Tinderbox klar med 15 nye navne til den elektroniske scene Magicbox – Alan Walker, BENNETT, MEDUZA m.fl. kommer til Tusindårsskoven

Festen er endnu engang sikret på Tinderbox, når en række internationale og danske DJs og producere rammer festivalens elektroniske scene Magicbox til sommer.
Tinderbox-plakaten prydes allerede af navne som Lenny Kravitz, Bryan Adams, Camila Cabello, Ukendt Kunstner, Suspekt, Janelle Monáe, MØ, RAYE og mange flere. Og mens fans af elektronisk musik allerede har fået løftet sløret for stjernerne David Guetta & MORTEN, Dimitri Vegas & Like Mike og Nicky Romero, har programmet til den dedikerede, elektroniske scene Magicbox været holdt i det hemmelige indtil nu.
I dag afslører festivalen nemlig 15 af de artister, som skal sende de cirka 12.000 fans, der er plads til foran scenen, i fælles danseekstase.
Den norske verdensstjerne Alan Walker bragede ind på den elektroniske musikscene i slutningen af 2015 med debutsinglen ”Faded”, som i skrivende stund har tæt på 2 milliarder streams på Spotify alene. Det blev startskuddet til en karriere, der har bragt ham verden rundt på udsolgte arenaturneer og festivalscener som Coachella, Lollapalooza og Tomorrowland, skaffet ham remix-jobs for artister som Bruno Mars, Coldplay og Miley Cyrus, gjort ham til den anden mest fulgte DJ på både YouTube og TikTok og skaffet ham i omegnen af 50 milliarder musik- og video-streams på tværs af platforme.
Tyske BENNETT får æren af at åbne ballet om torsdagen. Han brød igennem lydmuren sidste år med sit techno-remix af den franske korsang ”Vois Sur Ton Chemin” fra filmen Les Choristes, som allerede har rundet 230 millioner streams på Spotify.
Den tyske duo FAST BOY optræder med et hybrid DJ-set og har senest udgivet hittet ”All My Life” i samarbejde med Tiësto. Duoen var også med til at skabe monsterhittet ”Bad Memories” sammen med italienske MEDUZA, som ligeledes er blandt dagens annoncerede navne.
BUNT. hitter lige nu stort med sange som ”Cloud” og ”Lose It All” med engelske Ellie Goulding som feature, mens den storstreamende hollandske producer Sam Feldtligeledes hitter med sin melodiske house og samarbejder med stjerner som Rita Ora, Kesha, Gavin James og Kygo.
Flere danske artister melder også deres ankomst til Magicbox til sommer, herunder HEDEGAARD, Bless You og Tinderbox-veteranerne TooManyLeftHands. Festivalen forventer stadig at annoncere en håndfuld flere navne til årets Magicbox-program.
– Det helt store scoop på Magicbox i år er selvfølgelig Dimitri Vegas & Like Mike, som lige nu brager derudaf med deres remix af Didos ”Thank You”, som blev udgivet i december sidste år og allerede snart har rundet 50 millioner streams på Spotify, udtaler booker Peter Kjær om årets program og fortsætter:
Generelt er årets Magicbox-program især bygget op omkring nye artister, som i 2023 gik viralt med store hits blandet med etablerede artister såsom Nicky Romero, MEDUZA og Claptone. Lyden – eller genren – i 2024 bliver en rigtig god blanding af lidt mindre EDM og lidt mere techno, end vi tidligere har præsenteret.
Billetsalget er i gang på ticketmaster.dk, og festivalen oplyser, at prisen på partoutbilletter og 2-dagsbilletter stiger mandag den 4. marts klokken 10.00.
Det foreløbige lineup til Magicbox 2024 (nye navne markeret med fed) er:
Alan Walker (NO)
BENNETT (DE)
Bless You
BUNT. (DE)
Claptone (DE)
Dimitri Vegas & Like Mike (GR)
FAST BOY (DE)
HEDEGAARD
Joris Voorn (NL)
Marten Hørger (DE)
Mau P (NL)
MEDUZA (IT)
Miss Monique (UA)
Nicky Romero (NL)
Moojo (FR)
Sam Feldt (NL)
TooManyLeftHands
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Tinderbox
presse@tinderbox.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Tinderbox offentliggør stærk bølge af elektroniske navne til Magicbox25.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tinderbox offentliggjorde i oktober de første 11 artister til musikprogrammet for den 10. udgave af Odense-festivalen, der finder sted den 25. til 27. juni 2026. Nu tager Tinderbox hul på programmet for den elektroniske Magicbox-scene med seks navne, der spænder fra debuterende stjerneskud til glædelige gensyn.
Thomas Helmig vender tilbage til Tinderbox31.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I fire årtier har Danmarks ukronede popkonge leveret soundtracket til danskernes små og store øjeblikke og sat gang i utallige dansegulve. Nu vender Thomas Helmig tilbage til Tusindårsskoven med en stribe af kæmpehits og et show, der med garanti kommer langt ud over scenekanten. Koncerten på Tinderbox bliver den ene af kun fire sommerkoncerter i 2026 – og den eneste på Fyn.
Jamiroquai og White Lies til Tinderbox 202630.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden fredag har Tinderbox løftet sløret for de otte første navne til TB26. Danske publikumsfavoritter og internationale rocklegender får nu selskab af endnu to sværvægtere på den internationale musikscene: Jamiroquai og White Lies.
Internationale rockbands til Tinderbox 202629.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nedtællingen til Tinderbox 2026 er for alvor i gang, og festivalen har siden fredag offentliggjort de første seks artister til årets musikprogram. Nu får de fornemt selskab af to internationale rockbands, der med garanti kan sætte gang i festen i Tusindårsskoven. Byd velkommen til The Offspring og Dogstar.
Fire danske navne klar til Tinderbox 2026: Rasmus Seebach, Jonah Blacksmith, Blaue Blume og Berg28.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med offentliggørelserne af kometbandet APHACA og det internationale fænomen Pitbull er musikprogrammet for Tinderbox 2026 kommet rigtig godt fra start. Festivalen byder hvert år op til feststemning, fællessang og store følelser, og dagens offentliggørelse af fire danske artister leverer alle tre ting.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
