Stor støtte og efterspørgsel fra erhvervslivet til ny kandidatuddannelse i Sønderborg
Syddansk Universitet har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til at uddanne erhvervsøkonomer inden for Global Supply Chain Management på SDU’s campus i Sønderborg, og bag godkendelsen er der støtte og efterspørgsel fra internationalt forankrede virksomheder beliggende i lokalområdet.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har nu godkendt en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi. Globalt orienterede virksomheder i regionen efterspørger dimittender med stærke erhvervsøkonomiske kompetencer for fortsat at kunne agere og forblive konkurrencedygtige på de globale markeder i fremtiden.
- Vores satsning er i tråd med det, som erhvervslivet i Syddanmark har tilkendegivet behov for. Kandidatuddannelsen taler ind i SDU Business Schoolens ambition om at uddanne studerende med den nyeste viden som erhvervslivet i regionen har stor interesse i at rekruttere. Vi bidrager til stærke uddannelser lokalt for også at opnå stærke virksomheder lokalt – alt for at støtte regeringens mål om at fastholde unge og dygtige studerende til gavn for lokalområderne, siger Kristin B. Munksgaard, leder af SDU Business School på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Især de virksomheder i regionen, der opererer internationalt, pointerer behovet for højtuddannede, der kan komme ind og gøre en forskel. Konkret ses opbakningen hos mere end 10 virksomheder, som er en del af UdviklingsRåd Sønderjylland heriblandt ECCO og Arkil Holding A/S. De har været involveret i datagrundlaget, før Uddannelses- og Forskningsministeriet gav grønt lys for kandidatuddannelsen. Virksomhederne har bl.a. udtrykt et behov for brede kompetencer hos dimittenderne, hvilket peger på evnen til at skabe innovation og vækst ved fx at være godt rustet til at håndtere skiftende krav og udfordringer, fordi deres omverden ændrer sig så meget, som den gør. Forandringen sker hurtigere og hurtigere og kompleksiteten er blevet større.
Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi matcher kompetencebehovene hos de regionale virksomheder ved at tilbyde fag inden for strategisk marketing og organisation i et globalt perspektiv, global supply chain management, value chains og dækker derudover områder som digital transformation og CSR.
Finansielt har kandidatuddannelsen også opnået lokal opbakning fra Bitten og Mads Clausen Fonden og Willis Towers Watson, der har bidraget med markant ekstern finansiering.
Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) inden for Global Supply Chain Management bygger videre på bacheloruddannelserne i erhvervsøkonomi (HA), og bachelorerne får nu mulighed for at blive i Sønderborg og afslutte deres universitetsuddannelse i byen. Der er studiestart i september 2026 på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Kontakter
Kristin B. MunksgaardLeder af SDU Business School på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Tlf:40882000kbm@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
En indsats for bedre forståelse af hjernens aldring25.6.2025 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Manouchehr Seyedi Vafaee er udnævnt til professor i neuroimaging og neurobiologisk aldringsforskning på SDU. Professoratet skal styrke vores viden om hjernens aldring og afklare mekanismerne bag Alzheimers sygdom og andre neurologiske lidelser.
Batterierne fra verdens længstsejlende el-færge får nyt liv: Fra bølgeskvulp til solskin19.6.2025 10:04:40 CEST | Pressemeddelelse
El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind.
Nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet18.6.2025 16:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske beslutning om tandlæge- og tandplejeruddannelser på SDU imødekommer Region Syddanmarks behov for flere tandfaglige specialister, som kan styrke den regionale sundhedssektor og sikre bedre tandpleje til borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum