Røntgen og kunstig intelligens skal optimere fødevareproduktion
Avanceret røntgenbaseret 3D-billeddannelsesteknologi, kombineret med kunstig intelligens skal hjælpe med automation og kvalitetskontrol af komplekse emner og processer - i første omgang på danske slagterier.

Med støtte fra Innovationsfonden har Teknologisk Institut igangsat projektet DEXTRA, som skal bane vejen for nye muligheder inden for industriel 3D-røntgenafbildning. Med en ny kombination af røntgenteknologi og kunstig intelligens vil DEXTRA-projektet muliggøre hurtig og omkostningseffektiv 3D-afbildning med bred industriel anvendelse, særligt inden for fødevareindustrien.
- Vores mål er at udvikle et alsidigt måleudstyr, der kan revolutionere flere industrielle sektorer. Selvom vores primære fokus er fødevareindustrien, og særligt kødindustrien, har denne teknologi potentiale til at transformere industriel overvågning og kvalitetskontrol i mange forskellige brancher, siger Dennis Brandborg Nielsen, centerchef på Teknologisk Institut.
Sikre høj produktkvalitet
I kødindustrien er anvendelsen af den nye teknologi til automatisering af udbeningsprocesserne på slagterierne en oplagt case. Ved udbeningen skiller medarbejdere manuelt kød fra ben, fedt og svær. Præcisionen i arbejdet er afgø rende for at undgå spild og sikre høj produktkvalitet, men det er en fysisk udfordrende arbejdsproces for slagteriarbejderne. Samtidig betyder kravet til præcision, at arbejdet i dag er svært at overlade til robotter.
DEXTRA-projektet sigter mod at løse disse udfordringer ved at kombinere røntgenteknologi og kunstig intelligens for derigennem at få en 3D-afbildning af de emner, der skal udbenes. Ved hjælp af avancerede computermodeller analyseres røntgenbillederne, og på den måde bestemmes, hvor i produkterne der er knogler, og hvor der er kød. Hermed bliver det muligt for robotter at arbejde uden at skulle "føle" på kødet, som mennesker gør. Den udviklede teknologi integreres således i robotsystemer på slagterierne for at automatisere udbeningsprocessen.
Målet med DEXTRA, som løber frem til udgangen af 2026, er at udvikle en hurtig og effektiv løsning til 3D-afbildning af produkter, der kan integreres med eksisterende industrielle systemer. I kødindustrien betyder det mere præcise, hurtige og automatiserede udbeningsprocesser, hvilket vil mindske spild og også reducere de arbejdsrelaterede udfordringer forbundet med de fysisk krævende opgaver.
- DEXTRA repræsenterer ikke kun et betydeligt teknologisk fremskridt for den danske industri, men også en stor international forretningsmulighed for teknologileverandører. Med et markedspotentiale på tværs af Europa og USA forventes teknologien at kunne implementeres bredt i forskellige industrisektorer, hvor der er behov for en præcis rumlig opmåling af produkter, siger Dennis Brandborg Nielsen.
Projektet er støttet af Innovationsfonden og udover Teknologisk Institut deltager Danmarks Tekniske Universitet, DTU, automatiseringsvirksomhederne Frontmatec Smørum og AIRA Robotics S.L. samt slagterivirksomheden Danish Crown i projektet.
Nøgleord
Kontakter
Centerchef Dennis Brandborg Nielsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1904, mail: dbn@teknologisk.dk
Billeder

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Fremtidens robotter skal bygge rumstationer2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut skal hjælpe European Space Agency (ESA) med at udvikle robotteknologi til byggeri og vedligeholdelse af alt fra rumstationer til solcelleanlæg i rummet.
Ny fugtvejledning skal understøtte kvaliteten i dansk træbyggeri1.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut lancerer ny, praktisk fugtvejledning, der skal hjælpe til at sikre kvaliteten i fremtidens træbyggeri fra projektering til drift.
Danmark kan stadig blive førende i grøn teknologi til Power-to-X27.8.2025 10:31:58 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har et stærkt udgangspunkt for udvikling og eksport af grøn Power-to-X-teknologi – men uden målrettede tiltag risikerer vi at tabe førertrøjen.
Ny testbygning skal bane vej for mere træ i byggeriet22.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har torsdag indviet ny test- og demonstrationsbygning for træ i byggeriet på Teknologisk Institut. Formålet er at øge brug af mindre klimabelastende byggematerialer.
Fødevareplasten i skraldespanden skal genfødes som ny fødevareplast14.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort dansk-ledet samarbejde vil vise, at plast fra brugt fødevareemballage kan sorteres, oprenses og genanvendes til ny emballage i fødevarekvalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum