Dagmar Kollegiet bød på kunst og julestemning
Den 10. december åbnede Dagmar Kollegiet i Ribe dørene for en festlig dag med kunst, hygge og fokus på det lokale. Kollegiets bestyrelse arbejder på at udvikle kollegiet, både når det gælder de fysiske rammer og det sociale liv på kollegiet.

Dagmar Kollegiet var omdannet til et mindre galleri, hvor elever fra Ribe Katedralskole præsenterede deres seneste kunstprojekter.
Arrangementet samlede over 80 deltagere, heriblandt beboere, naboer, lærere fra Ribe Katedralskole, kollegiets administrationsselskab Boligkontoret Danmark og Ole Fabricius, arkitekten bag kollegiets renovering i 1990’erne.
Fokus på den lokale sammenhængskraft
Ferniseringen var også en del af kollegiets større vision om at styrke både de fysiske rammer og det sociale liv. Gennem det seneste år har kollegiets bestyrelse arbejdet på at skabe bedre betingelser for unge mellem 15 og 28 år under uddannelse – eksempelvis lærlinge, kontorelever og gymnasieelever.
"Vi vil gerne styrke sammenhængen mellem kollegiet og det lokale erhvervsliv og samtidig understøtte virksomheder i Ribe og Esbjerg Kommune med at tiltrække ung arbejdskraft," siger Allan Gade Jacobsen, der er formand for bestyrelsen. Blandt andet har samarbejder med lokale virksomheder ført til sponseringer af inventar, køkkenredskaber og it-udstyr til kollegiet.
Billedkunstlærer fra Ribe Katedralskole Jesper Bunk fortalte om kunstprojektet, hvor fokus har været på det nære, impressionisme og maleren Monet, men ud fra elevernes egne fortællinger.
”Det er farverige billeder, der vil passe rigtig godt ind på kollegiet, så vi glæder os meget til at få dem permanent op at hænge,” siger Allan Gade Jacobsen.
Nøgleord
Kontakter
Allan Gade JacobsenBestyrelsesformand for Seminariekollegiet
Tlf:2972 9296Karin StenumgaardChefkonsulent, Boligkontoret Danmark
Tlf:2364 9796kast@bdk.dkBilleder
Om Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark er en foreningsbaseret og profitfri organisation, der leverer serviceydelser til mere end 35.000 almene lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere ca. 35.000 boliger.
Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Maskinerne buldrer: Nedrivning skudt i gang i AB Samvirke23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter års ventetid begynder renoveringen af 20 almene boliger i Odense bydelen Bolbro – nu med grønnere materialer og moderne boliger i sigte. Det forventes, at de nye boliger står klar i anden halvdel af 2026.
Faaborg-Midtfyn kåret som Årets Almene Kommune 202517.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligkontoret Danmark hylder kommunen for stærkt samarbejde, lokal dialog og grøn udvikling. Prisen blev overrakt i weekenden.
David Østervig bliver ny juridisk chef i Boligkontoret Danmark4.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligkontoret Danmark har ansat advokat David Østervig som ny juridisk chef. Med sig bringer han mere end 17 års erfaring, senest 12 år fra 3F.
Guldborgsund Kommune nomineret til Årets Almene Kommune27.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund er én af fire kommuner, der er nomineret til prisen Årets Almene Kommune. Prisen gives til kommuner, der udmærker sig i samarbejdet med den almene boligsektor.
Middelfart Kommune nomineret til Årets Almene Kommune26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune er en af de fire kommuner, der er i spil til titlen som årets bedste almene kommune. Prisen går til kommuner, der virkelig gør det godt i samarbejdet med den almene boligsektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum