4 ud af 10 danskere accepterer butikstyveri
10.12.2024 08:00:00 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at næsten fire ud af ti danskere ikke fuldt ud afviser butikstyveri, og hele 10 procent mener, at butikstyveri i visse tilfælde kan forsvares.

Antallet af butikstyverier i Danmark fortsætter med at stige markant. Prognoser for 2024 peger på, at der vil blive anmeldt næsten 28.000 butikstyverier, hvilket er en stigning på ca. 13 procent sammenlignet med det hidtidige rekordår, som var 2023. Inden for de sidste to år er butikstyverierne steget med over 60%. Den stigende kriminalitet afspejler sig også i danskernes holdninger.
Der er desværre sket et gevaldigt skred i moralen. Ifølge en undersøgelse fra Trygfonden tidligere i år beskrives udviklingen som et ”skred i lovmoralen”. DSK’s egne tal bekræfter desværre udviklingen. Tallene viser, at butikstyveri accepteres i højere grad end andre former for tyveri, hvilket kan være en del af forklaringen på de stigende antal anmeldelser.
”Vi står over for en udfordring, der ikke kun handler om butikstyveri som sådan, men også om en bredere accept af butikstyveri og hæleri i samfundet. Der er desværre sket et markant skred i forhold til, at denne form for kriminalitet kan tolereres, i højere grad end tidligere,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i DSK.
”DSK gennemførte i slutningen af oktober undersøgelse med fokus på at kortlægge danskernes syn på butikstyverier og hæleri. Undersøgelsen viste, at hele 39 pct. af danskerne – altså næsten fire ud af ti – ikke er fuldkommen afvisende over for butikstyveri og det er jo helt galt og den holdning rammer i høj grad vores købmænd, som økonomisk må bære byrden,” siger Jannick Nytoft.
Læse hele analysen "Danskerne ser blidt på butikstyverier" der er vedhæftet.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkNiels Tønning RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:+45 22 14 80 40ntr@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Ingen aprilsnar: Svenskerne sænker momsen på fødevarer og udstiller behovet for at gøre det samme i Danmark1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne betaler nogle af Europas højeste fødevarepriser, og det skyldes ikke mindst den danske fødevaremoms, der er Europas højeste. I Sverige er momsen i forvejen lav, og nu sænkes den til kun 6 procent mod 25 procent i Danmark. Det skaber en uholdbar situation for den danske dagligvarehandel, lyder det fra De Samvirkende Købmænd (DSK).
6 ud af 10 vælgere: Fødevarepriser kan få betydning for deres kryds20.3.2026 07:00:07 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Norstat for De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at 56 procent af danskerne siger, at udviklingen i fødevarepriserne har betydning for, hvordan de vil stemme ved det kommende folketingsvalg. Derfor er fødevarepriserne er rykket ind i valgkampen.
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum