Heunicke står bag fælles ministeropfordring til EU-Kommissionen: Stop eksport af forbudte kemikalier
Miljøminister Magnus Heunicke har taget initiativ til et fælles brev til den nye EU-Kommission med en klar opfordring til at indføre et eksportforbud mod kemikalier, der allerede er forbudte i EU.
I dag er det tilladt for virksomheder i EU at eksportere en række farlige kemikalier, som er forbudt at anvende i EU, til lande uden for EU. Den eksport arbejder miljøminister Magnus Heunicke for bliver forbudt.
Miljøministeren rejste første gang problematikken over for EU-Kommissionen ved seneste miljørådsmøde i oktober, og nu har miljøministeren taget initiativ til at sende et fælles ministerbrev til den nye miljøkommissær i EU, Jessika Roswall.
Miljøministre fra Frankrig, Nederlandene, Østrig, Luxembourg, Sverige og Norge er medafsendere på brevet, hvor de understreger behovet for, at EU-Kommissionen arbejder for et EU-forbud mod eksport af kemikalier, der er forbudte i EU, til tredjelande.
”Med brevet opfordrer vi Kommissionen til at indføre et forbud mod eksport af de stoffer, som vi allerede har gjort forbudt i EU. Det er vigtigt, at vi tager ansvar i EU og viser, at vi ikke kun vil beskytte vores egne borgere, men også vil gå foran som et globalt forbillede, når det kommer til kemikalier. Eksperter fra FN’s Menneskerettighedsråd har udtalt, at eksport af kemikalier, der er forbudt i EU, er i strid med international menneskerettighedslov og oftest skader de mest sårbare. Det her er et spørgsmål om både moralsk og politisk ansvar,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Til det kommende miljørådsmøde den 17. december vil miljøministeren italesætte behovet for et eksportforbud samt en generel revision af kemikalieforordningen REACH.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Malena Chandrasekaran Pirasath, Miljø- og Ligestillingsministeriet, tlf. 21 72 53 93.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
54 mio. kr. til at undersøge, afværge og oprense jordforureninger ved vandområder20.12.2024 09:00:46 CET | Pressemeddelelse
Miljøfarlige stoffer truer danske søer, åer og kystvande flere steder i landet, og derfor foreslår miljøministeren at afsætte midler til at håndtere jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand.
Ny lov skal få virksomheder til at skære ned på emballagen og gøre den lettere at genanvende20.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er blandt de lande, der producerer mest affald. Det vil et bredt flertal i Folketinget lave om på med en ny lov, som skal få tusindvis af virksomheder til at bruge mindre og grønnere indpakning af deres produkter.
Ny risikokortlægning for oversvømmelser: 51 kommuner indgår i ny udpegning19.12.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af kommuner, med områder der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51. Det fremgår af en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som Kystdirektoratet offentliggør i dag.
Marine naturnationalparker: 11,3 mio. kroner til genopretning af havnatur i Lillebælt og Øresund18.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at styrke biodiversiteten i havet har miljøminister Magnus Heunicke sammen med alle Folketingets partier nu besluttet etablering og opskalering af fem stenrev ved Helnæs, Lyø, Køge Sønakke, Gl. Åbo og Østerstrand.
Efter Nordic Waste-sagen: Her er udvalget, der skal gennemgå miljøskadereglerne17.12.2024 16:48:12 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke har nu udpeget medlemmerne af miljøskadeudvalget, der skal gennemgå miljøskadereglerne og komme med forslag til ændring af reglerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum