Jamiroquai og White Lies til Tinderbox 2026
Siden fredag har Tinderbox løftet sløret for de otte første navne til TB26. Danske publikumsfavoritter og internationale rocklegender får nu selskab af endnu to sværvægtere på den internationale musikscene: Jamiroquai og White Lies.

De startede med den første single ”When You Gonna Learn?” fra 1993 og brød den internationale lydmur med ”Virtual Insanity” og ”Cosmic Girl” fra 1996. Siden har det ikoniske band Jamiroquai med karismatiske Jay Kay i front ikke set sig tilbage. I mere end 30 år har de sat en ny retning i musikken med deres egen future funk-genre, en cocktail af funk, groove og disko.
Det er umuligt at stå stille, når Jay Kays bløde vokal og de groovy toner flyder ud af højtalerne, og der er ingen tvivl om, at hele Tusindårsskoven kommer til at synge med, når Jamiroquai fortryller og forbinder hele pladsen.
Den britiske indierocktrio White Lies brød for alvor lydmuren med albummet To Lose My Life… fra 2009, der gav os kæmpehits som “Farewell To The Fairground” og titelnummeret ”To Lose My Life” og strøg direkte ind på en førsteplads på hitlisterne. Harry McVeigh, Charles Cave og Jack Lawrence-Brown har skabt et univers, der på smukkeste vis forener melankoli, kaos og kompleksitet og storladne følelser.
Med As I Try Not To Fall Apart fra 2022 viste White Lies en ny, mere elektronisk og poppet retning, som demonstrerede deres evne til at eksperimentere og udvikle sig uden at miste deres rockede identitet. Seneste musikalske skud på stammen er tre nye singler fra september som optakt til Night Light, trioens nyeste album, der udkommer 7. november. Der er således både genhør og ny musik at glæde sig til, når White Lies får deres debut på Tinderbox til sommer.
De første 10 artister til Tinderbox 2026-plakaten er nu på plads. Festivalen fortæller, at det ellevte navn også ser dagens lys, inden det officielle billetsalg starter i morgen kl. 12.00.
Billetsalget starter i morgen kl. 12.00
I 2025 kunne Tinderbox allerede melde udsolgt af partoutbilletter i februar, tidligere end nogensinde før, og da festivalen satte Early Bird-billetter til 2026 til salg i sommer, slog billetsalget igen alle rekorder.
Man skal altså være hurtig, hvis man skal sikre sig en af de resterende partoutbilletter til TB26, når de sættes til salg i morgen, fredag den 31. oktober kl. 12.00 på tinderbox.dk.
Tinderbox 2026 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25.-27. juni.
De foreløbigt offentliggjorte artister til Tinderbox 2026 er:
APHACA
Berg
Blaue Blume
Dogstar (US)
Jamiroquai (UK)
Jonah Blacksmith
Pitbull (US)
Rasmus Seebach
The Offspring (US)
White Lies (UK)
Nøgleord
Kontakter
Tinderbox // Presse
presse@tinderbox.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Internationale rockbands til Tinderbox 202629.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nedtællingen til Tinderbox 2026 er for alvor i gang, og festivalen har siden fredag offentliggjort de første seks artister til årets musikprogram. Nu får de fornemt selskab af to internationale rockbands, der med garanti kan sætte gang i festen i Tusindårsskoven. Byd velkommen til The Offspring og Dogstar.
Fire danske navne klar til Tinderbox 2026: Rasmus Seebach, Jonah Blacksmith, Blaue Blume og Berg28.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med offentliggørelserne af kometbandet APHACA og det internationale fænomen Pitbull er musikprogrammet for Tinderbox 2026 kommet rigtig godt fra start. Festivalen byder hvert år op til feststemning, fællessang og store følelser, og dagens offentliggørelse af fire danske artister leverer alle tre ting.
Mr. Worldwide erobrer Tinderbox 202627.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Han er kendt for hits, der kan sætte ild til ethvert dansegulv, og et karakteristisk look, der får fans til at kopiere ham og troppe op til koncerter iført jakkesæt, mørke solbriller og bald caps. ”I Know You Want Me,” synger han, og han har helt ret. Glæd dig til at opleve selveste Pitbull på Tinderbox 2026.
APHACA er første navn på plakaten til Tinderbox 202624.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ingen vej udenom APHACA. De har tryllebundet både publikum og anmeldere og er på rekordtid blevet et fænomen på den danske musikscene. Der er ikke noget at sige til, at de ligger nummer 1 på Tinderbox-gæsternes musikønskeliste – og nu går ønsket i opfyldelse.
Odense får nyt samlingspunkt for musik og kultur: Velkommen til KRFTWRK24.9.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i Odenses musikhistorie begynder i det nye år. I den tidligere musikkonservatoriebygning på Islandsgade ved Østerbro åbner KRFTWRK – et ambitiøst kulturhus med fokus på øvelokaler til rytmisk musik og tværgående kunstneriske samarbejder. Tinderbox, en af Danmarks største musikfestivaler, bakker op om byens nye musikalske kraftcenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum