Nostalgisk hygge i julen: Se film fra lokalområdet i gamle dage
Nu kan man opleve lokalhistorie i levende billeder, når Det Danske Filminstituts ’ErindringsBio’ præsenterer otte nye filmpakker med filmklip fra hele landet. Det er gratis online og oplagt til en hyggestund i julen og en snak om gamle dage.
Silderøgning på Bornholm, campingtur på Samsø, frokost i det grønne ved Skagen, cykeltur på Lolland og ringridning i Sønderborg. Disse og mange flere lokalhistoriske filmklip kan man opleve i otte nye filmpakker i Det Danske Filminstituts ErindringsBio.
Genkendelige steder kan nemlig vække minder, og filmpakkerne er som udgangspunkt målrettet mennesker med demens og deres pårørende og plejepersonale. Filmene kan bruges til at bringe erindringer frem og sætte gang i samtaler.
Men alle med lokalhistorisk interesse er meget velkomne til se film på erindringsbio.dk – og udforske Filminstituttets mange andre lokalhistoriske film, man kan finde via et interaktivt landkort på streamingsitet Danmark på film. Filmene er frit tilgængelige og kan ses på computer, tablet og smartphone.
Se filmene i ErindringsBios otte filmpakker:
• Nordjylland
• Midtjylland
• Syd- og Sønderjylland
• Fyn
• Sydhavsøerne
• Sjælland
• København og forstæderne
• Bornholm
Fakta om ErindringsBio
Film, lyd og billeder kan vække minder – og det samme gælder steder, man har været, særligt fra barn- og ungdommen. Det er udgangspunktet for ErindringsBio, der er et non-kommercielt filmtilbud til mennesker med demens, deres pårørende, plejepersonale og frivillige. ErindringsBio rummer korte dokumentariske film fra 1940’erne til 1980’erne om vedkommende emner og med velkendte medvirkende som Dirch Passer, Gunnar Nu Hansen og Bodil Udsen. Fortiden bliver vækket til live i film om hverdagen i byen og på landet i gamle dage, skoletiden, sportsbegivenheder, de kongelige og meget mere.
ErindringsBios nye otte filmpakker med film om forskellige landsdele i Danmark fokuserer på genkendelige steder, centrale byer og lokale erhverv og skikke, der er karakteristiske for lokalområderne.
Til filmene er der udarbejdet spørgeguides, der inspirerer til samtaler om det levede liv.
Det er også muligt at se ErindringsBio i en række biografer landet over. Læs mere her
ErindringsBio er udviklet af Det Danske Filminstitut og flere samarbejdspartnere inden for demensområdet og er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 2,45 mio. kr. samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond med 500.000 kr.
Nøgleord
Kontakter
Christine Bøge LejreProjektleder – FormidlingFilmformidling
Tlf:3374 3457christinebl@dfi.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
’Pigen med nålen’ Oscar-nomineret23.1.2025 14:53:12 CET | Pressemeddelelse
Magnus von Horns ’Pigen med nålen’ er nomineret til en Oscar i kategorien Best International Feature Film.
Stor fejring af dansk stumfilm8.1.2025 10:33:36 CET | Pressemeddelelse
Filminstituttet er nået i mål med Danmarks største filmhistoriske formidlingsprojekt: Nu kan hele den danske stumfilmarv ses gratis online. Det bliver fejret den 22.-26. januar under København Stumfilmfestival, der byder på stumfilm med levende musik i Cinemateket.
Bestyrelsesleder for Filminstituttet trækker sig for at give projektet arbejdsro19.12.2024 10:54:59 CET | Pressemeddelelse
Jeg vælger nu at trække mig som bestyrelsesleder for Filminstituttet. Det sker på baggrund af den kritik, der har været i forbindelse med opførelsen af Filmtaget, der åbnede den 15 august 2024.
Invitation til FILM PÅ VEJ / Forår og sommer 202518.12.2024 14:49:34 CET | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 4. februar i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm bliver præsenteret.
’Hjem kære hjem’ udtaget til Berlinalen17.12.2024 13:55:48 CET | Pressemeddelelse
Frelle Petersens fjerde spillefilm får verdenspremiere i Panorama-sektionen på den anerkendte Berlin International Film Festival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum