Milliondonation til ambitiøs udvikling af Naturcenter Tønnisgård på Rømø
En donation på 44 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gør det nu muligt at føre Naturcentret Tønnisgård på Rømø op i en international klasse af formidlingscentre. Her vil øens mange gæster kunne få en bedre forståelse af Rømøs og det øvrige Vadehavs enestående natur og kulturhistorie.

Det kommende center vil bringe historien om Vadehavets foranderlige og dynamiske landskab til live. Vadehavet som er anerkendt af UNESCO som umistelig Verdensarv. Gæsterne vil blive inviteret ind i fortællingen om, hvorfor dette tidevandsområde – verdens største – kun findes her, og hvordan det skabes og formes af vind og vand. Samtidig skal der være mulighed for at komme på guidede ture ud i Vaden med de kyndige naturvejledere. Centret vil også sætte fokus på den særlige relation mellem mennesker og det unikke landskab, som har præget livet på Rømø og de omkringliggende øer gennem århundreder, og gjort dem til en skattet del af dansk kultur.
Forstå den enestående natur
Rømø har en helt særlig plads i A.P. Møller Fondens historie. Og med det nye formidlingscenter på Tønnisgård bidrager Fonden til, at øens mange gæster får bedre muligheder for at forstå den enestående natur og dens betydning for marsklandets fængslende kulturhistorie. Centret kommer til at bestå af en nænsomt restaureret Kommandørgård, udeområder og en ny bygning, hvor en udstilling og et Vadehavslaboratorium vil give gæsterne mulighed for at fordybe sig i og mærke naturens forunderlighed på egen krop.
Donationen vækker glæde på rådhuset
”Formidlingscentret på Rømø bliver et samlingspunkt for viden, oplevelser og bæredygtig udvikling, der styrker både vores lokalsamfund og vores internationale profil,” siger borgmester Jørgen Popp Petersen og fortsætter: ”Jeg ser denne donation som en historisk mulighed for vores kommune.”
En milepæl for området
Formand for Naturcentret Tønnisgård, Allan Skjøth, glæder sig også over donationen:
”Takket være denne meget flotte donation kan vi nu skabe et nyt fyrtårn for Vadehavet og hele Vestkysten. Det er et kæmpe løft for Rømø og hele vores område. Med det nye center sætter vi fokus på vores helt særlige natur. Det er den helt rigtige udvikling af vores område.”
Formidling med naturen i fokus
Ifølge Bente Bjerrum, leder af Tønnisgård, er centret ikke bare en oplevelsesdestination, men også en vigtig platform for bæredygtig formidling:
”Formidlingscentret på Rømø vil være et springbræt til Vadehavet. Det skal klæde vores mange gæster på til at opleve og forstå Vadehavet, så både besøgende og naturen får en god oplevelse,” siger hun og tilføjer:
”Naturen i Vadehavet er under pres af stigende menneskelig færdsel. Igennem formidling, guidede ture og undervisningsaktiviteter skal centret være med til at inspirere til større hensyn og respekt for naturen i et tæt samarbejde med de øvrige formidlings-institutioner i Vadehavet.”
Et fælles løft
Etableringen af formidlingscentret har et samlet budget på 59 millioner kroner. Ud over donationen fra Møller Fonden bidrager Tønder Kommune og Tønnisgård med de resterende 15 millioner kroner. Det forventes at kunne åbne dørene i år 2028, og bliver en vigtig attraktion for både lokale, nationale og internationale gæster, der ønsker at forstå og opleve Vadehavet.
Det nye center vil arbejde sammen med de øvrige aktører i Nationalpark Vadehavet – herunder med Vadehavscentret i Vester Vedsted.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:21 42 90 74jrp@toender.dkBente Krog BjerrumNaturcenter Tønnisgaard
Tlf:74 75 52 57Tlf:24 64 00 81bente@tonnisgaard.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter3.7.2025 13:45:23 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.
Måltidsglæde på menuen i Toftlund26.6.2025 16:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab og livskvalitet for mennesker med synkebesvær trækker opmærksomhed fra politikere, eksperter og presse til Tønder Kommune.
Nu er der hjælp at hente for pårørende til psykisk sårbare i Tønder Kommune24.6.2025 10:38:41 CEST | Pressemeddelelse
Ny pårørendevejleder skal støtte og guide pårørende i en svær hverdag.
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum