3,66 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter i Region Sjælland og omkringliggende øer
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 14 projekter i bl.a. Odsherred og Lolland kommune samt på Askø.
Midlerne gives i støtte til projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i både landdistrikterne og på småøerne.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin:
”Det glæder mig at se landdistrikternes skabertrang og initiativrigdom. Vi har fået stor søgning til Landdistriktspuljen, og det viser, at vi har stærke lokalsamfund i hele landet. Lokalsamfund, der ser muligheder for at skabe udvikling og positiv forandring. Det er meget positivt og skaber grundlag for at understøtte den udvikling og fremdrift, vi har behov for i landdistrikterne.”
Forperson for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Nynne Larsby Friis:
”Igennem de seneste år har vi i Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen set en stigning i både antal og kvalitet i ansøgningerne til særligt forskningsprojekterne. Det er ikke overraskende, da mange af de store og vigtige samfundsdagsordner netop nu involverer landdistrikterne – bl.a. den grønne trepart, som får betydning for både natur og biodiversitet, arbejdspladser og bosætning i vores landdistrikter. Men også dagsordner som sundhed, trivsel, unge og uddannelse er under hastig forandring også uden for de store byer. Derfor har vi i udvalget, i forbindelse med denne runde, valgt at prioritere flere midler til forskningsprojekter, fordi det er vigtigt med aktuel forskning på disse områder.”
Landdistriktspuljen havde d. 18. september 2024 frist for ansøgninger om støtte til projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 128 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 65,4 mio. kr.
Eksempler på støttede projekter i Region Sjælland:
Projektholder: Jessica Grace Grant Jørgensen
Titel: Foreningen Fortællingernes tid – litteratur- og fortællefestival i Odsherred.
Projektet har søgt om støtte til foreningens videre arbejde med Litteratur- og fortællefestivalen "Ind i Mørket". Festivalen opstod i 2022 ud fra et ønske om at skabe en ambitiøs, ikke-kommerciel, nærværende og vedkommende litteratur- og fortællebegivenhed for både børn, unge og voksne i efterårsferien i Odsherred. Festivalens mål er at tiltrække både fastboende og landliggere til en fælles oplevelse af litteraturen, der kan skabe sammenhæng og fællesskab. Festivalen afholdes i Annebergparken i Nykøbing Sjælland, et område med stor kulturhistorisk betydning. Festivalen er primært arrangeret af frivillige i samarbejde med det lokale bibliotek, Anneberg Kulturpark, Odsherred STU, Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum og VisitOdsherred.
Tilsagnsbeløb: 120.000,00 kr.
Projektholder: Butiksforeningen Askø
Titel: Restaurering af butikslokale - Askø Andelskøbmand
Der søges til renovering af Askø Andelskøbmand: til at lægge nyt gulv, opdatere hylder så de lever op til levnedsmiddelkrav samt male indvendigt. Renoveringen igangsættes da butiksforeningen har fået foræret fryse og kølediske, samt reolsystem som kan energi- og driftsoptimere butikken. Andelskøbmanden er 100% frivilligt drevet. Købmanden er den eneste på Askø. Den nærmeste alternative indkøbsmulighed er i Maribo, hvortil transporten er lang og dyr og besværlig, særligt for de ældste på øen. Ligeledes har øen mange sommerhusgæster og turister.
Tilsagnsbeløb: 221.444,40 kr.
Projektholder: Foreningen Madens Folkemøde
Titel: Morgendagens Madhåndværkere
Morgendagens Madhåndværkere (MM) er en job- og uddannelsesfestival for børn, unge og deres forældre i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg Kommune. Her skal de unge inspireres til at vælge en uddannelse eller et job med mad i fokus - tjener, landmand, kok, bager, slagter, gartner, butikselev, ernæringsassistent, mejerist eller brygger. Morgendagens Madhåndværkere foregår sideløbende med Madens Folkemøde 15.-17. maj 2025 i Nykøbing Falster. Der er søgt om støtte til planlægning og afholdelse af festivalen.
Tilsagnsbeløb: 300.000,00 kr.
De støttede projekter kan ses her:
Interaktivt kort over rundens støttede projekter
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet et interaktiv kort, som viser de projekter, der er blevet prioriteret tilsagn i 2. runde. Kortet kan ses her.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 4171 7897 eller på landdistriktspulje@plst.dk.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.
Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
3,55 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter i Region Hovedstaden og på Bornholm12.12.2024 09:26:51 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos seks projekter på bl.a. Bornholm, og forskningsprojekter der skal skabe ny landdistriktsforskning.
3,42 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter i Region Midtjylland og omkringliggende øer12.12.2024 09:21:17 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 11 projekter i bl.a. Lemvig og Ikast-Brande kommune samt på Anholt.
6,12 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter i Region Syddanmark og omkringliggende øer12.12.2024 09:20:45 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i bl.a. Faaborg-Midtfyn og Esbjerg kommune samt på Mandø.
1,10 millioner fra Landdistriktspuljen på vej til projekter i Region Nordjylland og omkringliggende øer12.12.2024 09:19:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos tre projekter i bl.a. Læsø og Aalborg kommune.
Ny rekord for overnatninger fra udenlandske gæster i oktober måned11.12.2024 10:04:02 CET | Pressemeddelelse
Korrigeret: Det fremgik tidligere, at overnatningstallene for oktober måned var de bedste nogensinde. Det er korrigeret, så det fremgår, at det er de bedste overnatningstal for oktober for overnatninger fra udenlandske gæster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum