De pårørende skal ikke finde os
6.12.2024 13:37:49 CET | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Vi skal finde dem og tilbyde hjælp

De pårørende skal ikke finde os. Vi skal finde dem og tilbyde hjælp. Det er opskriften på Lyngby-Taarbæk Kommunes nye tilgang til pårørendevejledning på ældreområdet.
Formand for Ældre- og Omsorgsudvalget, Karen Marie Pagh Nielsen siger: ”Pårørende er en enorm vigtig ressource for mennesker med en alvorlig sygdom. Vi ved, at det kan være belastende ikke mindst psykisk. Som pårørende skal man håndtere bekymringer og hensyn til sin kære, ligesom man kan opleve, at egne behov tilsidesættes. Mange har derfor gavn af at få mulighed for støtte, hjælp og rådgivning i forhold til at tackle situationen som pårørende. Før i tiden skulle man selv opsøge kommunens pårørendevejleder. Det var der ikke særligt mange, der gjorde. Måske fordi, man ikke kendte muligheden eller havde overskuddet til det. Derfor er tilgangen nu ændret. Og jeg er glad for at se, hvor godt det har virket, sådan at langt flere nu kommer i kontakt med pårørendevejlederen. Det er virkelig et stærkt arbejde.”
Den nye tilgang betyder, at Center for Sundhed og Omsorg siden maj 2024 har arbejdet systematisk med at udbrede kendskabet til pårørendevejlederen internt i organisationen og opspore nære pårørende til borgere med en alvorlig sygdom.
Næstformand for Ældre- og Omsorgsudvalget, Dorthe la Cour supplerer: ”Jeg har været nær pårørende til en dement, og man har bare ikke overskuddet til selv at søge hjælp. Nu opsøger vi de pårørende i stedet for at stikke dem et postkort med kontaktoplysninger til en pårørendevejleder. Det er guld værd. Vores pårørendevejleder kan med sin faglighed både være lyttende og give sparring. Samtidig kan hun give de pårørende værktøjer til at navigere i de vilkår, det er at være pårørende til en nærtstående ramt af alvorlig sygdom.”
Foreløbige resultater
-
De seneste 6 måneder har der været afholdt over 200 individuelle samtaler med pårørende udover telefonsamtaler, der ikke bliver til et forløb, men hvor pårørendevejlederen agerer vejviser eller giver kort sparring.
-
Opstart af tre 3 gruppeforløb, hvor pårørende har mulighed for at danne netværk med andre i samme situationen samt få værktøjer til at håndtere hverdagen som pårørende.
Pårørende kan fortsat også selv kontakte pårørendevejleder Helle Vendelø Pedersen på telefon: 29 35 97 42.
Helle Vendelø Pedersen siger: ”Det kan være svært for omgivelserne at forstå, hvor hårdt det er at være pårørende. Derfor er det vigtigt at give de pårørende et rum, hvor de kan fortælle frit og blive støttet i deres udfordringer. Det er altafgørende for funktionen, at vi i fællesskab i kommunen løfter opgaven med at finde og hjælpe de pårørende.”
Foreløbige pointer fra en evaluering blandt de pårørende
-
Vigtigt med en pårørendevejleder, der ikke er personligt involveret i problemerne.
-
Trygt at man ikke er ladt i stikken med uoverskuelige problemer.
-
Mærkbart styrket efter hvert møde.
-
Samtalerne giver mig stor støtte og mod på livet igen.
-
Rigtig godt at få et skub i den rigtige retning.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe la CourNæstformand i Ældre- og Omsorgsudvalget
Tlf:40 14 63 63dorlc@ltk.dkKaren Marie Pagh NielsenFormand for Ældre- og Omsorgsudvalget
Tlf:20 56 57 94paghn@ltk.dkKommunikation
presse@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Landets højeste karaktergennemsnit i 9. klasse25.9.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæks folkeskoleelever ligger i top både på karaktergennemsnit og på andelen, der består dansk og matematik
Aktivitetstag for alle på toppen af nyt p-hus24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre-i-én: Med plads til ca. 200 biler og 50 cykler i det nye p-hus i Lyngby Vest samt et kommende multifunktionelt aktivitetstag og grøn park for alle, slår Lyngby-Taarbæk Kommune og Velliv tre fluer med ét smæk.
Alle partier står bag budgetaftale for 2027 i Lyngby-Taarbæk Kommune22.9.2026 09:18:28 CEST | Pressemeddelelse
Partierne i Kommunalbestyrelsen har indgået aftale om budgettet for 2027. Aftalen prioriterer især børn og unge i udsatte positioner, fastholder den kommunale dagpleje og afsætter midler til blandt andet skoletoiletter og Mølleåen. Samtidig reduceres behovet for nye lokale besparelser, mens arbejdet med større effektiviseringer og omstillinger fortsætter.
Tryghedszone ved Hummeltofteskolen indviet11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flot præsentation hvor alle elever i 6.A hver fortalte lidt om projektet "Elever som Trafikeksperter", viste de deres egenproducerede video om Hummeltofteskolens nyetablerede Tryghedszone. Projektet har til formål skabe en mere trafiksikker skolevej - og motivere flere til at gå og cykle mere i skole.
Helte og skurke indtager Faglitterær Festival9.9.2026 16:36:46 CEST | Pressemeddelelse
På Stadsbiblioteket i Lyngby er faglitteraturen en vigtig medspiller, når læselysten skal vækkes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum