Ny taskforce sikrer fælles front mod ulovlige produkter på onlineplatforme
Taskforcens opgave bliver at styrke samarbejdet og indsatsen i forhold til udfordringer relateret til onlineplatforme på tværs af myndigheder og organisationer i Danmark.
Flere og flere danskere tyer til store onlineplatforme som fx Temu og Shein, hvis der skal købes nyt legetøj eller elektronik.
I flere tilfælde lever produkterne dog ikke op til gældende EU-regler med fare for at udgøre en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko og uden at platformene har noget ansvar.
Derfor besluttede regeringen for nylig at nedsætte en taskforce på tværs af myndigheder og organisationer, der skal danne fælles front i kampen mod salget af farlige produkter på onlineplatforme. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der skal lede Taskforcen, som nu er klar til at starte sit arbejde.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Vi vil ikke tolerere salg af ulovlige og farlige produkter i Danmark. Uanset om du handler i din lokale skobutik eller på nettet, skal du som forbruger kunne stole på det produkt, du køber. Udfordringerne med de her platforme spænder bredt og løses ikke alene. Det er afgørende at samle alle relevante myndigheder og interessenter for at udveksle erfaringer og løsninger. Jeg ser derfor frem til arbejdet i taskforcen, så danskerne kan føle sig trygge, når de handler, uanset hvor produkterne sælges.”
Foruden Sikkerhedsstyrelsen består taskforcen af følgende myndigheder og organisationer:
- Erhvervsministeriets departement:
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Erhvervsstyrelsen
- Patent- og Varemærkestyrelsen
- Digitaliseringsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen
- Miljø- og Ligestillingsministeriet og Miljøstyrelsen
- Justitsministeriet
- Skatteministeriet og Toldstyrelsen
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fødevarestyrelsen
- Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Lægemiddelstyrelsen
- Forbrugerrådet Tænk
- Dansk Erhverv
- Dansk Industri
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Konkurrencerådet indleder efterforskning af forsikringsmarkedet25.6.2025 14:12:46 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet har indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder efterforskningen et vigtigt skridt hen mod sundere konkurrence på forsikringsmarkedet.
Ny kortlægning: Her skal den næste ”Ole opfinder” og ”Ida iværksætter” udklækkes25.6.2025 13:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024 har Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvordan det står til med fysiske iværksættermiljøer i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum