Stevns virksomhed vinder pris for grøn førertrøje
11.12.2024 10:06:18 CET | DI Sydsjælland | Pressemeddelelse
Solvang Maskinfabrik A/S med 12 ansatte får DI Sydsjællands Initiativpris 2024 for deres markante indsats inden for grøn omstilling og bæredygtighed.

Virksomheden, som er leverandør til fødevare- og forarbejdningsindustrien, har siden generationsskiftet i 2018 arbejdet kontinuerligt med nye mål inden for grøn omstilling og indtager en central position i deres kunders værdikæder. Solvang Maskinfabrik A/S har demonstreret, at målrettet planlægning og strategisk arbejde med miljø- og energiledelse kan skabe betydelige resultater.
- Vi giver i år initiativprisen til en virksomhed, som er helt fremme i bussen, når det kommer til grøn omstilling. Solvang Maskinfabrik er blandt andet en del af klimaklar produktionsvirksomhed og er ISO-certificeret indenfor flere områder relaterende til grøn omstilling. Det betyder, at virksomheden som leverandør kan leve op til nogle af de højeste krav indenfor grøn omstilling stillet af kunderne, siger Klaus Rønholt, bestyrelsesleder for DI Sydsjælland
Virksomheden har indført produktivitetsfremmende tiltag, der har løftet produktiviteten, reduceret energiforbruget væsentligt og sænket sygefraværet. Dette gør dem til et forbillede for andre virksomheder.
- Vi er meget stolte over at modtage denne pris, som anerkender vores strategiske indsats inden for grøn omstilling. Det har krævet dedikation og hårdt arbejde, men vi er overbeviste om, at vores indsats ikke kun gavner miljøet, men også vores forretning og kunder, siger Jørgen Bille Larsen, direktør i Solvang Maskinfabrik A/S.
Virksomheden har en bestyrelse, hvor hvert medlem arbejder for virksomhedens fremtidige strategiske forventninger. Derudover er Solvang Maskinfabrik en engageret deltager i programmet Klimaklar Produktion og certificeret inden for ISO 9001 (kvalitetsledelse), ISO 14001 (miljøledelse) og siden oktober 2024 også ISO 50001 (energiledelse).
- Solvang Maskinfabrik A/S er et fremragende eksempel på en virksomhed, der ikke kun tænker i nye løsninger, men også formår at implementere dem effektivt. Deres engagement i bæredygtighed og innovation er en stor inspiration for andre virksomheder, siger Klaus Rønholt, bestyrelsesleder for DI Sydsjælland.
Initiativprisen blev overrakt til Solvang Maskinfabrik A/S på virksomhedens adresse Lejerstoftevej 3, 4660 Store Heddinge onsdag den 11. december, hvor Henning Urban Dam borgmester i Stevns Kommune og Klaus Rønholt bestyrelseslederen for DI Sydsjælland deltog i arrangementet.
Fakta om Solvang Maskinfabrik A/S
- Etableret i 1968 og generationsskiftet i 2018
- Virksomhedens bruttofortjeneste var i 2023 på 9,9 mio. kr. og årets resultat lød på 1,9 mio. kr.
- Leverandør til fødevare- og forarbejdningsindustrien
- ISO 9001, ISO 14001 og ISO 50001 certificeret, Klimaklar Produktionsvirksomhed samt UN Global Compact medlem
Fakta om Initiativpris 2024
Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de små og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds. Det er virksomheder som på en eller anden måde kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere. Det er bestyrelsen i den pågældende regionalforening, der udpeger den regionale modtager af InitiativPrisen. Og det er også bestyrelsen, der overrækker prisen.
Kriterierne for Initiativprisen er
- Virksomheden må ikke have over 100 ansatte, når prisen uddeles. Hvis virksomheden evt. er i koncernsamarbejde med andre virksomheder, må det samlede antal ansatte maksimalt være 300.
- Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst.
- Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen, bruttofortjenesten, årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.
- Virksomheden skal være fuldt medlem af DI eller være associeret.
Det særlige kriterie i 2024 er Innovation og nye løsninger
Virksomheden har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at gennemføre initiativer inden for ét eller flere af nedenstående områder:
- Kunstig intelligens/machine learning, som er taget i brug til f.eks. dataanalyse, produktudvikling, automatisering- eller optimering af processer.
- Bæredygtighed og ESG, hvor man er lykkedes med f.eks. optimering af ressourceanvendelsen eller udvikling af nye bæredygtige produkter og tjenester.
For yderligere oplysninger kontakt:
Presserådgiver Camilla Weigel, DI, telefon 2834 5366
Adm. direktør og ejer Jørgen Bille Larsen, Solvang Maskinfabrik A/S, telefon 2724 2080
Bestyrelsesleder Klaus Rønholt, DI Sydsjælland, telefon 4041 9759
Foreningskonsulent Lars Magnus Christensen, DI Sydsjælland, telefon 4127 2838
Følg pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Virksomhederne kvitterer for bedre byggesager i Vordingborg2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vordingborg Kommune går ti pladser frem i DI's Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Fremgangen er især drevet af en markant forbedring af den kommunale administration, mens uddannelse og arbejdskraft fortsat er kommunens største udfordring.
Stevns går tilbage: Længere byggesager og dårligere dialog trækker ned2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stevns Kommune falder fra nummer 51 til nummer 74 i DI's undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Især længere sagsbehandlingstid på byggesager og en svagere vurdering af dialogen mellem kommunen og erhvervslivet trækker ned.
Næstved holder fast i toppen – virksomhederne er mere tilfredse end nogensinde2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune bliver nummer 13 i DI’s undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Virksomhedernes tilfredshed er højere end nogensinde, mens infrastruktur og transport får pilen til at pege nedad.
Faxe styrtdykker i måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Faxe Kommune går fra en 32. plads sidste år til nummer 78 i DI’s måling af erhvervsvenlighed. Især infrastruktur, arbejdskraft og dialog med virksomhederne trækker ned.
Faxe blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Faxe Kommune fortsætter sin positive udvikling i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rykker 15 pladser frem til en samlet 32. plads og markerer sig dermed som en af de stærkeste kommuner på Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum