Næste år bliver det billigere for dig at sende pakker med PostNord
6.12.2024 09:45:47 CET | PostNord Danmark | Pressemeddelelse
Fra 1. januar falder prisen på en pakke under 1 kg fra privatpersoner med 18 procent.

Når du i det nye år vil sende en lille pakke med PostNord til dine kære i den anden ende af landet, skal du have 10 kroner mindre op af lommen. Prisen på en pakke op til 1 kg fra privatpersoner falder fra 1. januar 2025 med 18 procent og koster 45 kroner i stedet for 55 kroner.
- I PostNord forbinder vi danskerne med hinanden og med omverden, og vi vil gøre det så nemt, bekvemmeligt og attraktivt for danskerne at sende deres pakker med PostNord. Vi skal være det naturlige tilvalg for danskerne, og det er denne beslutning blandt andet et led i, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord.
PostNord vil være danskernes foretrukne pakkeleverandør
Beslutningen om at sænke prisen på denne type pakke er et led i den strategi, som PostNord introducerede tidligere på året, der skal gøre PostNord til danskernes foretrukne pakkeleverandør.
- Vi har allerede en stærk position på pakkemarkedet, men har et yderligere potentiale, der skal indfris. Danskernes fokus er på pakkerne, og det gælder også fra privatperson til privatperson eller til virksomhed. Derfor lægger vores fokus på pakkemarkedet, hvor vi hver dag arbejder hen imod at være absolut bedst på pakker i Danmark og Norden, siger Isabella Beck Jørgensen.
PostNord giver et klimabidrag på alle nationale pakker. Det går ubeskåret til danske verificerede natur- og klimaprojekter og er beregnet ud fra et gennemsnit af CO2-udledningen for en pakkes rejse i Danmark.
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70101300presse@postnord.comBilleder

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Danskerne skruer op for e-handlen og tager AI med på shopping12.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
PostNords seneste e-barometer viser fremgang i dansk e-handel. Danskerne handler fortsat online på tværs af landegrænser, mens kunstig intelligens er ved at blive en naturlig del af købsrejsen.
PostNord gør plads til flere pakker i populære pakkebokse27.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er populært som aldrig før at få pakker leveret til pakkebokse. Derfor ændrer PostNord fra den 5. oktober 2026 afhentningsfristen i hele netværket af pakkebokse. Målet er at sikre, at endnu flere kunder kan få leveret deres pakker til den pakkeboks, de foretrækker.
Efter succesfuld test ruller PostNord solceller ud på over halvdelen af deres lastbiler25.9.2026 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et års test med dokumenterede resultater udvider PostNord nu brugen af solceller på over halvdelen af alle lastbilerne i Danmark.
Nye EU-toldregler for pakker uden for EU30.6.2026 18:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli 2026 træder nye EU-toldregler i kraft, som får betydning for danskere, der handler på webshops uden for EU. Læs her, hvad det betyder for dig og dine pakker.
Stigende handel med brugte varer over Øresund: Tradera indgår nyt samarbejde med PostNord29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forbrugere handler brugte varer fra svenske sælgere som aldrig før. På Tradera steg handlen mellem Danmark og Sverige med 142 procent i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Danske brugere har samtidig gennemført mere end 300.000 køb på platformen i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum