Trods vintertariffer og dyr strøm: Så mange gør intet for strømbesparelser i hjemmet
Selvom sæsonen for vintertariffer er begyndt, ændrer mange danskere ikke deres vaner for strømforbrug. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og NRGi.

Siden 1. oktober har kunder hos danske elselskaber betalt ekstra for strømmen, efter at de såkaldte vintertariffer blev indført. I vinterhalvåret er strømmen nemlig dyrere end om foråret og sommeren, og det kan mærkes på elregningerne i de danske hjem, og særligt de seneste dage har strømpriserne taget et ekstra nøk op.
Men til trods for at elregningen stiger, så giver flere end 4 ud af 10 danskere i en ny undersøgelse udtryk for, at de ikke flytter deres strømforbrug til døgnets billigere timer. 31 procent siger, at de ikke overvejer at ændre deres strømforbrug, mens 14 procent svarer at de ikke ved, hvad de vil gøre.
Men der kan være mange penge at spare, hvis man er opmærksom på, hvornår strømmen er dyrest. Sådan lyder det fra Bo Halm Andersen, der er energikonsulent i NRGi. For hvis man flytter sit forbrug væk fra mellem 17 og 21, hvor strømprisen typisk er højest, og samtidig tænker over, sit forbrugsmønstre på de mest populære strømslugere, kan det gøre vinterens elregning mere spiselig.
“Mange tænker måske ikke over, at det kan gøre en stor forskel på elregningen, hvornår på dagen man bruger strømmen. Men med vintertarifferne er det ekstra vigtigt at flytte forbruget væk fra de dyreste timer, hvis man vil spare penge uden at gå på kompromis med hverdagen i vinterhalvåret,” siger Bo Halm Andersen.
Husk den sunde fornuft
Der er rig mulighed for at følge med i strømpriserne på diverse apps og hos elselskaberne, hvilket giver forbrugerne indsigt i, hvornår man kan spare penge.
Men man bør alligevel tænke sig om, inden man fyrer op for forbruget og sætter sine strømtunge apparater i gang enten om natten, eller mens man ikke er hjemme. Sådan lyder det fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
“Jeg har stor forståelse for, at man gerne vil effektivisere og bruge så få penge på strøm som muligt. Men samtidig anbefaler vi også, at man sikrer sig at man er hjemme, og vågen, når man fx bruger sin opvaskemaskine eller tørretumbler. Skulle uheldet være ude, og et vandrør sprænger eller en kortslutter, bør man være tæt på, så man kan handle, inden det er for sent.”
Kører man alligevel fx sin vakse- og opvaskemaskine om natten eller mens man ikke er hjemme, anbefaler Lene Rasmussen, at man har en bakke under maskinerne og har installeret en røgalarm.
Gode råd til at spare på strømmen i vintermånederne
Ifølge Bo Halm Andersen er der mange måder at spare på strømmen i vintertiden. Her får du 10 gode råd til at holde elregningen under kontrol.
1. Tjek elprisen hver dag – Hvis din elaftale følger timeprisen på strøm, kan du flytte forbruget til de billigste timer og dermed spare penge.
2. Planlæg madlavningen – Brug ovnen effektivt ved at lave flere retter samtidig, så du sparer energi og tid. Det er især praktisk i julen, hvor ovnen ofte kører på højtryk.
3. Udnyt eftervarmen – Sluk for ovnen eller gryderne lidt før tid og lad maden tilberede færdig på restvarmen.
4. Tør vasketøjet ude – Selv i koldt vejr kan tøj tørre udenfor, så du slipper for at bruge tørretumbleren og sparer på strømmen.
5. Lad elbilen op i god tid – Oplad elbilen i de billigere timer, så du undgår de højeste tariffer og samtidig sikrer, at bilen er klar til de lange ture.
6. Fyld maskinerne helt op og brug spareprogrammer – Vent med at starte vaskemaskinen eller opvaskemaskinen, til de er fyldte, og vælg økoprogrammer for at spare strøm og vand.
7. Køl maden ude – Hvis vejret er koldt, kan du lade varme retter køle af udenfor, inden de sættes i køleskab eller fryser, for at undgå unødigt energiforbrug.
8. Vælg kolde retter – En julefrokost med kolde retter som sild og salater kræver ingen opvarmning og er samtidig godt for elregningen.
9. Brug LED-lyskæder – LED-lyskæder bruger op til 80 % mindre strøm og kan sættes på en timer, så de kun lyser, når der er brug for det.
10. Sluk for standby-apparater – Sluk helt for elektronik som fjernsyn, spillekonsoller og opladere – standby-forbrug kan hurtigt løbe op og øge din elregning.
Om vintertariffer
Nettariffer – herunder vintertariffer – dækker, hvad det koster at transportere strømmen gennem elnettet og hjem til din stikkontakt. Beløbet går til det netselskab, der vedligeholder elnettet i dit område. Det elselskab, hvor du har din elaftale, opkræver typisk tarifferne på vegne af netselskabet og inkluderer dem på din elregning.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige og NRGi blandt 1.031 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.
|
Har du ændret/flyttet noget af dit strømforbrug i hjemmet eller overvejet at ændre/flytte noget af dit strømforbrug som følge af netselskabernes vintertarif som trådte i kraft 1. oktober?Med ændret/flyttet menes i denne sammenhæng om du/I er begyndt at anvende en større del af jeres strømforbrug i tidsrummet 00:00-06:00 (lavlast), fx vaske tøj, anvende opvaskemaskine, oplade bil mv. |
|
|
Ja, jeg har allerede ændret mit strømforbrug som følge af netselskabernes vintertarif |
22% |
|
Ja, jeg overvejer at ændre mit strømforbrug som følge af netselskabernes vintertarif |
11% |
|
Nej, jeg har ikke overvejet at ændre mit strømforbrug som følge af netselskabernes vintertarif |
31% |
|
Nej, jeg har allerede tidligere ændret mit strømforbrug og har derfor ikke behov for at ændre yderligere som følge af netselskabernes vintertarif |
22% |
|
Ved ikke |
14% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Julen frister: 6 ud af 10 ændrer disse vaner9.12.2025 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Julesæsonen er over os, og for mange danskere handler det om hygge, nærvær og fællesskab. Det betyder ofte lidt ekstra på tallerkenen, men det er vigtigt at genfinde balancen, lyder rådet.
November bød på rekordmange påkørsler af hjorte7.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
1534 gange endte bilister i sammenstød med hjorte i november, og det er det højeste antal påkørsler på en enkelt en måned de seneste syv år. Samtidig tegner året til at sætte en ærgerlig rekord for påkørsler. Det viser nye tal, som Dyrenes Beskyttelse har udleveret til Gjensidige.
Halvdelen af danskerne er pårørende til en syg - nyt tilbud skal gøre en forskel3.12.2025 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 50 procent af den danske befolkning er pårørende til en patient. Sådan konkluderer en ny rapport fra VIVE. Derfor lancerer Gjensidige et nyt tilbud, der skal støtte patienter og deres familier gennem sygdomsforløb.
Billig hjemtur kan ende galt: Hver femte unge har brugt pirattaxa2.12.2025 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
December er højsæson for julefrokoster, og danskerne valfarter til festlige begivenheder for at skåle og ønske god jul. Men når aftenen rinder ud, tyer hver femte unge til en pirattaxa fremfor en autoriseret taxa. Det viser en ny undersøgelse.
Nordisk røgalarmsdag: Op mod hver fjerde danske hjem mangler en røgalarm30.11.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom den er nem at installere og vedligeholde, så mangler hver fjerde danske lejlighed og etageejendom en røgalarm. For huse er det hver femte. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
