Niels Thygesens legat for økonomistuderende stiftes
13.12.2024 05:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
I anledning af professor Niels Thygesens 90-års fødselsdag har en gruppe bestående af Niels’ tidligere studerende og hans familie stiftet et legat for økonomistuderende på Københavns Universitet. Fondens formål er at støtte talentfulde danske økonomistuderende i forbindelse med studieophold på internationalt anerkendte universiteter.
Niels Thygesen er en af sin generations mest indflydelsesrige europæiske økonomer. Han var det eneste akademiske medlem af Delors-komitéen, hvis rapport fik afgørende indflydelse på udformningen af EU's monetære union. I en årrække var han formand for OECD’s Economic Development and Review Comittee, der er ansvarlig for OECDs rapporter om medlemslandenes økonomiske politik, og han har virket som rådgiver for Den Internationale Valutafond og flere nationale regeringer.
Fra 2016 til 2024 var Niels Thygesen den første formand for det Europæiske Finanspolitiske Råd, der rådgiver EU-Kommissionen og Europaparlamentet om tilrettelæggelsen af finanspolitikken i Europa. Derudover har han gennem årene ydet en lang række andre bidrag som analytiker og rådgiver vedrørende europæiske og internationale økonomiske forhold, ligesom han har været rådgiver for Danmarks Nationalbank.
"Niels Thygesen er bredt anerkendt som en af Europas førende økonomer. Men Niels fortjener lige så stor anerkendelse for den støtte og vejledning, han har givet til utallige unge økonomistuderende igennem årene. Vi har alle nydt godt af hans akademiske vejledning og hans hjælp med at blive optaget på og få finansieret studieophold i udlandet. Vi håber, at vi med denne fond kan hjælpe fremtidige økonomistuderende på vej i deres studier og karrierer", udtaler fondens stiftere.
Stifterne er Thomas Høgh, Jacob Baruel Poulsen, Claus Vinge Skrumsager, Torsten Sløk, Carsten Stendevad, Jens Søndergaard, Allan Thygesen og Jacob Thygesen.
Fondens startkapital er på 5 millioner kroner, og de første legater forventes givet i foråret 2026. Nærmere detaljer omkring ansøgningsfrist og kriterier vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2025, med ansøgningsfrist til efteråret 2025. Spørgsmål vedrørende ønske om at bidrage til fonden kan rettes til familien Thygesen eller andre af fondens stiftere.
”Det er vidunderlig fødselsdagsgave til Niels og de mange fremtidige politstuderende, der kommer til at udvide deres horisont og lære fra de bedste internationale universiteter takket være denne fond. Niels har et internationalt udsyn og indflydelse som få. På de politstuderendes og Økonomisk Instituts vegne er det en glæde at takke for denne gave”, udtaler Institutleder Henrik Hansen.
Instituttet er sammen med Nationaløkonomisk Forening vært for en forelæsning med efterfølgende diskussion den 13. januar 2025 i anledning af Niels’ 90-års fødselsdag den 13. december 2024.
Kontakter
Simon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 93 56 53 29sih@samf.ku.dkOm Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Unge fra mindre ressourcestærke hjem risikerer oftere at have en uopdaget spiseforstyrrelse9.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet viser, at spiseforstyrrelser ikke nødvendigvis er mest udbredt blandt familier med højt uddannelsesniveau – men at unge fra disse familier oftere bliver opdaget, udredt og behandlet.
Motion giver bedre hjerte-kar-sundhed end fedmemedicin efter vægttab8.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Personer med svær overvægt, der dyrker motion regelmæssigt, får sundere blodkar og lavere inflammation end personer, der kun får vægttabsmedicin, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Sprogbarrierer og kulturclash: Frustrationer hos ukrainske flygtninge over det danske sundhedsvæsen3.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere ukrainske flygtninge har søgt alternativ lægehjælp og modtaget medicin fra hjemlandet på trods af hurtig adgang til det danske sundhedsvæsen. Vi risikerer at frustrerede patienter falder igennem, påpeger forskere.
Researchers to teens: get to bed – it’s good for your blood sugar1.7.2026 09:15:38 CEST | Press release
If you’re 18, getting a bit more sleep could matter more than you think. New research from the University of Copenhagen and COPSAC shows that even in healthy young people, longer nights of sleep are linked to more stable blood sugar levels the next day. What’s more, the relationship appears to go both ways. The findings suggest that sleep may play an important role in our metabolism long before conditions such as diabetes develop.
Forskere til teenagere: I seng med jer – det gavner jeres blodsukker!1.7.2026 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du 18 år, kan ekstra søvn betyde mere, end du tror. Ny forskning fra Københavns Universitet og COPSAC viser, at selv hos raske unge hænger længere nattesøvn sammen med et mere stabilt blodsukker dagen efter – og resultaterne peger på, at sammenhængen går begge veje. Dermed tyder det på, at søvn kan spille en vigtig rolle for vores stofskifte, længe før sygdomme som diabetes opstår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum