Uforudsigeligt år præger Stryhns Gruppens resultat i 2022
1.6.2023 13:00:00 CEST | Stryhns Gruppen A/S | Pressemeddelelse

Fødevarekoncernen Stryhns Gruppen har netop offentliggjort sit resultat for 2022, der ender på 42,9 millioner kroner, hvilket er en nedgang på 43 procent sammenlignet med 2021. Resultatet for 2022 afspejler et år, som var præget af høj inflation, stor stigning i omkostninger på tværs af værdikæden og ændret forbrugeradfærd.
”2022 har været et udfordrende år, hvilket årets resultat også afspejler. Den kraftige inflation i fødevaresektoren har medført stigende omkostninger på bl.a. råvarer, energi, emballage, transport mm. samt et stort prisfokus og ændret forbrugeradfærd. Vi har gjort, hvad vi kunne for at absorbere prisstigningerne og holde hånden under mærkevarerne samt investere i fortsat udvikling af forretningen. Det betyder, at vi kommer ud med et resultat, der var under vores forventninger i starten af 2022. Et endnu stærkere fokus på kerneforretningen skal sikre den fremtidige vækst og bæredygtige udvikling,” siger Kristian Kornerup Jensen, administrerende direktør i Stryhns Gruppen, som samtidig retter en stor tak til medarbejderne for deres omstillingsevne og engagement i det forgangne år.
I 2022 udgjorde nettoomsætningen 1.092 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 84 millioner kroner i forhold til 2021. Fremgangen er i stor udstrækning drevet af opkøbet af foodservice-virksomheden Delitaste og inflationsdrevne prisstigninger.
”Med opkøbet af Delitaste, har vi nu en fokuseret foodserviceforretning målrettet vilkårene i landets professionelle køkkener. Det giver os mere fleksibilitet og bedre muligheder for at vækste i markedet. 2023 drejer sig fortsat om sammenlægning af forretningerne og på den anden side af fusionen, ser vi frem til at drage nytte af de konkurrencemæssige fordele, som opkøbet har ført med sig,” siger Kristian Kornerup Jensen.
Fokus på kerneforretningen
Selvom Stryhns Gruppen er påvirket af udfordrende markedsvilkår, er der stadig et klart fokus på organisationens langsigtede mål om vækst og en mere klimavenlig produktion. Den overordnede strategi for de kommende år er således også uændret for fødevarekoncernen.
”Vækst er stadig vores hovedfokus, og for Stryhns Gruppen hænger det uløseligt sammen med at fremtidssikre vores produktion og værdikæde til mere bæredygtige vilkår,” siger Kristian Kornerup Jensen og fortsætter:
”Vi er en dynamisk organisation og bruger kræfterne der, hvor de kan gøre den største forskel. Derfor bruger vi energien på at omstille kerneforretningen til at kunne møde kundernes behov og sammen med dem finde de bedst mulige løsninger, så forbrugerne stadig kan få deres mærkevarer til en relevant pris under de nuværende markedsvilkår,” siger Kristian Kornerup Jensen.
I 2023 ser Stryhns Gruppen fortsat inflation i værdikæden, og i og med at sigtbarheden fortsat er lav på markedet, er det svært at sige noget om markedsudviklingen i fremtiden.
For mere info:
Kontakt kommunikationschef i Stryhns Gruppen Jannie Ravn Madsen
E: jannie.madsen@stryhns.dk
T: 28945211
Nøgletal |
2022 TDKK |
2021 TDKK |
| Nettoomsætning | 1.092.403 | 1.007.603 |
| Årets resultat | 42.906 | 75.410 |
Nøgleord
Kontakter
Pressehenvendelser
kommunikation@stryhns.dk
+45 60 38 83 77
Billeder
Vedhæftede filer
Om Stryhns Gruppen
Stryhns Gruppen er et moderne mærkevarehus, der står for den nutidige hverdagsmad – med rødder i den danske madkultur. Fortællingen om Stryhns Gruppen tager sin begyndelse i 1941, hvor Henry Stryhn tog springet fra salgschauffør i Kødbyen til et liv som selvstændig iværksætter og entreprenør. Bevæbnet med sit handelstalent, en jernvilje og en varecykel der kunne lastes med 350 kg. leverpostej, fik han opdyrket en driftig forretning, der gjorde navnet Stryhns til indbegrebet af god leverpostej. Meget er sket siden Henry Stryhn begav sig afsted på budcyklen med leverpostej til de københavnske slagtere, men samme gejst og initiativrigdom løber i vores DNA og kendetegner os fortsat, både som samlet virksomhed såvel som på de enkelte brands. Vi producerer og markedsfører mærkerne Stryhn’s leverpostej, Graasten salater, remoulader og dressinger, Langelænder pølser, K-Salat, Jensens Køkken saucer og dressinger, Royal leverpostej samt foodserviceforretningen Delitaste. Alle mærker har en lang tradition for høj ensartet kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort os til en del af danskernes hverdag. Siden 2008 har Stryhns Gruppen været en del af den familieejede norske fødevarekoncern Agra. Agra har en årlig omsætning på mere end 3 mia. kroner om året.
Følg pressemeddelelser fra Stryhns Gruppen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Stryhns Gruppen A/S
Nyt emballagegreb hos Stryhns Gruppen gør over 500 tons plast genanvendeligt18.5.2026 13:32:05 CEST | Pressemeddelelse
En ændring i emballagen på Graasten-produkter betyder, at op mod 524 tons plast fremover kan genanvendes årligt. Bag ændringen ligger et skifte fra papir- til plastetiketter, som gør det muligt at sortere og genanvende den samlede emballage.
Fra brand til fans: Stryhn’s lader de største fans definere etiketten28.4.2026 08:46:09 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med sit 85-års jubilæum lancerer Stryhn’s en kampagne, der hylder de trofaste fans, som har gjort brandet til en fast del af danskernes hverdag. Stryhn’s er i dag et af de fødevarebrands, der findes i flest danske hjem – og netop den tætte relation er udgangspunktet for kampagnen.
Delitaste styrker markedspositionen – klar til næste fase6.10.2025 12:08:19 CEST | Pressemeddelelse
Lidt over halvvejs i strategiperioden gør Delitaste status: en styrket markedsposition, øget kundeorientering og et bedre fundament for videre vækst.
Lars Bo Christiansen markerer 10 år som marketingdirektør hos Stryhns Gruppen25.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober markerer Lars Bo Christiansen 10 år ved roret for Stryhns Gruppens markedsføring og innovation. Gennem et årti har han sat sit aftryk på udviklingen af nogle af Danmarks stærkeste fødevarebrands – fra Stryhn’s Leverpostej og K-Salat til Graasten og Jensens Køkken – og været med til at forny, udvide og fastholde deres position i danskernes hverdag.
Halvvejs i strategien: Stærkt momentum hos Stryhns Gruppen trods udfordrende markedsvilkår26.6.2025 16:27:47 CEST | Pressemeddelelse
Halvandet år inde i forretningsstrategien ser Stryhns Gruppen stille og roligt fremgang i årsregnskabet for 2024 i et volatilt og konkurrencepræget marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
