Hedensted Kommune åbner op for borgerforslag
23.12.2024 06:30:00 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Med 200 underskrifter i ryggen kan alle over 15 år med bopæl i Hedensted kommune få deres forslag behandlet i kommunalbestyrelsen.

Har du en god idé til noget, som kommunalbestyrelsen bør behandle? Så har du fra det nye år endnu en mulighed for at blive hørt.
Fra starten af det nye år åbner Hedensted Kommune op for borgerforslag til kommunalbestyrelsen. Her kan alle borgere over 15 år og med bopæl i Hedensted Kommune komme med forslag til initiativer, projekter eller andre ting, som kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om.
Får forslaget 200 stemmer fra andre borgere i kommunen inden for seks måneder skal forslaget behandles i kommunalbestyrelsen.
Udvider borgernes værktøjskasse
Der er allerede flere muligheder for de borgere, der gerne vil i kontakt med kommunalbestyrelsens medlemmer med henblik på politisk indflydelse.
Man kan således både kontakte det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem og indsende spørgsmål til kommunalbestyrelsens spørgetid.
Men nu får borgerne en måde, hvor de kan få optaget forslag på kommunalbestyrelsens dagsorden.
Det var en samlet kommunalbestyrelse, der tidligere i år vedtog at indføre en forsøgsordning med borgerforslag for en periode på to år.
Lav grænse giver brede muligheder
Borgerforslag kan både omhandle generelle forhold i kommunen eller tage udgangspunkt i lokale ønsker i et af kommunens lokalsamfund.
Det har været vigtigt for kommunalbestyrelsen, at borgerforslag ikke kun er noget, der vil blive brugt i de større lokalsamfund. Derfor er grænsen på antal stemmer, der giver adgang til kommunalbestyrelsens dagsorden sat til 200. Det svarer til cirka 0,4 procent af borgerne i kommunen.
Med den grænse sikrer kommunalbestyrelsen, at der også er mulighed for de mindre lokalsamfund for at få et forslag på kommunalbestyrelsesmødet.
FAKTA:
Der er enkelte regler for, hvilke forslag der kan blive stillet, hvem der stiller forslagene og hvem der kan stemme på dem.
Der gælder følgende:
- Forslagsstilleren skal være fyldt 15 år og have bopæl i kommunen
- Forslaget skal omhandle noget, som Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om og må ikke være i modstrid med dansk lovgivning
- Det må ikke være et forslag, som Kommunalbestyrelsen allerede har behandlet som borgerforslag og truffet beslutning om i samme byrådsperiode
- Det må ikke tidligere have været stillet som borgerforslag i samme byrådsperiode
- Forslaget må ikke være injurierende eller indeholde fortrolige eller personfølsomme oplysninger
- Forslaget må ikke omhandle enkeltpersoner
- Forslaget kan kun modtage stemmer fra personer over 15 år med bopæl i kommunen
Muligheden for borgerforslag er indført som en forsøgsordning i en periode på to år. Derefter skal ordningen evalueres.
Forslag indsendes via kommunens hjemmeside med anvendelse af MitID, ligesom afstemning også foregår med MitID. Det sikrer, at kun kommunens borgere kan stemme, og at man kun kan stemme én gang for hvert forslag.
Får et forslag de nødvendige 200 stemmer indenfor seks måneder, garanterer det en behandling af forslaget i kommunalbestyrelsen. Det garanterer ikke, at forslaget bliver vedtaget.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Frost KyvsgaardKommunikationskonsulent, Hedensted Kommune
Tlf:42 95 60 85jeppe.kyvsgaard@hedensted.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
”Kunstigt” bakkelandskab skal bane vejen for ny bydel i Tørring29.1.2026 08:28:51 CET | Pressemeddelelse
Et areal på over 100.000 m2 nordvest for Tørring by skal - ved hjælp af ren overskudsjord - omdannes til et nyt, rekreativt bakkelandskab. Derfor udbyder Hedensted Kommune nu et bæredygtigt jordprojekt, som udover den rekreative værdi, også skal sikre, at de nye bakker fungerer som en naturlig støjvold ud mod Viborg Hovedvej. Mellem det nye bakkelandskab og Tørring by skal en ny bydel vokse frem.
Nemmere adgang til støtte skal styrke fællesskaber i hele Hedensted Kommune29.1.2026 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
Forenklede puljer og nyt udvalg skal give foreninger bedre muligheder for at realisere lokale idéer.
Rekordmange var med til Hedensted Kommunes nytårskur 20268.1.2026 19:13:44 CET | Pressemeddelelse
Arrangementet samlede omkring 600 ledere og satte fokus på samarbejde, bæredygtighed og lokal udvikling. Dermed var nytårskuren den mest velbesøgte nogensinde.
Hedensted Kommune godkender omlægningsplan for klima og natur18.12.2025 10:59:46 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommunes kommunalbestyrelse har i går principgodkendt kommunens såkaldte omlægningsplan, der er blevet udarbejdet som led i Grøn Trepart-aftalen. Planen omfatter arealer på næsten 5000 hektar og belyser hvor i kommunen, der kan skabes nye naturprojekter, udtages lavbundsjorde og hvor kvælstofudledningen kan blive reduceret. Og det på en måde, hvor landbruget fortsat er stærkt og samtidigt mere bæredygtig. Planen kan nu ses som dynamisk kort på kommunens hjemmeside.
Den originale Julebus fra Hedensted fejrer 10 års jubilæum - og henter også unge hjem til jul i år8.12.2025 08:27:06 CET | Pressemeddelelse
Siden 2015 har Hedenstedernes Julebus fragtet unge fra Hedensted, som er flyttet til de større byer, hjem til jul. På den måde er tilbuddet med til at sikre hyggelig hjemtransport, god julestemning, mens de unge bliver mindet om, at kontakten til hjemstavnen med den trygge opvækst er værd at bevare.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum