Nye millioner skal sende dansk droneindustri tættere på fronten
For at styrke samarbejdet mellem danske og ukrainske dronevirksomheder afsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu 17 mio. kr. til ny droneindsats.
Samarbejde og målrettet støtte er afgørende for, at ukrainerne kan forsvare sig og fortsætte genopbygningen af landet. Her spiller dansk erhvervsliv en vigtig rolle og de danske virksomheder er allerede talstærkt til stede i det krigsramte land.
Særligt når det kommer til forsvarsindustri har danske virksomheder et stort potentiale. Derfor afsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu 17 mio. kr. til en ny droneindsats, der består af en ny international accelerator for droner, som skal drives af robotklyngen Odense Robotics og forsvars- og sikkerhedsklyngen CenSec.
Acceleratoren skal hjælpe med at imødekomme behov for droner som følge af krigen i Ukraine. Det betyder, at den danske droneindustri bringes tættere på dér, hvor den kan gøre en forskel.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Danmark og danske virksomheder står skulder ved skulder med Ukraine. Jeg har netop oplevet, hvor stor forskel vi kan gøre i Ukraine, når vi støtter deres forsvar og investerer i landet. Nu sætter vi 17 mio. kr. af til en ny droneindsats, der skal styrke samarbejde mellem danske og ukrainske virksomheder. For vi ved, at droner spiller en stadig mere afgørende rolle i den ukrainske frihedskamp. Med pengene sikrer vi derfor også, at vi kan skabe flere danske iværksættere og SMV’er i droneindustrien. Potentialet får et løft – til gavn for Ukraine samt fremtidens vækst og arbejdspladser.”
Christian Motzfeldt, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
”Det er vores fornemmeste opgave i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse at skabe værdi for danske SMV’er – og vi kan se, at ukrainske drone-SMV’er udvikler sig enormt hurtigt inden for teknologi. Når vi investerer i drone-indsatsen, kan vi få midlerne ud lynhurtigt, og det er afgørende i en krigssituation, hvor trusselsbilledet konstant ændrer sig. Vi vil hurtigst muligt skabe fleksible og skræddersyede samarbejder mellem danske drone-virksomheder og nogle af verdens førende ukrainske drone-virksomheder, der vil skabe innovativ udvikling og løsninger, der gavner begge lande.”
Acceleratoren har bl.a. til formål at styrke iværksættere og SMV’er i droneindustrien, og den er funderet i det stærke miljø for test og udvikling af droner og robotter, som i dag findes på Fyn.
Med acceleratoren kan danske iværksættere og SMV’er på droneområdet få hjælp til udviklingssamarbejder med ukrainske partnere. De danske og ukrainske virksomheder matches gennem de to klyngers netværk, ukrainske klyngeorganisationer og den forsvarsindustrielle hub i Ukraine. Fokus vil være på udvikling af dual-use-teknologier og forsvarsløsninger gennem tæt samarbejde med forsvars- og sikkerhedspartnere.
Samtidig kan virksomhederne få støtte til at udvikle ny droneteknologi, produkter og processer relateret til droner gennem individuelt tilrettelagte acceleratorforløb. Bl.a. gennem tilskud til at bruge testfaciliteter samt teknologisk udvikling og deltagelse i international messer og showcases.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Små erhvervsdriveende og foreningsdanmark får lettere ved at oprette bankkonto19.12.2024 11:37:24 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag bliver mødet med banken lettere for mindre erhvervsdrivende og de danske foreninger. I dag har Folketinget vedtaget en lov, der styrker adgangen til en bankkonto.
Nye anbefalinger skal bane vej for mere offentligt-privat samarbejde19.12.2024 09:01:08 CET | Pressemeddelelse
Forum for Offentligt-Privat Samarbejde har nu leveret sine anbefalinger til regeringen, der skal gøre det nemmere for det offentlige at indgå i partnerskaber med private, når det offentlige bygger nyt.
Ny taskforce sikrer fælles front mod ulovlige produkter på onlineplatforme17.12.2024 09:15:06 CET | Pressemeddelelse
Taskforcens opgave bliver at styrke samarbejdet og indsatsen i forhold til udfordringer relateret til onlineplatforme på tværs af myndigheder og organisationer i Danmark.
I år ser kort fyrværkerisæson dagens lys16.12.2024 09:24:36 CET | Pressemeddelelse
Fra og med denne nytårsaften er det kun tilladt at affyre fyrværkeri fra den 31. december til den 1. januar. Ny lov er trådt i kraft til gavn for både mennesker og dyr.
Demokratiske virksomheder får guidelines for god ledelse13.12.2024 13:22:58 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov nedsætter et nyt udvalg, der skal lave anbefalinger til god ledelse for demokratiske virksomheder. Anbefalingerne skal bl.a. hjælpe demokratiske virksomheder med at håndtere en række forhold omkring medlemsdemokrati og ledelse, der er specifikke for demokratiske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum