Godkendte sprøjtegifte gør insekterne syge selv i små doser – og især i varmt vejr

Denne kronik er publiceret på The Conversation 28. oktober 2024

Af Dave Goulson, professor i biologi, University of Sussex, England.

De forskellige systemer, der verden over anvendes til at regulere godkendelsen af pesticider, er primitive og fejlbehæftede. Det har længe stået klart for forskerne, og de kalder det dybt bekymrende, da det er meningen, at lovgivningen skal beskytte mennesker og miljø mod giftstofferne.

EU's reguleringssystem for pesticider er uden tvivl det strengeste i verden, men alligevel har man gentagne gange godkendt brugen af pesticider, som efterfølgende har vist sig at være skadelige for mennesker eller dyreliv, hvilket så har ført til endelige forbud. Ofte tager det årtier for skaden at vise sig, før den bliver anerkendt

Historien om brugen af pesticider er fyldt med sådanne eksempler: DDT, parathion, paraquat, chlorpyrifos, neonikotinoider, chlorothalonil og mange flere. De fleste pesticider, der engang blev anset for at være sikre for mennesker og vilde dyr, som f.eks. bier, er siden blevet forbudt, fordi det ikke være sandt. Det burde fortælle os, at reguleringssystemet ikke fungerer.

Selv når pesticider ikke dræber, gør de fortræd

En ny undersøgelse giver endnu flere beviser. Forskning fra European Molecular Biology Laboratory viser, hvordan test af pesticider fokuserer udelukkende på antal døde dyr og ignorerer eventuelle vigtige "subletale" effekter.

Hvis en skabning som f.eks. en honningbi stadig er i live 48 timer efter eksponering for et pesticid, anses det for, at alt er i orden, og kemikaliet kan godkendes til brug. Bien er måske ikke i stand til at flyve eller navigere, eller dens immunsystem fungerer måske heller ikke længere, men det registreres ikke.

Bunker af fejl

Der er mange andre mangler ved Storbritanniens og EU's regulering af pesticiderne.
Lovpligtige forsøg bruges til at vurdere det aktive giftstof i et pesticid, men landmændene anvender produkter med masser af ekstra ingredienser, der kan forstærke deres giftvirkning. Mærkværdigvis nok bliver selve det produkt, landmændene bruger, ikke vurderet.

Forsøg til at fastslå, hvor dræbende nye pesticider er for dyrelivet, udføres ofte internt af de virksomheder, der søger om godkendelse. Denne forskning offentliggøres sjældent, da den betragtes som beskyttet af kommercielle hensyn.

De anvendte forsøg fokuserer på de kortsigtede (ofte blot 48 timer) virkninger af eksponering i sunde forsøgsdyr, såsom honningbier, rovbiller eller zebrafisk. Ude i virkeligheden kan eksponeringen fortsætte i uger, måneder eller år, og virkningerne kan ophobes og forstærke hinanden.

Cocktaileffekten overses

Forsøgene fokuserer også på at eksponerer forsøgsdyret for et enkelt pesticid, mens vilde dyr - og mennesker - udsættes for komplekse blandinger af pesticider, hvoraf nogle virker synergistisk (hvilket betyder, at den skade, de gør, er større end summen af virkningerne fra hvert enkelt kemikalie isoleret set). (Denne virkning er også kendt som cocktaileffekten, red.)

I den nye undersøgelse fra European Molecular Biology Laboratory anvendte forskerne larver af bananfluer (Drosophila melanogaster) som forsøgsdyr. Det gav forskerne et stort antal individer, som de kunne bruge til at undersøge de dødelige og subletale virkninger af 1.024 forskellige pesticider (næsten alle de kemikalier, der er til rådighed for landmænd verden over, og som primært omfatter insektgifte, svampemidler og ukrudtsmidler).

Forskerne udsatte disse larver for en række pesticider i koncentrationer, der spænder over, hvad insekter sandsynligvis vil blive udsat for i afgrøder på marken, og målte efterfølgende aspekter af deres adfærd, fysiologi, fitness og overlevelse over tid.

Pesticider mod ukrudt og svampe skader også insekter

Flere af undersøgelsens resultater fremhæver utilstrækkeligheder i godkendelsen af pesticider.

For det første dræber mange ikke-insekticider alligevel insekter. Landmænd undlader ofte at sprøjte med insekticider, når nyttige insekter som bier er aktive. I stedet sprøjter de sent om aftenen. Derimod bekymrer de sig normalt ikke om, hvornår de sprøjter med kemikalier, der er designet til at ramme ukrudt og svampe. Den nye undersøgelse tyder på, at det vil være mere sikkert at antage, at alle pesticider kan skade insekter.

For det andet dræbte mange ikke-insektmidler kun få eller slet ingen insekter i løbet af de første 16 timer i denne undersøgelse, men mange døde i de følgende ti dage. Det er klart, at hvis man kun vurderer de kortsigtede effekter, går man glip af den samlede virkning.

For det tredje påvirkede 57 pct. af de testede pesticider insektlarvernes adfærd, heriblandt 382 ikke-insekticider, hvilket viser, at subletale effekter er udbredte, også som resultat af midler mod ukrudt og svampe.

For det fjerde fandt forskerne, at pesticiders effekt på insekternes overlevelse ofte var meget værre ved høje temperaturer, hvilket der ikke tages højde for af noget reguleringssystem i verden.

Eksponering for en koncentration på mindre end en milliontedel af insektmidlet lindan dræbte f.eks. ingen insekter ved 25°C, men dræbte 79 pct. af dem ved 29°C. Dette er naturligvis relevant for klimaforandringerne og især i lyset af den stigende hyppighed af hedebølger. Vi bør måske ikke være overraskede over, at organismer har svært ved at klare sig, når de udsættes for flere kilder til stress på samme tid.

Der har været forsøg på at indføre strengere regler, som omfatter vurdering af pesticidernes subletale og kroniske virkninger. I 2013 offentliggjorde European Food Standards Agency (EFSA) en revideret protokol for sikkerhedstest af nye pesticiders virkning på bier sammen med en gruppe uafhængige forskere. 11 år senere er protokollen endnu ikke blevet vedtaget. Det skyldes hård modstand fra pesticidindustrien, som hævder, at den forbedrede protokol ville være dyrere at implementere.

Pesticider bidrager til biodiversitetskrisen

Vi befinder os midt i en biodiversitetskrise. En nylig undersøgelse anslår, at de vilde bestande af hvirveldyr er gået tilbage med 73 pct. siden 1970. Insekter overvåges mindre grundigt, men nylige undersøgelser anslår, at deres bestande også er faldet dramatisk og fortsætter med at falde med en gennemsnitlig hastighed på 1-2 pct. om året.

Der er masser af beviser for, at pesticider bidrager til disse tilbagegange, og at reguleringssystemet har svigtet os. Ian Boyd, chefforsker i det britiske Department for Environment, Food and Rural Affairs, skrev i 2017, at når pesticider har bestået en lang række tests i et laboratorie- eller markforsøg, antages de at være godartede, selv når de anvendes i industriel målestok. "Virkningerne af at dosere hele landskaber med kemikalier er stort set blevet ignoreret af reguleringssystemerne," sagde han.

På trods af denne indrømmelse fra en højtstående regeringsforsker forbliver systemet uændret i både Storbritannien og EU. Så længe det er tilfældet, vil bestandene af insekter fortsætte med at falde, og det vil få konsekvenser for os alle.