Eva Zeuthen Bentsen tiltræder som direktør på Nordsjællands Hospital
Den 1. april sætter Eva Zeuthen Bentsen sig i direktørstolen på Nordsjællands Hospital. Senest har han hun haft en tilsvarende stilling i Region Hovedstadens Psykiatri.

Det er en erfaren leder, der skal stå i spidsen for sundhedsreformens omstilling af Nordsjællands Hospital til et sundhedsvæsen, hvor hospital og kommuner arbejder tæt sammen under de kommende sundhedsråd. 1. april tiltræder Eva Zeuthen Bentsen som ny hospitalsdirektør. På hendes to do-liste står også sammenlægning af somatik og psykiatri og en flytning til det nye hospital, som også er omfattende opgaver.
Eva Zeuthen Bentsen har gennem mange år beskæftiget sig med det danske sundhedsvæsen, hvor hun på forskellig vis har arbejdet med ledelse og sundhed – senest som direktør for Region Hovedstadens Psykiatri og også en række år som hospitalsdirektør for Gentofte Hospital.
”Jeg er meget glad for, at Eva tiltræder som hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital. Evas brede erfaring og tydelige lederprofil bliver en afgørende styrke, når hospitalet ligesom de andre hospitaler i de kommende år skal orienteres mod et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen med bredere ansvar for det, der foregår i kommuner og praksissektoren. Samtidig skal somatik og psykiatri sammenlægges og Nordsjællands Hospital skal tage nye flotte bygninger i brug, hvor patientforløb og arbejdsgange skal omlægges," siger regionsdirektør Jens Gordon Clausen.
Han understreger, at det bliver en meget stor ledelsesopgave og kræver en erfaren hånd.
”Samtidig er jeg sikker på, at Evas store fokus på patienter, pårørende og betydningen af god ledelse betyder, at det vi skal lykkes med - nemlig bedre patientforløb og behandling - ikke bliver tabt i det ledelsesmæssige fokus i de kommende år, hvor der vil ske mange omstillinger,” siger regionsdirektøren.
Spændende og meningsfuldt
Eva Zeuthen Bentsen glæder sig til de nye udfordringer.
"Jeg føler mig fantastisk privilegeret, at jeg sammen med den øvrige ledelse og medarbejdere får lov til at fylde rammerne ud i det nye, fantastiske byggeri. Samtidig glæder jeg mig til en meget stor og udfordrende opgave med at række ud over egne matrikler og udvikle samarbejdet med kommunerne og almen praksis. På samme måde bliver det spændende og meningsfuldt at være med til at skabe mere helstøbte og sammenhængende forløb for mennesker med psykisk sygdom,” siger Eva Zeuthen Bentsen.
Vicedirektører konstitueres
Da en del af sundhedsreformen handler om en organisatorisk sammenlægning af somatik og psykiatri bliver stillingen som hospitalsdirektør for Region Hovedstadens Psykiatri ikke genopslået. De to vicedirektører Ida Hageman og Lone Bjørklund bliver derfor pr 1. april konstitueret som hospitalsdirektører, og med Ida Hageman i rollen som ordførende direktør.
ERHVERVSERFARING:
2023 – nu: Region Hovedstadens Psykiatri, hospitalsdirektør
2018 – 2023: Zeuthen Storm, partner og stifter.
2015 – 2018: Odgers Berndtson A/S, partner.
2009 – 2015: Gentofte Hospital, hospitalsdirektør.
2005 – 2009: Cph. Business School, institutleder på Inst. Ledelse, Politik og Filosofi
2000 – 2005: Amtsrådsforeningen/Danske Regioner, kontorchef i Sundheds- og Socialafd.
1997 – 2000: Institut for Organisation, CBS, adjunkt
Jan.-aug. 2000: Stanford University, gæsteforsker
1993 – 1997: Institut for Organisation, CBS, Ph.d.-studerende
1990 – 1992: Mærsk Data, organisationsudviklingskonsulent
UDDANNELSE:
2015: Columbia University, intensive master course in Strategic Development
1996: Copenhagen Business School, Ph.d.
1990: Copenhagen Business School, cand.merc. i strategi og organisation
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region H giver flere penge til behandling af et stigende antal kvinder med brystkræft10.7.2025 12:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Målopfyldelsen af pakkeforløb for brystkræft er i bedring efter en længere periode med mangel på det nødvendige personale. Området er imidlertid udfordret af et stigende antal kvinder, der sendes til udredning for brystkræft, så for at fastholde de gode resultater har regionsrådet valgt at afsætte 15 mio. kr. i varig bevilling til behandlingen.
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum