Ny pulje giver støtte til opsætning af solceller på etageejendomme
En ny pulje skal gøre det nemmere at opsætte solceller på tage i byerne, så tagarealer bruges til grøn energiproduktion. Puljen ventes at åbne i 2025.
Det skal nu blive nemmere at opsætte solcelleanlæg på etageejendomme i byerne. Aftalekredsen bag Klimaaftale om mere grøn strøm og varme 2022 og Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 har besluttet at målrette en pulje til vedvarende energi til opsætning af solceller i bymæssig bebyggelse.
"Boliger står for en meget betydelig del af energiforbruget. Det er oplagt at udnytte tagarealer, som ofte ellers ikke bruges til noget, til at producere grøn strøm til at dække noget af forbruget. Den nye pulje kan hjælpe til at få flere solceller op i byerne, hvor det ellers er svært at finde plads til dem," siger Stig Uffe Pedersen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Puljen indeholder i 2025-2030 ca. 8,6 millioner kroner årligt. Pengene vil kunne gå til både almene boligafdelinger, private lejeboliger, ejerlejligheder og andelslejligheder. Puljen ventes at åbne første gang i 2025, og Energistyrelsen vil gå i dialog med interessenter om den konkrete udformning af puljen.
Ved at opsætte solceller på tage kan tagarealer, der ofte ikke kan anvendes til andre formål, udnyttes til grøn energiproduktion. Puljen skal skabe opmærksomhed om mulighederne for sådanne solcelleprojekter på etageejendomme.
FAKTA
Ny pulje til solceller på etageejendomme
- Puljen forventes at åbne første gang i 2025. Den indeholder i gennemsnit 8,6 mio. kr. i hvert af årene 2025-2030. Puljen udmøntes i første omgang frem til 2030, hvorefter der tages stilling til videre udmøntning. Puljemidlerne tildeles gennem først til mølle-princippet.
- Puljen er målrettet etageejendomme, herunder almene boligafdelinger, private lejeboliger, samt etageejendomme bestående af ejerlejligheder og andelslejligheder. Etageejendomme kan søge støtte til at dække en del af omkostningerne til installation og indkøb af solcelleanlæg.
- I Klimaaftale om mere grøn strøm og varme 2022 og Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 blev aftaleparterne enige om at etablere en pulje til vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer. Det er denne pulje, som aftalepartierne nu er blevet enige om at målrette til solceller i bymæssig bebyggelse, konkret på etageejendomme.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Nye datoer: Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen åbner i februar med enklere regler20.12.2024 11:01:14 CET | Pressemeddelelse
Energirenoveringspuljen åbner den 19. februar, og som noget nyt kan der også søges tilskud til energirenovering af huse med energimærke D. Varmepumpepuljen åbner den 25. februar, og for begge puljer er reglerne for at søge om udbetaling af tilskud forenklet.
EUDP indkalder: Søg om støtte til fremtidens grønne løsninger19.12.2024 11:34:35 CET | Pressemeddelelse
Der er over 300 millioner kroner at hente til nye innovative energiprojekter. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) indkalder nemlig endnu engang ansøgere, der vil udvikle og demonstrere ny energiteknologi. Sidder I med en af fremtidens grønne løsninger, så søg senest den 3. marts 2025 kl. 12.00.
Energistyrelsen giver tilladelse til at etablere Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark17.12.2024 10:21:40 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen udsteder etableringstilladelse til Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark. Parken forventes at være i drift i 2029, hvorefter den vil kunne levere grøn strøm svarende til elforbruget i omkring 240.000 husstande.
13 projekter får tilsagn om tilskud til at øge viden om energifællesskaber16.12.2024 13:06:06 CET | Pressemeddelelse
Den 16. oktober 2024 udløb fristen for at søge om tilskud fra puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling. 13 projekter har fået tilsagn om knap 5,9 mio. kr. i tilskud til at øge viden om lokale energifællesskaber og til at informere om vedvarende energiløsninger.
EUDP tømmer kassen: 403 millioner kroner til ny energiteknologi16.12.2024 11:23:13 CET | Pressemeddelelse
Der var ansøgninger for over en milliard kroner. Nu har Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) givet hele 40 nye energiprojekter tilsagn om tilskud på i alt 403 millioner kroner. Et beløb, der vidner om en høj kvalitet af de mange innovative projektansøgninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum