Nu er der igen lemurer i Knuthenborg
En lemurflok er netop flyttet ind i Knuthenborg Safaripark, så gæster igen kan se frem til at opleve den ikoniske primat, når parken åbner den 29. marts 2025.
I Abeskoven kan du både tage en tur i abebussen hos bavianerne, se flere forskellige abearter, og fra den kommende sæson er det igen muligt at opleve lemurer. Det sker, efter safariparken i februar desværre måtte sige farvel til lemurflokken, da den blev ramt af alvorlig sygdom.
”Vi er enormt glade for, at vi igen har lemurer fra den kommende sæson og kan give vores mange gæster en helt unik oplevelse, når de springer rundt i anlægget. Vi ved, at vores gæster har savnet dem lige så meget som vi selv har,” siger Jane Trolle, chef for dyrepasserne.
I første omgang er det en gruppe kattalemurer, som er kendetegnet ved deres grå pels, strittende ører og lange sort-hvid-stribede haler, der er flyttet ind i anlægget. Kattalemurer bliver omkring en halv meter høje og vejer cirka 2,5 kilo.
”Kattalemuren findes kun i den vilde natur på Madagaskar og er truet af udryddelse. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi i Knuthenborg og andre zoologiske haver samarbejder tæt i det europæiske avlssamarbejde for at sikre deres fremtid, og vi er bare så glade for at have dem tilbage,” forklarer Jane Trolle.
Flere lemurarter på vej
Safariparken forventer, at flere andre lemurarter løbende flytter ind hos kattalemurerne.
”Vi arbejder hårdt på, at vi også kan byde velkommen til andre lemurarter, da det giver en god variation i anlægget, der altid har været et must see for vores gæster på deres besøg her,” siger Jane Trolle.
Derudover er der også andre dyre- og legenyheder på vej, som safariparken vil løfte sløret for i løbet af vinteren.
Faktaboks: Lemurer i Knuthenborg Safaripark
- En gruppe kattalemurer er netop flyttet ind i Knuthenborg Safaripark.
- Det er allerede muligt at opleve dem fra sæsonåbningen den 29. marts 2025.
- Det forventes, at flere lemurarter løbende vil flytte ind i anlægget.
Nøgleord
Kontakter
Jane TrolleChef for dyrepasserne
Tlf:20467796jt@knuthenborg.dkKnuthenborg Presse
press@knuthenborg.dkBilleder
Links
Knuthenborg Safaripark
Følg pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari
Stort nyt skridt mod større løveflok i Knuthenborg17.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Løveflokken i Knuthenborg udvides markant med en hanløve og to hunløver. Det er første skridt mod, at bestanden øges via naturlig avl.
Lokal samler finder mammuttand fra istiden på Lolland-Falster12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er over 10.000 år siden der levede mammutter i Danmark, og det er derfor yderst sjældent, at man finder rester af mammutter på Lolland-Falster.
Over 1 milliard visninger verdenen rundt af Evolutionsmuseet på Lolland skaber øget fokus på internationale gæster20.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden lanceringen af Evolutionsmuseet på den internationale scene i juni 2023 har museet tiltrukket sig stor opmærksomhed i udlandet og opnået mere end 1 milliard visninger på TV-stationer og online verdenen over. Den store verdensomspændende opmærksomhed har betydet flere internationale gæster til Lolland over sommeren.
Den ukrainske hanløve Akeru indtager Knuthenborg20.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hanløven Akeru er netop blevet lukket ud i en del af Europas største tigeranlæg. Han stortrives og går allerede rundt og snuser til træer, græs og duftene af hunløverne, som tidligere har gået i anlægget.
Verdens mest værdifulde dinosaurart på vej til Evolutionsmuseet18.7.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens verden har fulgt med i Sotheby's salg af 'Apex', det mest komplette Stegosaurus-skelet, der igår blev solgt for næsten 300 mio. kr., er Evolutionsmuseet i gang med at udgrave og istandsætte en anden mindst ligeså ekstremt velbevaret stegosaurart til museets udstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum