OK vinder udbud i Københavns Kommune - igen
14.1.2025 08:18:15 CET | OK | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har afsluttet et nyt udbud af ladestandere til elbiler. Her er energiselskabet OK for tredje gang blandt én af de vindende operatører, der skal styrke infrastrukturen i hovedstadsområdet

Der er en stigende interesse for elbiler blandt danskerne. I 2024 udgjorde elbiler hele 51,5 procent af bilsalget, og alt tyder på, at denne andel kommer til at vokse betydeligt i de næste år. Derfor er det afgørende, at ladeinfrastrukturen følger med udviklingen - også i hovedstadsområdet, hvor OK netop har vundet en række delaftaler i en ny udbudsrunde med 984 ladepunkter.
OK blev tildelt fire ud af 14 delaftaler i udbuddet, hvilket omfatter etablering af 248 ladepunkter til elbiler.
"Vi er rigtig glade for, at Københavns Kommune endnu engang har valgt at samarbejde med os. Det er en tillid, vi sætter stor pris på. Vi ser frem til at løfte opgaven og styrke lademulighederne i og omkring hovedstaden, så endnu flere bilister forhåbentlig får lyst til og mod på at vælge elbilen – og dermed tage del i den grønne omstilling," siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK's markedsdirektør for e-mobilitet.
Opførelsen af ladestanderne forventes at starte i tredje kvartal af 2025. Når projektet er afsluttet, vil OK's ladenetværk - alene i hovedstadsområdet - bestå af mere end 1000 ladepunkter.
I disse områder placeres OK-ladestanderne
- Guldbergskvarteret/Panum/Ravnsborggade, Nørrebro
- Ålholm, Valby
- Amagerbro Øst
- Gammelholm og Nyhavn, Indre by
- Lyngbyvej Øst/Klimakvarteret, Østerbro
- Gl. Sydhavn, Vesterbro
- Rosenvænget, Østerbro
- Svanemøllen Syd/Øst, Østerbro
- Gl. Valby, Valby
- Haraldsgade-kvarteret, Nørrebro
Fakta om udbuddet
- Aftalen er et resultat af et større udbud om offentligt tilgængelige ladestandere i Københavns Kommune. Ladestanderne er opdelt i 14 delaftaler. OK har vundet fire delaftaler, som omhandler 248 AC-ladepunkter. Clever og Norlys har ligeledes vundet fire delaftaler hver, og EDF Danmark og EV Infra har begge vundet en delaftale.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder

- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
Undgå dyr opladning på kør-selv-ferien i elbil25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store prisforskelle på opladning af elbilen, når du kører på ferie i Europa. Danske bilister skal derfor være opmærksomme, inden turen går sydpå denne sommer. Lidt planlægning kan gøre ferien en hel del billigere.
Hedebølge giver usædvanligt store udsving: Elprisen mere end femdobles i dag23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisforskellen mellem dagens billigste og dagens dyreste time er næsten 5 kr. pr. kWh. Det er meget sjældent, at elprisen svinger så meget inden for et døgn. Årsagen skal især findes i hedebølgen i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum