Stolthed i Næstved over mulig nationalpark i Smålandsfarvandet
Der er glæde og stolthed i Næstved Kommune over planerne om en mulig nationalpark i Smålandsfarvandet.

Forligskredsen bag Nationalpark-loven er blevet enige om at igangsætte en undersøgelse af mulighederne for at gøre et område på 175.000 hektar ved Smålandsfarvandet, mellem Sjælland, Lolland, Falster og Møn til en ny nationalpark. Bliver planerne til realitet, vil der være tale om Danmarks sjette nationalpark og den største af sin slags.
I Næstved Kommune modtager borgmesteren nyheden med glæde og stolthed.
- En nationalpark i Smålandsfarvandet er en anerkendelse af de store naturværdier, som vi og vores nabokommuner har næsten lige uden for døren, siger borgmester Carsten Rasmussen og fortsætter:
- I Næstved elsker vi at tage ud til Karrebæksminde og Enø for at nyde naturen, tage en badetur og hygge os med venner og gæster. En nationalpark vil åbne flere turisters øjne for vores unikke tilbud.
Næste skridt i processen er deciderede forundersøgelser. Resultatet skal forelægges forligskredsen. Borgmesteren ser frem til arbejdet:
- Vi vil gå meget konstruktivt ind i arbejdet med de relevante myndigheder og ser også planerne som en anerkendelse af det gode samarbejde mellem kommunerne omkring Smålandsfarvandet, siger Carsten Rasmussen og tilføjer:
- Nu skal der dialog i gang med lokale borgere, erhvervsliv og alle dem, der har interesse i det at være nationalpark. Det glæder jeg mig til.
Der er tale om en bred forligskreds bag nationalparkloven (S, V, M, LA, K, DF, SF og RV). Det er noget, der bemærkes i Næstved:
- Der er grund til at rose forligspartierne for det brede forlig. I Næstved arbejder vi også for brede forlig og er for eksempel lykkedes med at få alle partier med i de seneste 7 budgetforlig. Brede forlig er forudsætningen for fremgang for natur, turisme og oplevelser, slutter Carsten Rasmussen.
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25450943caras@naestved.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Midlertidig parkering skal løse parkeringsbehov i Næstved centrum10.12.2025 13:47:58 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Næstved Kommune har på sit ordinære møde 9. december truffet beslutning om 300 midlertidige parkeringspladser ved Rådmandshaven i Næstved. Baggrunden er det store byudviklingsprojekt om boliger, hotel og urban park på primært den nuværende offentlige parkeringsplads.
Millionbeløb til genopretning af Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord10.12.2025 08:21:18 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune modtager 4,4 mio. kr. i støtte fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond til et ambitiøst naturgenopretningsprojekt. Det skal genskabe de historiske mosaik-stenrev og styrke livet under vandet i Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord.
Nyt byråd i Næstved Kommune er nu officielt konstitueret9.12.2025 21:17:51 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for 2026-2029 er nu konstitueret med borgmester, udvalgsposter og en ny politisk organisering. Det skete på et møde i byrådssalen den 9. december. Den 1. januar tiltræder Kenneth Sørensen som borgmester ligesom det nye byråd indtræder.
Sprog forhindrer ikke fællesskab – det viste unge fra Danmark og Tyskland i Plön26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske og tyske elever og lærere fra femte klasse til gymnasieniveau mødtes i Slesvig-Holsten tidligere på efteråret for at udvikle idéer til fremtidige lejrskoler på tværs af landegrænsen. Seminaret viste tydeligt, at fællesskab kan vokse, selv når sproget mellem deltagerne ikke altid er det samme.
Børnekulturen er en gevinst for det gode børneliv24.11.2025 09:12:17 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at Næstved Kommunes børnekultur er mangfoldig og understøtter udviklingen af børns fantasi, dannelse og fællesskabsfølelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum