttelse i en kombination af jorddiger, terrænhævninger og højvandsmure. En anden strækning handler om sandfodring foran skråningsbeskyttelse og lokale diger ved et lavtliggende bagland.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye