Skoleelever fra Helsinge vinder Skolernes Førstehjælpspris for indskolingen
1.C på Bjørnehøjskolen i Helsinge har klædt eleverne godt på til at kunne førstehjælp efter et undervisningsforløb i børnehøjde. Derfor vinder de nu Skolernes Førstehjælpspris.

Onsdag den 11. december ventede der eleverne i indskolingen på Bjørnehøjskolen en overraskelse. Deres fællessamling blev nemlig afbrudt af Røde Kors og GF Fonden, som kunne fortælle eleverne, at de er en af de tre skoler, der er blevet kåret som vinder af Skolernes Førstehjælpspris 2024.
Skolen vinder efter at have ladet sig inspirere af Røde Kors’ digitale, interaktive undervisningstilbud i førstehjælp, ’Alle kan hjælpe, til selv at lave undervisning i førstehjælp til et rollespil. Eleverne har valgt seks emner som næseblod, en forstuvet fod og hjemve, som de har lavet til konkrete scenarier.
-Eleverne har sat sig godt ind i et svært emne, de har gjort det relevant for netop deres hverdag og på rigtig fin måde vist at alle kan hjælpe uanset alder. Emnerne, eleverne lavede til rollespil, er nogle, de kan forholde sig til. Emnet Hjemve er jo fantastisk, og skaber en vigtig forståelse af, at førstehjælp også er psykisk førstehjælp, siger Louise Jühne Paulsen, beredskabschef i Røde Kors.
Med Skolernes Førstehjælpspris modtager Bjørnehøjskolen også en af de tre hovedpræmier på 10.000 kroner. Der bliver både kåret en vinder i folkeskolens indskoling, mellemtrin og udskoling.
Førstehjælp er en kernekompetence
Undervisningen i førstehjælp foregik i 1.c på Bjørnehøjskolen, som bagefter inviterede eleverne fra 0.c til at se scenarierne og prøve at give førstehjælp ud fra 1.c’s anvisninger. Ifølge Kamilla Almsøe Thomsen, der er lærer i 1.c, er det vigtigt at undervise i førstehjælp, og eleverne tog godt imod forløbet:
-Vores samfund har brug for førstehjælpere, og der findes talrige historier om, at børn også kan gøre en forskel. Som lærer har man en unik chance for at give sine elever kompetencer til og en tro på, at de naturligvis også kan yde førstehjælp. Jo tidligere vi taler med eleverne om det, desto mere handlingsorienterede bliver de, og desto mere kan vi bygge på, siger Kamilla Almsøe Thomsen.
Jørgen Kristoffersen, formand i GF Fonden, som arbejder med trafiksikkerhed og har rødder i GF Forsikring, er enig i, at førstehjælp er en kernekompetence. Sammen med Røde Kors har GF Fonden en ambition om, at alle danskere skal kunne førstehjælp. Også børn. Derfor har de udviklet et gratis undervisningsforløb i førstehjælp og uddeler Skolernes Førstehjælpspris.
- At lære børn førstehjælp udvikler deres ansvarlighed for andre og giver dem tryghed, når de pludselig står over for et menneske, der har akut brug for hjælp. Eksempelvis i trafikken. Modet til at handle styrker samtidig børnenes selvtillid og generelle forståelse for sikkerhed, fortæller Jørgen Kristoffersen.
Kontakter
Rikke LundvaldKommunkation og presseGF Fonden
Kommunikationsmedarbejder
Skolernes Førstehjælpspris har eksisteret siden 2022.
I 2024 er 51 skoler indstillet til prisen, som involverer 1564 elever og 68 klasser.
I vurderingen bliver der blandt andet lagt vægt på engagement, kreativitet, elevinddragelse og den værdi, aktiviteterne har skabt for eleverne og deres forståelse af førstehjælp
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Bryndum Skole modtager trafiklegat og får nye cykler til undervisningen28.11.2025 12:45:35 CET | Pressemeddelelse
Otte istandsatte cykler fra GF Fonden skal hjælpe Bryndum Skole med at komme på tur i undervisningen – også når en elev har glemt sin cykel.
Skolebørn får styrket lygtesansen20.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny kampagne fra Cyklistforbundet og GF Fonden, LYS PÅ, skal sikre, at skoleelever har styr på lygter og reflekser. Hver femte forælder mellem 30 og 39 år ved ikke, om deres børns cykellygter og reflekser er lovlige.
Skole tager sagen i egen hånd: Tilbyder nu selv transport til eleverne7.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever på FGU Østjylland kan nu komme hurtigere til undervisning på skolens nye elcykler. Tiltaget er støttet af GF Fondens Trafiklegat og skal styrke mobiliteten og trivslen blandt eleverne.
Nu skal flere børn lære at cykle3.10.2025 05:58:54 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/SAKSKØBING: I Guldborgsund Kommune har de et mål: Flere børn skal bestå 'Cyklistprøven'. Derfor har kommunen med støtte fra GF Fonden indkøbt en mobil cykelbane, som skal bidrage til skoleelevernes tryghed, frihed og selvtillid i trafikken.
Gymnasium hviler ikke på laurbærrene: Trafiklegat skal fastholde cykel-rekord23.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/ODENSE: Fredag 19. september overrakte GF Fonden sit Trafiklegat til Sct. Knuds Gymnasium. Fondsmidlerne har gjort det muligt at opstille cykel-pumpestationer. Indsatsen skal få endnu flere elever og ansatte til at vælge cyklen som transport til gymnasiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum