Landets største fængsel vokser frem på heden
Det nye lukkede fængsel i Sønder Omme er ikke blot en lille tilføjelse til det eksisterende fængsel. Der bliver tale om et fængsel i sin egen ret på størrelse med Storstrøm og Enner Mark.

I fremtiden vil der være to fængsler ved siden af hinanden i Sønder Omme. Et åbent og et lukket med i alt 422 pladser. Det bliver dermed landets største afsoningssted.
Hvis man skulle være i tvivl om størrelsen på det hele, skal man blot besøge byggepladsen, hvor flere hundrede håndværkere er i gang med installationer, teknik og maling. Det er et kæmpestort byggeri.
Enhedsleder Jørgen Mark viser rundt på matriklen. Han er bygherre og holder hånd i hanke med det hele, som – ulig mange andre offentlige byggerier – skrider frem efter planen.
Det er kun lidt over et år siden, skoven blev ryddet. I september var der rejsegilde, og om et år står fængslet klar til brug.
”Planen ser ud til at holde,” fortæller Jørgen Mark. ”Vi har ikke haft overraskelser. Det er vi godt tilfredse med.”
Han har været med fra første spadestik og har tænkt sig at følge det til dørs: ”Det er sjovt at være med til hele processen.”
Frankfurter og hotdog
Første stop på rundvisningen er en pølsevogn, som i dagens anledning er stillet op midt på byggepladsen til håndværkernes store velbehag.
Pølserne er i anledning af, at de sidste betonelementer til bygningerne er sat op, og håndværkere nu forlader pladsen. Den store kran, som er blevet brugt til samme formål, er også ved at blive pakket ned.
Efter hotdog og frankfurter fremviser Jørgen Mark fængslets kommende belægsafdelinger, centralvagt, værksteder og idrætshal.
Budgettet lyder på omkring 800 millioner kroner, og ser ud til at holde. For som enhedslederen tørt konstaterer: ”Man bygger billigt og godt i Jylland.”
Det er også en fordel, at byggeriet kan trække på erfaringer fra andre projekter, som Storstrøm Fængsel og den nye lukkede afdeling på Søbysøgård.
Tilsvarende Storstrøm Fængsel bliver der også i Sønder Omme tale om et campusbyggeri, hvor vigtige bygningsfunktioner samles centralt for at undgå store afstande.
God plads
Selvom byggeriet er stort, er der stadig god plads til Sønder Ommes agerdyrkning, plantage, hede og overdrev. Fængslet har nemlig 1.000 hektarer at boltre sig på – det samme som 10 kvadratkilometer.
Oprindeligt var det meste hedelandskab, men i starten af 1930’erne oprettede Horsens Statsfængsel arbejdslejr, hvor de indsatte blev sat til at dyrke heden.
Den gode plads har gjort det muligt at skåne naboerne i Sønder Omme by for trafikken til og fra byggepladsen. Man har asfalteret en fire kilometer lang grusvej på matriklen, så lastbilerne ikke behøver at køre gennem byen.
Desuden bliver det nye byggeri koblet på Sønder Ommes fjernvarme. Fængslet bliver dermed storkunde til gavn for varmeforsyningens økonomi.
”Vi har holdt flere borgermøder, og vi har ikke oplevet de store bekymringer fra naboernes side. De er også vant til at have et fængsel her, så på den måde er det jo ikke nyt,” siger Jørgen Mark.
100 nye betjente
Der bliver behov for 100 fængselsbetjente til at bemande fængslet.
Kan I skaffe dem?
”Det håber vi. Der er i hvert fald stor interesse. Vi havde mange besøgende, da vi havde åbent hus i september, og til januar får vi en pop up-skole med optag flere gange om året,” siger Jørgen Mark.
Af Søren Gregersen
Billeder
Om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Bekymrende udvikling i de nordiske fængsler23.9.2025 16:22:58 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver stadig mere udfordrende at opretholde det særlige nordiske fængselssystem, der er kendetegnet ved god personaledækning, høj dynamisk sikkerhed og fokus på kriminalitetsforebyggelse. Sådan lyder budskabet fra Nordiske Fengselsfunktionærers Union (NFU), der i denne uge afholder konference i Odense. NFU er et samarbejde mellem fagforeningerne i Norge, Finland, Island og Danmark.
Worrying development in Nordic prisons23.9.2025 16:22:28 CEST | Pressemeddelelse
It is becoming increasingly challenging to maintain the special Nordic prison system, characterised by high staff-to-inmate ratios, dynamic security, and a focus on crime prevention. That is the message from the Nordic Prison Officials Union (NFU), which is organising a conference in Odense this week. NFU is a collaboration between the prison unions in Norway, Finland, Iceland, and Denmark.
Uklarheder på Kriminalforsorgens nye afdelinger for terrordømte4.9.2025 12:48:38 CEST | Nyhed
To helt nye afdelinger skal opruste arbejdet omkring terrordømte og radikaliserede indsatte. De ansatte oplever opstartsfasen som uklar.
Kriminalforsorgen i Grønland bliver til Grønlands Fængsler3.9.2025 08:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen i Grønland skifter navn til Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit (KNP) - på dansk Grønlands Fængsler. Fængselsforbundet hilser historisk navneændring velkommen.
Fanger ansættes til at tage sig af de svage fanger i Renbæk Fængsel14.8.2025 11:24:02 CEST | Nyhed
Svage fanger er ikke i stand til at tage vare på sig selv. Renbæk Fængsel betaler derfor andre indsatte til at hjælpe dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum