PM ENERGI A/S modtager prestigefyldt pris for virksomhedens samfundskritiske bidrag
Nødstrømsproducenten fra Brønderslev har vundet DI Vendsyssels Initiativpris 2024
Danmarks ubestridte frontløber inden for nødstrømsløsninger, PM ENERGI A/S i Brønderslev, har vundet DI Vendsyssels Initiativpris 2024. Virksomheden modtager prisen som anerkendelse af deres markante vækst og væsentlige bidrag til både den private og offentlige sektors beredskab. En indsats, der gør PM ENERGI til en nøglespiller i opbygningen af et robust og stabilt Danmark.
- PM ENERGI har i dag udviklet sig til at blive en uvurderlig samarbejdspartner for mange danske virksomheder og institutioner, når det gælder om at opbygge et robust beredskab. Deres arbejde bidrager til at sikre livsvigtige funktioner og stabilitet i et samfund, hvor pålidelig strømforsyning aldrig har været vigtigere, siger Gitte Clausen Bruun, vicebestyrelsesleder i DI Vendsyssel.
Med specialisering i produktion, installation og servicering af generator- og UPS-anlæg har man hos PM Energi haft travlt de senere år siden Ruslands invasion af Ukraine, idet sikkerhed og beredskab er blevet en topprioritet blandt offentlige og private aktører. Virksomhedens løsninger sikrer stabil drift under strømafbrydelser. En kritisk faktor for at opretholde driften for alt lige fra livreddende hospitaler, til produktionsfaciliteter og kraftvarmeværker, hvis uheldet skulle være ude, og strømmen svigter.
- Putins brutale invasion har mindet os alle om, hvor sårbar vores samfundsmodel kan være. Energiinfrastruktur er blevet et strategisk mål i storkonflikter, og det tror jeg er den væsentligste forklaring på, at vi oplever en stigende interesse efter vores energiløsninger. De giver kort sagt virksomheder og institutioner den nødvendige tryghed i en desværre stadig mere usikker verden, siger Carsten T. Madsen, CEO i PM ENERGI.
Med deres løsninger styrker de hver dag Danmarks beredskab, både i den private og offentlige sektor. Deres arbejde bidrager til at sikre livsvigtige funktioner og stabilitet i et samfund, hvor pålidelig strømforsyning aldrig har været vigtigere. Kombinationen af erhvervsmæssig succes og deres samfundskritiske bidrag er årsagen til, at PM ENERGI i år kan kalde sig vinderen DI Vendsyssels Initiativpris 2024.
Prisen blev overrakt tidligere i dag af DI Vendsyssels vicebestyrelsesleder Gitte Clausen Bruun.
Fakta om Initiativpris 2024
Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI’s medlemskreds. Det er virksomheder, der på en eller anden måde kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere.
Det er bestyrelsen for DI Vendsyssel, der udpeger den regionale modtager af Initiativprisen blandt foreningens cirka 550 medlemmer.
For yderligere information om DI Vendsyssel: Konsulentonsulent Asger Enevoldsen Mail: asge@di.dk Mobil: 2843 2274. Koordinator Susanne Graversen Mail: sug@di.dk Tlf. 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Vendsyssel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vendsyssel
Brønderslev er stadig i top 20 på listen over landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Dansk Industris (DI) årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed fastholder Brønderslev Kommune sin position i førerfeltet. Kommunen bevarer sin samlede placering som nummer 19 i 2024, hvilket vidner om et solidt og vedvarende fokus i kommunen på at skabe gode vilkår for de lokale virksomheder. - Brønderslev Kommune udmærker sig år efter år positivt. De seneste år har vi kunnet se, at virksomhedernes generelle tilfredshed kun er gået fremad, og det tror jeg er et resultat af, at man i kommunen tager aktivt ansvar for erhvervsudviklingen, siger Gitte Clausen Bruun, vicebestyrelsesleder i DI Vendsyssel, som selv driver virksomheden JARNES A/S i Brønderslev. Sammenligner man dette års resultater med resultaterne fra sidste år, er kommunen både gået frem og tilbage inden for centrale kategorier. Brønderslev Kommune opnået en betydelig fremgang inden for kategorien "Infrastruktur". Fra en placering som nummer 84 i 2023, er kommunen rykket frem til en 34. plads i 2024. Samtidig er kommu
Hjørring rykker frem på listen over erhvervsvenlige kommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Dansk Industris (DI) undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed er Hjørring Kommune gået fra en samlet 41. plads i 2023 til i 2024 at indtage en flot 28. plads på listen over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner.
Frederikshavn Kommune indtager en nordjysk sidsteplads i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune går igen tilbage i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen er faldet fra en samlet placering som nummer 63 sidste år til en 73. plads i 2024. Dermed indtager kommunen en nordjysk sidsteplads.
Hjørring forbedrer erhvervsvenligheden6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen går ni pladser frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed
Brønderslev er landets bedste til brug af private leverandører6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er også generel fremgang til kommunen i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum