Dagmar Kollegiet bød på kunst og julestemning
Den 10. december åbnede Dagmar Kollegiet i Ribe dørene for en festlig dag med kunst, hygge og fokus på det lokale. Kollegiets bestyrelse arbejder på at udvikle kollegiet, både når det gælder de fysiske rammer og det sociale liv på kollegiet.
Dagmar Kollegiet var omdannet til et mindre galleri, hvor elever fra Ribe Katedralskole præsenterede deres seneste kunstprojekter.
Arrangementet samlede over 80 deltagere, heriblandt beboere, naboer, lærere fra Ribe Katedralskole, kollegiets administrationsselskab Boligkontoret Danmark og Ole Fabricius, arkitekten bag kollegiets renovering i 1990’erne.
Fokus på den lokale sammenhængskraft
Ferniseringen var også en del af kollegiets større vision om at styrke både de fysiske rammer og det sociale liv. Gennem det seneste år har kollegiets bestyrelse arbejdet på at skabe bedre betingelser for unge mellem 15 og 28 år under uddannelse – eksempelvis lærlinge, kontorelever og gymnasieelever.
"Vi vil gerne styrke sammenhængen mellem kollegiet og det lokale erhvervsliv og samtidig understøtte virksomheder i Ribe og Esbjerg Kommune med at tiltrække ung arbejdskraft," siger Allan Gade Jacobsen, der er formand for bestyrelsen. Blandt andet har samarbejder med lokale virksomheder ført til sponseringer af inventar, køkkenredskaber og it-udstyr til kollegiet.
Billedkunstlærer fra Ribe Katedralskole Jesper Bunk fortalte om kunstprojektet, hvor fokus har været på det nære, impressionisme og maleren Monet, men ud fra elevernes egne fortællinger.
”Det er farverige billeder, der vil passe rigtig godt ind på kollegiet, så vi glæder os meget til at få dem permanent op at hænge,” siger Allan Gade Jacobsen.
Nøgleord
Kontakter
Allan Gade JacobsenBestyrelsesformand for Seminariekollegiet
Tlf:2972 9296Karin StenumgaardChefkonsulent, Boligkontoret Danmark
Tlf:2364 9796kast@bdk.dkBilleder
Om Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark er en foreningsbaseret og profitfri organisation, der leverer serviceydelser til mere end 35.000 almene lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere ca. 35.000 boliger.
Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Presseinvitation: Kom med til fernisering og fremvisning af ungdomsboligerne på Dagmar Kollegiet og mød lokale virksomheder6.12.2024 07:00:00 CET | Presseinvitation
Tirsdag den 10. december lukker Dagmar Kollegiet dørene op for kreativiteten, når elever fra Ribe Katedralskole udstiller deres kunstværker. Pressen og andre interesserede inviteres med.
Boligkontoret Danmark gør trivselsprojekt permanent18.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap et års forsøgsperiode er erfaringerne med fokustid og ændrede retningslinjer for mail- og mødekultur så positive, at tiltagene nu gøres permanente. ”Tallene taler deres tydelige sprog,” siger adm. direktør Lars Lehmann.
Boligkontoret Danmark vinder udbud i Rudersdal Kommune12.11.2024 10:10:20 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende boligadministration Boligkontoret Danmark har gennem de seneste mange år administreret Rudersdal Kommunes 539 ældre- og plejeboliger. Det samarbejde fortsætter i minimum de næste tre år, da Boligkontoret Danmark netop har genvundet det kommunale udbud.
Ny chef for Driftssekretariatet i Boligkontoret Danmark: Brobygning mellem byg og drift11.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mikkel Ventzel Madsen bliver ny chef for Driftssekretariatet i Boligkontoret Danmark. Han kommer med mange års almen erfaring, senest 12 år i fsb. Et stort fokus i den nye stilling bliver på den digitale brobygning mellem byg og drift.
Flyttedag for Boligkontoret Danmark i Holte27.6.2024 14:22:56 CEST | Pressemeddelelse
Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Holte, der servicerer over 25 almene boligselskaber og flere kommuner i Nordsjælland, flytter til nye og forbedrede lokaler, men bliver i Holte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum