Finansforbundet og Arbejdernes Landsbank indgår overenskomst
13.12.2024 11:00:30 CET | Finansforbundet | Pressemeddelelse
Arbejdernes Landsbank melder sig ind i Finans Danmark / Arbejdsgiver og indgår overenskomst med Finansforbundet.

Ca. 1.200 ansatte i Arbejdernes Landsbank får den 1. april 2025 overenskomst med Finansforbundet. Banken bliver også del af arbejdsgiverforeningen Finans Danmark / Arbejdsgiver.
”Vi er enormt glade for at have lavet en aftale med Arbejdernes Landsbank. I Finansforbundet forhandler vi overenskomst for hele den finansielle sektor og er specialiseret i det finansielle arbejdsmarked. Arbejdernes Landsbank er en meget væsentlig aktør i sektoren, som vi haft har en rigtig fornuftig dialog med frem mod aftalen. Det er på alle måder et meget naturligt og godt match for både os, banken og medarbejderne, som nu bliver en del af et stærkt, fagligt fællesskab inden for finans. Det er jeg overbevist om bliver til glæde for alle parter”, siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.
Arbejdernes Landsbank har hidtil været medlem af Kooperationen og haft overenskomst med HK, men deler altså fra april arbejdsgiverforening og overenskomst med resten af den finansielle sektor.
”Både medarbejderrepræsentanterne og jeg er enormt glade for den aftale, vi har lavet. Vi har hele vejen igennem været enige om, at vi skulle værne om de gode forhold, vi har i dag, og føre så mange af dem som muligt videre. Det er vi i høj grad lykkedes med, og jeg mener, at vi som en del af det nye faglige fællesskab er bedre rustet til at skabe en endnu mere attraktiv arbejdsplads,” siger Julie Kristine Strange, vicedirektør i Arbejdernes Landsbank.
Finans Danmark / Arbejdsgiver byder Arbejdernes Landsbank velkommen.
"Arbejdernes Landsbanks beslutning om at tilslutte sig resten af den finansielle sektor i arbejdsgiverdelen af Finans Danmark bidrager til, at branchen nu står endnu mere samlet og stærkere. Og det vil være med til at styrke vores arbejde for at sikre, at branchen også i fremtiden kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere på konkurrencedygtige vilkår. Det er vi godt tilfredse med”, siger Martin Steen Kabongo, vicedirektør for Finans Danmark / Arbejdsgiver.
Nøgleord
Kontakter
Dorrit Brandt via Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214
Julie Kristine Strange via Peter Torstensen, ptor@albank.dk, 30295465
Martin Steen Kabongo via Kristine Racina, kra@fida.dk, 30161021
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Finansforbundet: Danske Bank-afskedigelser er meget svære at forstå26.2.2026 12:23:49 CET | Pressemeddelelse
Danske Bank har valgt at nedlægge 420 stillinger, heraf 230 i Danmark. Det er meget svært at forstå rationalet bag en så omfattende afskedigelsesrunde, mener Finansforbundet.
AL Sydbank afskediger 47 efter fusion25.2.2026 10:06:08 CET | Pressemeddelelse
AL Sydbank gennemfører som følge af fusionen en omstrukturering, hvor 47 medarbejdere afskediges, mens 20 får væsentlige vilkårsændringer i deres ansættelse.
Finansforbundet: Sektoren mangler ikke konkurrence, men bedre rammer for kundeinformation19.2.2026 17:30:46 CET | Pressemeddelelse
Et længe ventet bankudspil fra Erhvervsministeriet skal gøre det bedre og billigere at være bankkunde. Der er allerede nu stærk konkurrence i en effektiv sektor, men bedre rammer for kundeinformation er velkomne, mener Finansforbundet.
Dorrit Brandt træder ind i ATP’s bestyrelse4.2.2026 13:08:02 CET | Pressemeddelelse
Finansforbundets formand Dorrit Brandt er udpeget af beskæftigelsesministeren som nyt bestyrelsesmedlem i ATP
Finansforbundet: Nykredit-udmeldinger rammer hårdt23.1.2026 09:47:36 CET | Pressemeddelelse
143 medarbejdere afskediges i Nykredit og flere får ændrede ansættelsesvilkår efter omstrukturering, der gennemføres i næste uge. Det rammer medarbejderne hårdt, mener Finansforbundet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum