Ny formand for tandlægerne i Region Midtjylland
Christina Dam-Tholstrup er ny på formandsposten i Midtjysk Tandlægeforening.

Christina Dam-Tholstrup, tandlæge og medejer af tandklinikken Tandlægerne Torvet 9 i Silkeborg, er blevet valgt til ny formand for Midtjysk Tandlægeforening.
Hun vil blandt andet arbejde for, at tandlægerne i regionen tilbydes relevant efteruddannelse:
- Noget af det vigtigste for tandlæger er, at man holder sig ajour med den nyeste viden om tandsygdomme og behandlinger. Derfor vil jeg bl.a. arbejde for, at vi fortsat får udbudt relevant efteruddannelse og medlemsmøder til tandlægerne i Region Midtjylland. Vi skal målrette vores indsats i forhold til, hvad vores medlemmer i regionen ønsker, siger Christina Dam-Tholstrup.
Bred erfaring med fagpolitik
Christina Dam-Tholstrup er kandidat fra Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet fra år 2000. Efter ansættelser i Ikast Kommunale Tandpleje samt på klinikker i Silkeborg og Hinnerup blev hun i 2012 kompagnon på sin nuværende klinik, som hun ejer sammen med Birgitte Mølkjær. Desuden har Christina Dam-Tholstrup undervist i protetik på Tandlægeskolen i Aarhus.
Den aktive indsats i Tandlægeforeningens regi indledte Christina Dam-Tholstrup allerede i 2003 med en post i bestyrelsen for den daværende Kreds 5, Østjysk Tandlægeforening. Siden 2020 har hun været bestyrelsesmedlem i Midtjysk Tandlægeforening. Derudover har Christina Dam-Tholstrup bl.a. været medlem af Tandlægeforeningens Efteruddannelsesudvalg.
Som ny formand vil hun i særlig grad prioritere at lytte til tandlægerne i Region Midtjylland.
- Jeg har jo erfaring både som ansat tandlæge og som klinikejer, så jeg vil kunne lytte til alle. Tandlægerne skal føle sig set og hørt, og jeg vil gerne gøre foreningen til en mere nærværende forening, hvor vi har en god og saglig indbyrdes kommunikation. Heldigvis har vi en virkelig god og arbejdsom bestyrelse, og da vi også er godt repræsenteret i de centrale udvalg i Tandlægeforeningen, er jeg sikker på, at vi nok skal få iværksat nogle gode tiltag for både tandlæger og tandlægestuderende, siger Christina Dam-Tholstrup.
Aktivt fritidsliv
Christina Dam-Tholstrup bor i Ry, er gift og har to voksne sønner på 24 og 21 år. Hun lægger vægt på, at der er plads til både familie, motion og friluftsliv ved siden af tandlægearbejdet, og hun holder sig i form med kajakroning, cykling, løb og styrketræning.
Den nyvalgte formand er født i Aalborg og opvokset i en tandlægefamilie, hvor begge hendes forældre var fagpolitiske aktive i Tandlægeforeningen. Fagpolitik har derfor altid været en del af Christina Dam-Tholstrups hverdag.
Posten som formand for Midtjysk Tandlægeforening indtager Christina Dam-Tholstrup efter David Mørck fra Aarhus.
For yderligere information:
Charlotte Holst, kommunikationskonsulent, Tandlægeforeningen, tlf. 26 82 18 24, mail chh@tdl.dk.
Kontakter
Charlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkKim AndreasenKommunikationskonsulent
Tlf:33 48 77 82kia@tdl.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Tandkonto bør følges op med hjælp til de syge17.12.2025 06:18:23 CET | Pressemeddelelse
Den nye aftale om voksentandplejen er uambitiøs. Det er især problematisk, at den flytter penge fra syge til raske patienter, mener Tandlægeforeningen.
Rapport: Lavtlønnede får ikke dækket behov for tandpleje11.12.2025 07:21:51 CET | Pressemeddelelse
Lavtlønnede går kun til tandlæge halvt så mange gange som de højtlønnede, viser en ny rapport fra Kraka Economics. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, der ikke bliver behandlet.
Tandlæger: Tandkonto kan være en god ide, hvis den skrues rigtigt sammen7.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at give alle voksne danskere en tandkonto kan være et godt redskab til at få flere til at gå til tandlægen. Men det er vigtigt, at danskere med tandsygdom også fortsat kan få tilskud til behandling, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger advarer: Danskernes tandsundhed skal ikke overlades til kapitalfonde11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport foreslår, at regeringen lemper kravene om, at tandklinikker skal ejes af tandlæger. Det vil åbne en ladeport for kapitalfonde og andre, der er mere optaget af profit end patienternes behov og sikkerhed, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlægestuderende fra Sønderborg får skolarstipendium til forskning i mundsygdom10.11.2025 14:32:22 CET | Pressemeddelelse
Abas Jafari fra Aarhus Universitet har modtaget 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen til at forske i en mundsygdom, der især rammer kvinder i overgangsalderen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum