Stryhns Gruppen gør status på et år med bæredygtighedsarbejde

Plantebaseret produktlinje, store investeringer i produktionen og overgang til 100% grøn strøm, der har reduceret CO2-aftrykket på energiforbruget med 23%. Det er blandt resultaterne for Stryhns Gruppens bæredygtighedsarbejde i 2021. Et år, hvor vejen mod klimaneutralitet rundende en vigtig milepæl med videnskabelig validering af virksomhedens klimamål, siger adm. direktør Kristian Kornerup Jensen.
2021 blev et vigtigt år for bæredygtighedsarbejdet i en af landets store fødevarevirksomheder, Stryhns Gruppen, der som en af de første i branchen fik sine klimamålsætninger videnskabeligt valideret af Science Based Target-initiativet. Samtidig markerer året startskuddet til en række store, grønne investeringer på fabrikkerne, der ifølge adm. direktør, Kristian Kornerup Jensen, skal fremtidssikre forretningen med en fremadrettet mere ansvarlig produktion.
”I 2021 har vi i Stryhns Gruppen arbejdet systematisk videre med vores bæredygtighedsstrategi, der sætter en ambitiøs ramme for, hvordan vi i 2050 sikrer klimaneutralitet gennem hele vores værdikæde, indleder Kristian Kornerup Jensen, og uddyber:
”På fabrikken i Gråsten har vi taget første spadestik til en omfattende udvidelse, der på sigt kommer til at minimere både produktionsspild og energiforbrug. Samtidig har vi fuldført vores samlede plan for spildevandsanlæg med etableringen af et spildevandsanlæg på fabrikken i Roskilde, der har samme funktionalitet som de anlæg, vi tidligere har investeret i på fabrikkerne i Gråsten og Havnsø. Med anlæggene sikrer vi, at spildevandet fra produktionen kan genanvendes til bioforgasning fremfor at havne i kloakken. Konkret afslutter vi året med en genanvendelsesgrad på 82%”.
Han tilføjer, at beslutningen om at overgå til 100% grøn strøm fra havvindmøller har reduceret CO2-aftrykket af energiforbruget med 23%.
Bæredygtighed er andet end klimakampen alene
Ud over klima har arbejdet med bæredygtighed i Stryhns Gruppen også fokus på social ansvarlighed, hvor ønsket om at skabe en bedre hverdag blev fundamentet for et nyt og meningsfuldt samarbejde mellem Stryhns Gruppen og Børns vilkår.
”I Stryhns Gruppen har vi et ønske om at engagere os i det samfund, vi er en del af. Gennem samarbejdet med Børns Vilkår har vi i 2021 været med til at sikre, at der hele døgnet sidder en voksen klar til at lytte og rådgive de børn og unge, der kontakter Børnetelefonen, når hverdagen slår knuder”, indleder Kristian Kornerup Jensen og tilføjer:
”Børns Vilkår udfører en stor og vigtig opgave i at løfte trivslen for vores børn og unge, og jeg er glad for at vi sammen, i hverdagens tjeneste, kan gøre en forskel”.
Samarbejdet mellem Stryhns Gruppen og Børns vilkår fortsætter i 2022, hvor der er planlagt en række yderligere aktiviteter.
184.000 måltider til socialt udsatte
Madspild er blandt de helt store kilder til miljømæssig belastning, og alene i Danmark smides der tæt på 700.000 ton mad ud hvert år. Det stiller krav til handling. Både hos forbrugeren, men i særdeleshed også i fødevarebranchen, mener Kristian Kornerup Jensen:
”I en branche som vores kan madspild desværre aldrig helt undgås. Vi arbejder løbende på at minimere vores færdigvarespild, og hvor vi siden 2019 har reduceret med 60%, har vi i 2021 reduceret spildet med yderligere 3% i forhold til 2020. Vi har gennem flere år haft et partnerskab med Fødevarebanken, som modtager vores friske overskudsmad og bringer det videre til sociale organisationer, som bruger produkterne i måltider til nogle af landets mest udsatte borgere,” siger Kristian Kornerup og uddyber:
”Overskudsmad er færdige fødevareprodukter, der intet fejler, men som alligevel ikke kan sælges. Fx på grund af bulet emballage, eller fordi de nærmer sig sidste salgsdato. Og selvom maden kan have mindre skønhedsfejl, er det stadig produkter af god kvalitet, som kan gøre en forskel. I 2021 donerede vi 74 ton overskudsmad til Fødevarebanken. Det svarer til tæt på 185.000 måltider, der gør en forskel i hverdagen for nogle af landets mest udsatte borgere.
Krav om klimamål til leverandører
Med målet om CO2-neutral værdikæde i 2050 har Stryhns Gruppen gennem de seneste to år udvidet sit grønne fokus fra at være inden for murene af egen virksomhed til at favne hele værdikæden, herunder også leverandører af såvel råvarer som emballager.
”I Stryhns Gruppen har vi kun arbejdet strategisk med bæredygtighed i få år. Alligevel er vi nået langt, og vi har gennemført og igangsat en del projekter, der skal trække vores virksomhed i en grønnere retning. Målet når vi ikke alene. Vi har brug for, at aktører gennem hele vores værdikæde er med, og derfor sætter vi nu grønne krav til både os selv og vores leverandører, der for at handle med os skal have sat egne videnskabsbaserede klimamål inden 2025,” forklarer Kristian Kornerup Jensen og tilføjer:
”Internt har vi udviklet en platform, hvor hele vores leverandørkæde af råvarer og emballager er kortlagt. I Stryhns Gruppen har vi i alt 172 leverandører, der tilsammen leverer mere end 1800 forskellige artikler til vores fabrikker. For hver artikel har vi kortlagt oprindelsesland og leverandør, og i samarbejde med eksterne eksperter har vi udregnet CO2-aftrykket pr. kilo af hver eneste råvare. Ved at kombinere klimafaktorerne med data om oprindelse og leverandør har vi skabt en platform, der giver overblik, så vi nu aktivt kan arbejde på at minimere vores aftryk – både hvad angår klima og afskovning,” afslutter han.
Fakta
Udpluk af resultaterne i 2021
- I slutningen af 2021 fik Stryhns Gruppen valideret sine klimamål gennem Science Based Targets initiative, der er et partnerskab mellem CPD, United Nations Global Compact, World Resources Institute (WRI) og World Wide Fund for Nature (WWF). Stryhns Gruppen er blandt de første fødevarevirksomheder i Danmark, der har opnået SBTi-valideringen.
- Siden 1. januar 2021 har Stryhns Gruppen anvendt 100% grøn strøm med oprindelsesgaranti. Det har reduceret CO2-aftrykket af energiforbruget med mere end 23%.
- Med et redesign af bæger til en række pålægssalater og sylte har Stryhns Gruppen sparet 16.000 kg plast i 2021.
- I 2021 blev K-Salat i Havnsø MSC- og ASC-certificeret, mens Graasten Salater, der fik MSC-certificering året inden, også blev ASC-certificeret.
- Med en ny plantebaseret produktlinje, Det Grønne K, har Stryhns Gruppen i 2021 udvidet sortimentet med tre veganske alternativer.
- I november 2021 indgik Stryhns Gruppen et samarbejde med Børns Vilkår, hvilket bidrager til, at Børnetelefonen nu er åben døgnet rundt.
Om videnskabeligt baserede klimamål
I Danmark har omkring 50 virksomheder pt. fået verificeret deres klimamålsætninger, og færre end 10 inden for kategorien ”Food & Beverage processing”. Muligheden for at få Stryhns Gruppens mål valideret af SBTi har haft stor betydning for virksomhedens arbejde med at sætte langsigtede klimamål, og på kort tid har Stryhns Gruppen etableret et komplet klimaregnskab. Det betyder, at der er prioriteret områder, som arbejder for at opnå både klimaneutral produktion i 2030 og klimaneutrale produkter i 2050.
Nøgleord
Kontakter
Pressehenvendelser
kommunikation@stryhns.dk
+45 60 38 83 77
Billeder
Om Stryhns Gruppen
Stryhns Gruppen er et moderne mærkevarehus, der står for den nutidige hverdagsmad – med rødder i den danske madkultur. Fortællingen om Stryhns Gruppen tager sin begyndelse i 1941, hvor Henry Stryhn tog springet fra salgschauffør i Kødbyen til et liv som selvstændig iværksætter og entreprenør. Bevæbnet med sit handelstalent, en jernvilje og en varecykel der kunne lastes med 350 kg. leverpostej, fik han opdyrket en driftig forretning, der gjorde navnet Stryhns til indbegrebet af god leverpostej. Meget er sket siden Henry Stryhn begav sig afsted på budcyklen med leverpostej til de københavnske slagtere, men samme gejst og initiativrigdom løber i vores DNA og kendetegner os fortsat, både som samlet virksomhed såvel som på de enkelte brands. Vi producerer og markedsfører mærkerne Stryhn’s leverpostej, Graasten salater, remoulader og dressinger, Langelænder pølser, K-Salat, Jensens Køkken saucer og dressinger, Royal leverpostej samt foodserviceforretningen Delitaste. Alle mærker har en lang tradition for høj ensartet kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort os til en del af danskernes hverdag. Siden 2008 har Stryhns Gruppen været en del af den familieejede norske fødevarekoncern Agra. Agra har en årlig omsætning på mere end 3 mia. kroner om året.
Følg pressemeddelelser fra Stryhns Gruppen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Stryhns Gruppen A/S
Stryhns Gruppen oplever, at forbrugerne vælger mærkevarerne til og ser frem mod 2025 med fokus på vækst og udvikling15.1.2025 09:28:11 CET | Pressemeddelelse
Efter et år med vækst i et udfordret marked ser Stryhns Gruppen frem mod 2025 med en vis optimisme og klare strategiske prioriteringer.
Stryhns Gruppen opnår vækst og slår rekord i omsætning trods udfordrende markedsvilkår1.7.2024 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I det samlede regnskab opnåede Stryhns Gruppen i 2023 en vækst i omsætning på 9% ift. året før, og satte dermed historisk omsætningsrekord. Et stærkt fokus på kerneforretningen og effekten af tidligere optimeringsinvesteringer, har sikret fremgang i omsætningen og årsresultatet. Stryhns Gruppen, som råder over mærkerne Stryhn’s Leverpostej, Graasten Salater, K-Salat, Jensens Køkken, Langelænder og foodserviceforretningen Delitaste, begynder at se resultater af en nødvendig tilpasning i et udfordret marked. Den samlede forretning leverede i 2023 en rekordomsætning på 1,2 mia. som er en forbedring på 9%, og den højeste omsætning i Stryhns Gruppens historie. Det konsoliderede årsresultat (Stryhns Gruppen inkl. Delitaste og ejendomme) landede på 59,3 mio. kr., hvilket er en stigning på 21,6% ift. 2022. ”2023 har været et udfordrende år ovenpå fortsat inflation, stigende omkostninger og en større prisfølsomhed blandt forbrugerne. Set i lyset af de omstændigheder, har vi fået et udmærket res
Stryhns Gruppen bruger ”gris” som våben mod produktspild i bæredygtighedsprojekt, som kan spare over 1 mio. tuber remoulade om året10.5.2024 09:27:20 CEST | Pressemeddelelse
Som led i Stryhns Gruppens mål om at reducere det totale madspild med 50% og blive klimaneutrale i egen produktion i 2030, har fødevarevirksomheden investeret stort i at bekæmpe produktspild og nedsætte klimabelastningen. En ny tankfarm hos Graasten Salater, har indtil videre nedsat produktspild svarende til 82 tons eller 545.000 tuber remoulade på et år. Når tankfarmen står færdig og har fuld effekt, forventes besparelsen på produktspild at svare til 155 tons, eller over en million tuber remoulade årligt. Siden Stryhns Gruppen i 2018 blev en del af Danmark Mod Madspild, har fødevarevirksomheden arbejdet intensivt på at nedsætte madspild og mindske CO2-udledningen. Indtil videre er det lykkedes at nedsætte færdigvarespildet med 95%, og det totale spild med en tredjedel. En af de helt store investeringer, Stryhns Gruppen har foretaget for at nå målene, er projektet Graasten Go Green: En 600 kvm tankfarm, der opføres som tilbygning til fabrikken i Gråsten, som skal sikre mere ansvarlig p
Stryhn’s ikoniske blå viking vækkes til live som 3D-figur for at styrke socialt ansvar i nyt kommunikationsunivers6.5.2024 15:13:16 CEST | Pressemeddelelse
Den historiske viking har været ”ansigtet” på Stryhn’s Leverpostej siden 1965, hvor den første gang dukkede op på Stryhn’s produkterne. Nu vækkes den velkendte viking for første gang til live som animeret 3D-figur og bliver talerør for samarbejdet mellem Stryhns Gruppen og Børns Vilkår. Når Stryhn’s brandet præsenterer et nyt kommunikationsunivers bliver det med en 3D-version af den ikoniske blå viking som frontfigur i en kampagne med øget fokus på Stryhns Gruppens samarbejde med Børns Vilkår. I over to år har Stryhns Gruppens støtte været med til at holde BørneTelefonen døgnåbent, så børn og unge altid kan ringe og tale med en voksen, der altid står klar til at lytte og hjælpe. ”Vi har glædet os til at præsentere en fornyelse af kommunikationsuniverset for Stryhn's Leverpostej, som i højere grad bygger bro til Stryhns Gruppens fælles kerneværdier, og vores ønske om at gøre en forskel i hverdagen og tage socialt ansvar. Stryhn’s har dybe rødder i dansk madkultur, som vi er stolte af og
De eneste i Danmark: Stryhns Gruppens foodservicevirksomhed lancerer SELECTA produktserie af grise, som fodres med kastanjer15.3.2024 09:25:01 CET | Pressemeddelelse
Når Nordens største fødevaremesse Foodexpo afholdes d.17-19. marts, præsenterer foodservicevirksomheden Delitaste, som ejes af Stryhns Gruppen, en helt ny produktserie lavet af kastanjefodrede grise fra Galicien i Spanien. En sjælden delikatesse, som ikke fandtes på markedet i Danmark før nu. Foodservicevirksomheden Delitaste tilføjer en helt ny produktserie af charcuteri, som er produceret af grise, der blandt andet fodres med lokale spisekastanjer. Delitaste udvider sortimentet med to slags salami sticks, én serrano skinke og to slags pålægspølser produceret af det sjældne kød. Den nye produktserie, som går under navnet Selecta, tilføjes til Delitastes sortiment som led i foodservicevirksomhedens strategi for at tilbyde deres kunder i restaurationsbranchen sjældne delikatesser og eksklusive smage. ”Vores vigtigste opgave er at skabe værdi for vores kunder, og for at gøre det, skal vi både lytte til deres ønsker, men også overraske og inspirere med unikke produkter. Det er det, vi håb
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum