Fra den 15. december må du købe fyrværkeri – men du skal vente med at fyre det af
13.12.2024 10:30:36 CET | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Dette års fyrværkerisæson begynder den 15. december, når salget af fyrværkeri starter. Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at der fra i år af først må fyres af den 31. december.

Når forhandlerne åbner op for salget af fyrværkeri den 15. december, kan det for mange godt begynde at krible i fingrene for at få skudt nytåret i gang. Det er dog meget vigtigt at huske på, at det først er fra den 31. december og til og med den 1. januar, at der må skydes af som privatperson. Dette er ændret fra tidligere år, hvor det har været en længere periode, hvor man har måtte fyre fyrværkeri af.
- Det er vigtigt, man holder sig til den nye, indskrænkede affyringsperiode. Fyrværkeri er for mange mennesker og dyr ikke et glædespunkt, da de høje brag fx kan lede til panik og angst, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Køber du allerede krudt fra den 15. december, lyder anbefalinger derfor at opbevare dit fyrværkeri tørt og ikke for varmt, indtil det kan tages i brug den 31. december.
Nicoline Zederkof Jensen opfordrer også til, at man ikke glemmer sikkerheden til nytår. Både som antænder og tilskuer er det vigtigt, at man husker beskyttelsesbriller og de øvrige fyrværkeriråd, så man undgår fyrværkeriskader.
- Sidste år havde vi 192 registrerede tilfælde af fyrværkeriskader. Størstedelen af skaderne ramte børn og unge. Derfor er det meget vigtigt, at vi alle sammen husker at passe på hinanden, husker sikkerhedsbriller og husker at holde afstand. Ingen burde holde nytår på skadestuen og starte det nye år med livsvarige mén, tilføjer Nicoline Zederkof Jensen.
Fakta om fyrværkeri
- I Danmark er det lovligt at sælge og købe nytårsfyrværkeri fra den 15. december til og med den 31. december.
- For privatpersoner er det lovligt at fyre fyrværkeri af fra den 31. december til og med den 1. januar.
- Man skal være 18 år for at købe nytårsfyrværkeri og 15 år for at købe småt fyrværkeri i kategori F1, for eksempel knaldperler, stjernekastere og bordbomber.
- Tjek at fyrværkeriet er lovligt. Det skal have:
1) CE-mærke
2) Brugsanvisning på dansk
3) Advarsler og anbefaling til sikkerhedsafstande.
Nøgleord
Kontaktoplysninger
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Tlf.: 2238 4451
Mail: presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum