Sig ’ja’ hos Autopoul eller i Operaparken: Københavns Kommune klar til at vie borgere på 13 særlige lokationer i byen
11.12.2024 14:28:24 CET | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
Drømmer du og din partner om at blive viet i byens nye grønne oase i Operaparken, på en skonnert i Københavns Havn eller måske hos Autopoul i Nordvest? Så er muligheden der i 2025, hvor Københavns Kommune arrangerer vielser på en række helt unikke lokationer i byen til ”Vie i det fri”.

Lige meget om du er til hvidt marmor på Glyptoteket eller hvide plastikstole i Nordvest, så har du mulighed for at gøre en uforglemmelig dag endnu mere speciel. I 2025 er Københavns Kommunes Vielseskontor endnu engang klar med konceptet ”Vie i det fri”, der sætter rammerne for en række borgerlige vielser på nogle af byens mest unikke lokationer.
Næste års ”Vie i det fri”-program byder blandt andet både på en række populære gengangere fra tidligere år, så det igen er muligt at sige ’ja’ til hinanden på Det Kongelige Teaters gamle scene eller på den over 100 år gamle skonnert Halmø.
Samtidig er der tilføjet nye lokationer, så det næste år også er muligt at blive viet i de grønne og idylliske omgivelser i Operaparken eller i mere rå og urbane rammer hos Autopoul på Hejrevej.
”Vi forsøger altid at finde nye, spændende lokationer på tværs af byen, så alle københavnere har mulighed for at blive viet på en måde, der passer dem. Vi er glade for endnu engang at kunne tilbyde nogle helt unikke steder til vielserne, som kan være med til at gøre den særlige dag endnu mere speciel”, siger Anette Lund Hansen, der er ansvarlig for vielseskontoret i Københavns Kommune som centerchef for myndighed og internationalisering.
Det koster mellem 1.250 og 4.000 kr. at blive viet i det fri, afhængigt af lokation og indhold i vielsen, og det kræver bekræftet tilmelding på forhånd.
Her kan du blive viet:
- Det Kongelige Teater – Gamle scene, 8. marts
- Operaparken, 7. juni
- Autopoul, 13. juni
- Amager Strand Park, 21. juni
- Karens Minde, 27. juni
- Skonnerten Halmø, 4. juli
- Skonnerten Halmø, 11. juli
- Admiral Gjeddes Gaard, 12. juli
- Kongens Have, 18. juli
- Det Kongelige Biblioteks Have 2. august
- Arbejdermuseet, 9. august
- Den Kongelige Opera, 23. august
- Det Kongelige Biblioteks Have, 29. august
- Kongens Have, 5. september
- Den Kongelige Opera
- Det Kongelige Teater – Gamle scene, 4. oktober
- Glyptoteket, 15. november
- Tivoli, 5. december
… Og flere spændende lokationer er på vej.
Fakta om ”Vie i det fri”
- ’Vie i det fri’ er Københavns Kommunes vielsestilbud, hvor par kan blive viet på særlige steder i byen ved en række på forhånd fastsatte vielsesarrangementer i løbet af året.
- I 2025 afholdes der i alt 18 events på 13 forskellige lokationer.
- ’Vie i det fri’ har eksisteret siden 2012.
- I 2024 blev 471 par viet i det fri.
- Udover ’Vie i det fri’ tilbyder Københavns Kommune også, at par kan booke en privat giftefoged til præcis det sted, dato og tidspunkt, de ønsker. Det koster fra 3.800 kroner at booke en giftefoged. Prisen afhænger af transportomkostninger og andre omstændigheder.
Se programmet og læs mere på www.idocph.kk.dk/vielse-i-det-fri
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Billeder

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Overblik over kommunale øvelokaler og atelierer skal styrke udviklingen af Københavns udøvende kunstnere og det øvrige kulturliv17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny kortlægning giver et samlet overblik over en række faciliteter i København, der understøtter det kunstneriske landskab inden for musik, visuel kunst og scenekunst.
Vil du hjælpe københavnerne trygt gennem valgdagen?10.3.2026 08:55:49 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune søger valgtilforordnede og aftentællere, der skal sikre, at valghandlingen ved folketingsvalget sker både sikkert og smidigt. Tilmeldingen er nu åben.
Nu kan du brevstemme 13 steder i København3.3.2026 15:21:53 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er skudt i gang, og frem til den 20. marts 2026 kan du brevstemme. Københavns Kommune har åbnet et nyt brevstemmested, så man nu kan stemme 13 steder i byen.
Nyt bogsorteringsanlæg skal følge med københavnernes læselyst27.2.2026 12:20:03 CET | Pressemeddelelse
Københavnernes læselyst vokser, og det ses i det fortsat stigende bogudlån på bibliotekerne. For at kunne følge med behovet har Københavns Biblioteker nu udskiftet deres bogsorteringsanlæg, så københavnerne kan få deres bøger hurtigere.
Vanvittig videnskab indtager byens børnebiblioteker26.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Slanger, stjerneskud og seje videnskabshistorier rykker ind på Københavns 21 børnebiblioteker, når børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger" inviterer børn og voksne med på opdagelsesrejse i faglitteraturens forunderlige verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum