Dansk Metal glæder sig over ny handelsaftale med lande i Sydamerika
6.12.2024 15:03:39 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Det er gode nyheder, at en handelsaftale med Mercosur-landende i Sydamerika nu er et skridt tættere på at blive til virkelighed.

I dag har Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen på EU’s vegne forhandlet en handelsaftale færdig med de såkaldte Mercosur-lande i Sydamerika: Brasilien, Argentina, Paraguay, Uruguay og Bolivia. Det vækker begejstring i fagforeningen Dansk Metal, som repræsenterer omkring 100.000 medlemmer, der primært arbejder på industriens virksomheder i Produktionsdanmark.
”I en usikker verden har Danmark og Europa i den grad brug for gode venner ude i verden. En handelsaftale med landene i Sydamerika kan blive en kæmpe gevinst for både sikkerhed og danske arbejdspladser. Vi skaber en handelsblok med 750 millioner mennesker, og der er ingen tvivl om, at man i Sydamerika efterspørger mange af de produkter, som dygtige smede, svejsere og industriteknikere producerer ude i Produktionsdanmark. Uanset om det er vindmøller, medicin eller maskiner”, siger Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen.
Aftalen har mødt modstand fra en række lande i EU som Frankrig og Polen, og særligt de franske bønder har været kritiske over for aftalen. Imidlertid er en handelsaftale som aftalen med Sydamerika godt nyt for Danmark.
”Når vi spørger vores tillidsrepræsentanter i Dansk Metal, så mener fire ud af fem, at handelsaftaler er en fordel for den arbejdsplads, de arbejder på. Der er altså stor opbakning i Produktionsdanmark til, at det bliver lettere at sende kvalitetsvarer fra Danmark og Europa ud i verden. Det er jo faktisk det, vi lever af. Samtidig kan aftalen hjælpe på den helt nødvendige grønne omstilling af Sydamerika. Dels fordi vi kan sende flere vindmøller og mere grøn energiteknologi fra Danmark til Sydamerika, dels fordi vi kan forpligte dem på Parisaftalen og på høje klimaambitioner”, lyder det fra Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen.
Aftalen skal efterfølgende godkendes af medlemsstaterne i EU og af Europa-Parlamentet.
Kontakter
Johan Moesgaard AndersenEU-chef i Dansk Metal
Tlf:60 60 06 06joma@danskmetal.dkJeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Ny handelsaftale med Australien vækker glæde i Dansk Metal24.3.2026 06:48:53 CET | Pressemeddelelse
I nat er EU og Australien blevet enige om en kæmpe handelsaftale. Det er godt nyt for Europas sikkerhed og danske arbejdspladser, mener Dansk Metal.
DI legitimerer angreb på den danske model18.3.2026 16:57:56 CET | Pressemeddelelse
Det er dybt skuffende, at DI nu fører skræmmekampagne mod, at lønmodtagerne får store bededag tilbage som helligdag.
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum